preload loader
julekalender 08
 

08.12: NU fører svenskerne ikke længere!

05. nov. 2009 10.00 Musik Opdat.: 08. dec. 2009 00.33

Nephew er i løbet af 00'erne gået hen og blevet Danmarks populæreste rockband. Gennembrudet kom i 2004 med udgivelsen af gruppens andet album 'USADSB', der blandt andet indeholdt hitsinglerne 'Movie Klip', Superliga' og 'En Wannabe Darth Wader'. Siden har de vundet et hav af priser, og på Grundlovsdag i år udkom Nephews fjerde album 'DanmarkDenmark'.

Helt kort: hvordan har det været at være musiker her i 00’erne?
- Det har været pisse spændende. Det er som om alting genre-mæssigt er blevet sprængt til én stor cross-over-buffet.

Hvilke musikalske tendenser vil du huske 00’erne for?
- Bedst var genindførelsen af det danske sprog i rock og pop. Værst var den medfølgende manglende fokus på lyden og det musikalske univers. At nogen så på det som lyrik med underlægningsmusik.

"'Der bliver gået lidt hårdere til hænde end tidligere hørt fra deres side, og pladen kan godt lyde som forsøget på at lave 'generationens store rockplade', skrev vi om 'DanmarkDenmark', da den udkom i foråret."

dr.dk/musik

 

Hvilken dansk kollega har markeret sig stærkest i 00’erne?
- Peter Sommer. Han har sangene, han har stemmen og han har noget at sige.

Hvilken plade har betyder allermest for i 00’erne?
- Nephew 'USADSB'.

Fordi den samler. I en tid hvor alt ellers spredes, har den samlet relativt mange mennesker i et relativt anderledes musikalsk univers.

Hvilket hit vil du huske 00’erne for?
- Spleen United med 'Spleen United'.

Sangen, der fik mig til at tænke: 'NU fører svenskerne ikke længere!'

Send eller anbefal link

Sådan var 00'erne

Vi har spurgt 24 danske musikere om deres oplevelse af 00'erne. Hver dag frem til juleaften præsenterer vi deres svar.

 

Det bedste album i 00'erne

Ifølge Simon Kvamm er den vigtigste plade i 00'erne 'USADSB' med hans eget band Nephew.

Med deres på det tidspunkt særegne lyd og teksunivers ramte de en populærmusikalsk guldåre, der endnu ikke er udtømt. Da 'USADSB' udkom i 2004 gav BT den fire stjerner og følgende ord med på vejen:

"Med deres relativt lige-ud-ad-landevejen halvhårde, melodiøse poprock, for en stor del indspillet live i studiet, er Nephew et friskt pust i det rød-hvide lydbillede".

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Musik > Temaer > Julekalender2009 > 24 musikere

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.