01.12: Popmusik har aldrig været mere overfladisk

Tim Christensen har igennem de sidste to årtier været én af Danmarks populæreste sangskrivere. Med mindre man aldrig lukker op for sin radio, kan de fleste nynne med på et nummer eller to skrevet af Tim Christensen, hvad enten det er fra 90'erne med Dizzy Mizz Lizzy eller på egne ben i 00'erne. Tim Christensen har udgivet tre albums i 00'erne, hvoraf det sidste 'Superior' udkom sidste år.

Helt kort: Hvordan har det været at være musiker her i 00’erne?
- For mig personligt har det været et spændende årti. Jeg skulle jo som soloartist løfte en tung arv fra det orkester, jeg markerede mig noget voldsomt med i det forrige årti. Det var en spændende men også noget tung start.

Det lykkedes dog i særdeleshed på soloplade nr. 2 'Honeyburst' fra 2003, som jeg stadig er meget stolt af. Min musik har jo aldrig båret præg af at være trendsættende eller følge tidens tegn, men derimod temmelig tidsløs og til tider traditionel og helte-hyldende.

Det helt store privilegie for mig er, at jeg her i sidste halvdel af årtiet er, hvad man nok må kalde 'etableret' og derfor har det nemmere med at nå ud til et stort publikum i modsætningen til helt nye og unge bands. Der er markedet nok sværere end nogensinde, efter som meget få pladeselskaber tør tage chancer og rigtig mange ikke kan 'sadle om' til de nye standarder og netop er 'stucked in the 90's'. Tiden er bare en HELT anden i dag.

Hvilke musikalske tendenser vil du huske 00’erne for? Hvad var værst og hvad var bedst?
- Jeg synes aldrig den populære og hitliste-orienterede musik har været mere overfladisk. Det er nok fordi, at gennemsnitslytteren efterhånden har SÅ mange muligheder og SÅ easy acces til musik, som aldrig før. Det gør også, at det bliver sværere at dykke dybt og sætte sig ordenligt
ind i tingene.

Det samme gælder for selve lydkilden. Jeg bliver trist af at høre om folk, som f.eks bruger YouTube som deres primære musikafspiler, da lyden er så himmelråbende dårlig. Men jo, YouTube (og MySpace m.fl) er en fantastisk måde at stifte nyt bekendtskab med diverse bands på, men skal efter min soleklare holdning ikke bruges som primær musikafspiller, når nu det kan fåes så meget bedre.

Det er dog langt fra alle, som tager sig til takke med dårlig digital-streaming af musik, da man jo også kan se en voksende interesse for vinylen. Det er mit eget foretrukkende medie, og jeg køber alle mine plader på vinyl, hvis de vel at mærke blive udsendt på dette medie. Og det gør de fleste udgivelser efterhånden... heldigvis.

Ofte har vinylen en lille kode inkluderet, så man kan downloade albummet til sin computer og få lagt det på sin mobile afspiller. Denne vinyle modreaktion til den sterile MP3 eller streaming er et stort plus, og jeg håber udviklingen forsætter.

Hvilken dansk kollega har markeret sig stærkest i 00’erne?
- De mest markante i 00'erne herhjemme har vel nok været Nik & Jay, Tina Dickow, Nephew, Saybia og i al beskedenhed mig selv - med frygt for en jante nedsabling.

Nik & Jay er dog nok dem, som kommer til at stå allerhøjst, hvis man skal kigge på hele pakken. Magen til selvsikre og jantelovs-ignorerende attitude er vel ikke set herhjemme før. Musikken falder meget langt fra min personlige smag, men respekt til dem for at stå fast på det de er og gøre det så godt, som de gør.

Hvilken plade har betyder allermest for i 00’erne?
- At skulle vælge et album, som har betydet allermest for mig i 00'erne, er VIRKELIG svært. Men skal jeg tvinges til det, så falder mit valg på et album, som nok også, ganske usnobbet
og aldeles tilfældigt, er at finde i den mere ukendte kasse:

Gemma Hayes 'Night On My Side'.

- Hvilket hit vil du huske 00’erne for?
Hvis der menes hit som i hitliste-hit, så synes jeg ofte, det er meget hurtigt ind, men osse meget hurtigt ud for denne genre. Så selvom nogle hits har været MEGET store, så er de ironisk nok også svære lige at komme i tanke om, når man så endelig skal.

Jeg lytter ikke til særlig meget af den musik, som oftes findes på hitlisterne, så jeg vil hellere tolke spørgsmålet på min egen måde: Jeg synes, det største hit i 00'erne er, at der indenfor rockmusikkens verden - på alle leder og kanter - STADIG findes så meget interessant musik  UDENFOR hitlisterne, som der gør.

Der findes så mange kreative og inspirerede bands, som har noget at sige, når man tænker på, at den 55-årige gamle mand, som rocken jo efterhånden er, blev spået til at være en døgnflue og kun ville overleve et par år eller 3.... Long live rock!