07.12: Det værste var Aquas comeback
05. nov. 2009 10.00
Opdat.: 06. dec. 2009 17.05Lucy Love er den første rapper, der har præsenteret et dansk bud på den engelske hiphop-genre grime. I 2008 vandt hun prisen P3 Eksperimentet ved P3 Guld. I 2009 udsendte hun sit debutalbum 'Superbillion', der blandt andet indeholdt hittet 'Daddy Was A DJ'.
Helt kort: hvordan har det været at være musiker her i 00’erne?
- Det har været utrolig spændende. Det er fedt at være en del af gør-det-selv-generationen og være med til at ændre måden at arbejde med musik på.
Hvilke musikalske tendenser vil du huske 00’erne for?
- Værst: Aquas comeback.
Det bedste må være dubstep og dens kolossale fremgang.
"'Hele vejen igennem er Lucy Love stilmæssigt overbevisende med sit smældende og kantede rap henover de enkle beats med de mørke og futuristiske synthmønstre', skrev Politiken, som gav 'Superbillion' fire hjerter."
Simon Lund, Politiken
Hvilken dansk kollega har markeret sig stærkest i 00’erne?
- Trentemøller. Han toppede det, der har været undervejs i dj-kulturen og har været flagskibet for dansk electrohouse.
Hvilken plade har betyder allermest for i 00’erne?
- The Streets - Original Pirate Material.
Et solidt soundtrack til 'the UK-garage generation'. En blanding af party og darkness og helt klart stadig The Streets bedste plade.
Hvilket hit vil du huske 00’erne for?
- Dizzee Rascal - I Luv U .
Det var et af de første grime-numre, som jeg hørte, og jeg bliver lige så hype, når jeg hører den nu, som dengang.