Jokeren: 'Den tørstige digter'

Tørstig efter RESPEKT

Jokeren vil ikke selv tale om et comeback i forbindelse med sit nye album 'Den tørstige digter'. Helt fair, for 'Gigolo Jesus' fra 2005 rystede 2-3 større hits ud af ærmet, og siden da har han holdt gryden i kog med filmen Fidibus og optrådt som DSB-Harrys makker i reklamerne. Også det sidste er helt cool med mig, for selv om man er tørstig efter respekt, så skal der stadig mad på bordet.

At ordet comeback stadig rumler i hovedet hos denne skribent skyldes mere, hvad der er sket i dansk musik, siden Jokerens sidst viste stodderfjæset frem i albumformat. Det der er sket bærer navnet L.O.C. Han har, med sin optræden på Orange Scene i 2008 som klimakset, hapset rollen som dansk raps alphahan ud af kløerne på Jokeren. Og jo, der er selvfølgelig plads til to (og mange flere) markante rappere på den danske musikscene, men det er alligevel oplagt at veje 'Den tørstige digter' op mod milepælen 'Melankolia/xxxCouture'.

I en 1:1-battle vil Jokeren trække det korte strå. 'Melankolia/xxxCoutures''s er et fyrtårn, man bør sigte efter i mange år. Det er 'Den tørstige digter' ikke på samme måde. Den er til gengæld så utrolig meget andet, og det giver måske ingen mening at veje de to op mid hinanden. L.O.C. er til pompøst billedsprog og er langt mere global i sit udtryk. Jokeren er mere til lige på gadefortællinger og er langt mere lokal - 'Den tørstige digter' er lidt af en Københavner-plade.

Spændende samarbejder
En af 'Den tørstige digter''s styrker er de mange nye spændende samarbejder. Ikke mindst det ikke helt oplagte makkerskab med Buda og T.O.M (Lulu Rouge) kaster nye friske numre af sig. Deres club'ede dub er mageløs på førstesinglen 'Gå Væk' (featuring Blæs Boogie), og på både titelnummeret (featuring Yepha) og den sultne 'Mere Monitor' virker produktionen inspirerende for Jokerens flow. Det samarbejde vil man gerne have mere af.

Det er bestemt heller ikke uinteressant, at Jokeren udvider horisonten og lokker både Peter Belli og Sune Wagner fra The Raveonettes med ombord.

Mest vellykket er det første samarbejde, hvor den gamle baggårdstiger Belli giver masser af sjæl og bedstefaderlig erfaring til 'Hvad far siger' - en funky kærlighedserklæring til datteren Chilli produceret og cuttet op af verdensmesteren Dj Noize og Gabriel Flies. Her er der virkelig dømt stormestermøde.

Den rockede finanskrise-hyldest 'Viva La Recension' med produktioner af Wagner og råbekor af Pato kræver lige lidt mere at holde af. Som albumlukker og skævt indslag fungerer den dog upåklageligt. Giv den lige en ekstra lytter, før du afviser den som infantil do-it-yourself-punk! 

Tekst og flow fra Jesper Dahl
Uanset nye tiltag, så er 'Den tørstige digter' dog et genuint Jokeren-album. Med hvad det nu indebærer af skarpe tekster og landets nok bedst smurte flow. Lød han lidt baldret på Alpha Han' og 'Gigolo Jesus', så gør han det i hvert fald ikke længere.

Det, og at han er og bliver Poeten - og ikke Paten - i dansk hiphop, redder også de mindre stærke numre hjem (og dem er der et par stykker af). Uanset om det handler om datteren, finanskrisen, gadevold, stoffer, break ups & make ups eller om selvfede typer i kunstnermiljøet, så er det gennemtænkt og gennemskrevet. Og ikke mindst: Det her er Jesper Dahl-albummet: voksent, ærligt og i perioder helt hudløst.

Allerbedst eksekveret på nummeret 'Junkiegøglercirkusliv', hvor dansk hiphop også får lidt anti-homofobisk modvægt: "Min homie, han er homo/ men han har flere ho's end dig, når du er solo/ så stik du bare tungen ind igen, Manolo/ der ikk' nogen fisse i en Ralp Lauren-polo...".

Sådan skal den skæres, og det er en fornøjelse, at Jokeren igen er klar med kniven i hånden. "Folk siger til mig, at jeg er for stor til at claime min respekt. Men du bliver nødt til at claime din respekt. Holde fortet hver eneste fucking dag af dit liv", lyder det på introen til albummet. Men 'Den tørstige digter' bør tørsten efter respekt været slukket for en stund.