21.12: Undergrunden er blevet mainstream

Jokerens karriere har snart spredt sig over flere årtier. Siden dagene i Den Gale Pose, har Jokeren bragt hiphoppen op til overfladen og med jævne mellemrum ridset i overfladen af den danske pænhed med skudsikre ørehængere som 'Spændt op til lir', 'Møgluder' og 'Havnen'.  Jokeren har tre soloalbums bag sig - det seneste 'Den Tørstige Digter' fra 2009.


Helt kort: hvordan har det været at være musiker her i 00'erne?
- Helt kort : Som at spille hovedrollen i et bastardmix af "Fear and loathing in Las Vegas" og "Boys in tha hood".

Hvilke musikalske tendenser vil du huske 00'erne for? Hvad var værst og hvad var bedst?
- Set fra mit perspektiv var det vigtigste vel, at rap blev endnu mere populært i hele verden end jeg nogensinde kunne have forestillet mig, da jeg gik og hørte BDP og Eric B & Rakim i slutningen af 80'erne.

Et årti er jo en kunstig form at skære musikalske tendenser over, og den tendens startede da også i slut 90'erne og er ikke slut endnu. Især fordi at den rap vi hører I radioen i dag er pop, min egen 'Sig ja' inklusive. Ikke bare fordi rappen er pop-ulær, men fordi meget rap har ændret karakter efter at genren er blevet mainstream. Især "gangsterappen" er blevet utroligt iørefaldende i forhold til sit udgangspunkt i f.eks. N.W.A. - Så kan man elske eller hade det.

Faktisk vil jeg påstå, at næsten al den musik som var undergrund, subkulturel, og cluborienteret i 80'erne og 90'erne er blevet mainstream, og at alle genrer kan være/er pop nu i slutningen af årtiet. Rap, techno, house, punk, heavy metal, you name it. Genrerne har derfor ingen rigtig betydning længere. Det skyldes nok internettets storsejr, som har nedbrudt alle grænser, gjort albumformatet sekundært og hurtige download-hits primære.

Det er sådan det er. Om det er godt eller skidt er jo en smagssag.

Hvilken dansk kollega har markeret sig stærkest i 00'erne. Hvorfor og hvordan?
  - Af mine kolleger er det uden sammenligning L.O.C. Hvorfor og hvordan giver sig selv. Han har altid haft en fantastisk stemme, og siden jeg mødte ham første gang i Århus i sommeren 1998 har han gennemgået en utrolig udvikling som kunstner.

Suspekt skal i den grad også nævnes i denne sammenhæng, og især producerne Rune Rask og Troo.L.S. som har været arkitekterne bag hele lyden. Internationalt er Trentemøller nok den, der har markeret sig stærkest.

Hvilken plade har betydet allermest for dig i 00'erne? Hvorfor?
- Dr. Dre's 'Chronic 2001' satte et stort fedt fingeraftryk på dansk raps lyd i den første halvdel af årtiet, og Timbalands lyd på 'Timbaland Presents Chock Value' fra 2007 havde en kort storhedstid inden alt blev oversvømmet af en dyster Depeche Mode-lyd. Ikke bare i rap, men i dansk musik generelt.

Misforstå mig ret : Jeg har elsket Depeche Mode siden jeg stod og bundede guldbajere uden foran ungdomsklubben, men "Will the real Depeche Mode please stand up?", for at parafrasere Eminem, som også var en af de vigtigste stemmer på rapscenen i årtiet.

I øvrigt er det vigtigt at huske, at alle årtier indeholder mere musik end de fleste mennesker kan rumme og nå at sætte sig ordentligt ind i, og at den slags statusopgørelser der foregår i slutningen af et år eller et årti mere er et udtryk for enkeltpersoners nuværende opfattelse af musikscenen end en sandhed om noget.

Musik er en organisk livskraft, der ikke lader sig tæmme eller sætte i kasser og er en størrelse, man skal bruge som inspiration frem for resultatmåling. Hvis en sang eller en plade giver bare ét andet menneske end forfatteren noget, er den i mine øjne meningsfuld og væsentlig.

Hvilket hit vil du huske 00'erne for. Hvad er dit forhold til dette hit?
- 'The Seed' med The Roots er det nummer, jeg vil huske 00'erne for. Det hittede, da jeg mødte Kamilla, som er min datters mor, og nummeret handler netop om at lave et barn. Hun kom dog ikke til at hedde 'Rock'n'roll' men Chili Talula, og hun er uden sammenligning mit største hit i 00'erne.