16.12: Kunsten og musikken skal nok bestå

Godt hjulpet på vej af massiv spilletid på P3 brød sangskriveren Tue West i 2003 bredt igennem med sine ligefremme popsange om kærlighed. Udover teksternes lette melankoli, var det specielt hans nasale stemmeføring, der tiltrak sig opmærksomhed. Det selvbetitlede debutalbum sikrede Tue West et pladesalg på over 50.000 eksemplarer. Siden har han udgivet to albums.

Helt kort: Hvordan har det været at være musiker her i 00’erne?
- Udfordrende og oplevelsesrigt. Jeg blev jo signet for første gang i 2003, og siden da er der allerede sket store ændringer i branchen og musikken. Men kreative folk kan jo godt lide at være i bevægelse, så man må vel trække i arbejdstøjet og nyde vinden...

Hvilke musikalske tendenser vil du huske 00’erne for? Hvad var værst og hvad var bedst?
- Det værste er nok den udfordring, branchen står overfor. Det faldende pladesalg går ud over den gode gamle albumdyrkelse, og branchen bevæger sig mere og mere hen mod en hitkultur, hvilket er bekymrende.

Det positive er jo så, at musikerne og selskaberne ikke har givet op - indtil videre. De vil stadig gerne lave albums og fed musik, så det gode tegn er, at uanset hvad, så skal kunsten og musikken nok bestå. Og så længe musikken står for nogle gode oplevelser og fester, så skal der nok være optimisme ude i øvelokalerne, studierne og på selskaberne.

Hvilken dansk kollega har markeret sig stærkest i 00'erne. Hvorfor og hvordan?
- Det må jo nok være Simon Kvamm. Han har virkelig bestået som "rigtig fuldblodsmusiker" efter at have været en del af Angoraholdet, og han har da siden stået for nogle exceptionelle hits og remixes.

Hvilken plade har betydet allermest for dig i 00'erne? Hvorfor?
- Den plade, jeg har hørt mest i 00'erne og over den længste periode, er en EP med et forholdsvist ukendt Hollandsk band ved navn At The Close of Every Day. Sådan lidt sumpet singer/songwriter epos-rock. Hvorfor ved jeg ikke, jeg lytter bare.

Men efter jeg havde turneret et års tid i en trio, hvor jeg spillede trommer og sang, opdagede jeg at disse gutter, som jeg allerede havde dyrket et stykke tid, gjorde præcis det samme. Sjovt...

Hvilket hit vil du huske 00'erne for. Hvad er dit forhold til dette hit?
- Jamen 'You're Beautiful ... It's True' på godt og ikke mindst ondt. Vel nok det største hit og et eksempel på den startende hitkultur... Se selv, jeg kan ikke engang huske, hvad manden hedder. 

Men jeg vil jo hellere snakke om albums og navne! Så det bliver hitnavne, jeg vil huske 00'erne for. Franz Ferdinand, The Streets og Amy Winehouse er lige det, jeg kommer på nu. Ny måde at tænke rock på, ny måde at tænke hip hop på og ny måde at tænke soul på - og alle med nogle stærke, nyskabende hits i lommen... Og så mangler jeg jo en revivalplade fra BLUR, men den kommer nok aldrig. De kan sgu nok ikke enes efter at Damon er gået i kunstnermode.