preload loader
Cat Power

© ROCKPHOTO

 

Skrevet af: 

 

Cat Power: Sceneskrækken overtog

Tidligere koncerter vidner om Chan Marshalls, alias Cat Powers, sceneskræk. Dengang forsøgte hun at dulme nerverne med alkohol - uden videre succes og med kaotiske og grådkvalte koncerter til følge. Til koncerten på Odeon søndag eftermiddag havde Marshall kun et glas vand at styrke sig på - men et mere fokuseret og behersket udtryk.

Med kroppen bøjet ud over scenekanten og blikket fast rettet mod publikum serverede hun sine bluesrockende udgaver af 'Jukebox'-albummets covernumre og sine egne sange fra 'Greatest'. Akkompagneret af backingbandet 'The Dirty Delta Blues Band' flød hendes støvede stemme gennem rækker af koncentrerede publikummer og ud til Odeon-pladsens eget hvirvlende støv.

Synlig sceneskræk
Alligevel skinnede sceneskrækken tydeligt igennem. Godt bragt frem af en helt igennem dårlig lyd i teltets forreste halvdel, kvitterede Marshall med hovedrysten på publikums jubel. Det fungerede ikke for hende. Med ordene "I feel like I'm gonna throw up and fall over" introducerede hun sangen 'I feel', og mellem numrene forsvandt hun sky væk fra scenen.

Hen mod koncertens slappede Marshall pludselig mere og mere af, og ægte smil brød frem  - både hos sangerinden selv og hos publikum. Det kunne dog ikke redde koncerten fra at blive en noget rodet og skuffende affære. De nærværende og stemningsfulde sange fra albummene kom aldrig ud over scenekanten, men blev skudt i sænk af den dårlige lyd og ditto nerver.

Send eller anbefal link

Anmelderne

 

 

Roskilde-stil
 
 
 
 
 

Hvordan holder din krop til en uge på Roskilde? Dr.dk/sundhed gi'r gode råd.

 

Hør koncerter og se tv-programmer fra hele Rokilde-historien på dr.dk/bonanza.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Musik > Roskilde Festival > Anmeldelser > 2008

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.