Kanye West: Ægte eller manipuleret
Lad os springe 30 minutter ind i Kanye West' koncert torsdag aften. Vi har netop hørt en særdeles velafleveret version af åbningsnummeret, 'Say You Will', fra hans seneste, auto-tune-genererede album '808's & Heartbreak'. På det her tidspunkt har Kanye virket underligt fraværende, som han står der på sin knuste diskokugle-scene.
Nu får han pludselig liv. Han taler om sin mor, lidt om religion, og om at alle skal synge med deres egen stemme. Det er det gode ved auto-tune. Her kan man synge, hvad man føler, uden at kunne synge. Han taler om Michael Jackson, om at være jagtet af medierne, om at lave fejl og lære af dem. Han taler om sig selv. Og det tager lang tid.
Er det en tekst han læser op, eller føler han øjeblikket? Jeg aner det ikke. Efter sin lange monolog virker han dog mere vågen, og begiver sig ud i en vellykket version af 'Can't Tell Me Nothing'. Med hammer på live-trommerne. Nogle live-trommer, der ellers for ofte kun har været til stede visuelt på storskærmen. Her hamres der løs, men ude på pladsen er det de programmerede beats, der trænger bedst igennem.
Jeg tror, at han var til stede
Det samme med vokalen. Kanye West har ikke Jay-Z's format, når det kommer til at overvinde dårlige lydforhold. Når det lyder bedst, ser det ud som han ikke synger live på storskærmen, og når stemmen forsvinder, ser han oprigtigt anstrengt ud på skærmen. Hvad er ægte og hvad er manipuleret? Jeg ved det ikke.
Når han rapper hits som 'Diamonds...', 'Jesus Walks' og 'Gold Digger' går det bedre. Under det sidstnævnte nummer bevæger han sig også for første gang ned fra den stort opsatte scenografi. Ned foran crowden. Straks bliver han mere nærværende - og så er han god. Som syngende saltstøtte på en piedestal virker han utrolig langt væk. Scenen ser skidegodt ud på storskærmen - den er som skabt til en tv-produktion. Det samme er Kanye West' gestikker. Men hvad er det? Manerer eller følelse. Som sagt tidligere: jeg ved det ikke.
Det samme med koncerten. Der var momenter af bombastisk storhed - bl.a. en medley, hvor 'Heartbeat' blendes med 'Pinocchio Story' og køres ned til hvilepuls - men også tydelige tegn på, at Mr. West ikke helt mestrer det at bygge et show op fra ende til anden. Et show, man var glad for at overvære, men ikke helt kan fange meningen med. Var han overhovedet til stede? Det tror jeg - i hvert fald engang imellem.