preload loader
Madness

Foto: Klavs Bo Christensen © ROCKPHOTO

 

Skrevet af: 

 

Madness: Gråsprængt galskab

Orange, søndag

De sidste par år har ska-poppen fået sig en solid revival. Madness har her i foråret udgivet det ganske hæderlige 'The Liberty Of Norton Folgate' og 2-tone pladeselskabskollegaerne i The Specials er nyligt gendannet. Nu var det så bare op til Madness at overvise om revivalens berettigelse.

De syv midaldrende bandmedlemmer entrerede scenen i vanlig selvsikker stil medbringende en ekstra tre-mands blæsersektion. Bandets altmuligmand Carl Smyth brølede de første introducerende toner af 'One Step Beyond' afsted og festen var skudt i gang, dog i en lidt stivbenet og hakkende udgave.

Det forekom tydeligt, at Madness' karakteristiske bumpende ska-toner var angrebet af en smule rust, der skulle bankes af. Dette skete heldigvis under en langsomt startende 'My Girl', der også gik rent ind hos en stor del af publikum -  i hvert fald dem, der befandt sig på plænens forreste tredjedel.

Det var Coldplay, fuck it!
Frontmand Suggs formåede at charmere sig fra noget af den mistede musikalske gnist med tyk britisk selvironi. Med glimt i øjet introduceredes 'Dust Devil' som et nummer fra deres 8 millioner-sælgende udgivelse 'The Liberty Of Norton Folgate', hurtigt efterfulgt af et - Ups, det var vist Coldplays salgstal, fuck it.

Festen vuggede lidt hostende videre og de ulasteligt gentlemenklædte lømler fik, udover de allerede dansende tilbedere i 30'erne og 40'erne med The Upsetters-hittet 'Chase The Devil', også de yngre inviteret med om bord. Det havde The Prodigy nemlig hjulpet til med ved at sample omkvædet I'm Gonna Send Him To Out Of Space, To Find Another Race.

De dansevenlige, saxofonicerede hitlistebaskere fra de tidligere 80'erne blev herefter leveret i en lind strøm. 'House Of Fun' og 'Baggy Trousers' var første trin mod toppen af festen, der kulminerede med 'Our House', hvor lyden af flossede stemmebånd gjaldede ud over den svedne græsmark. Ekstranumrene 'Madness' og 'Night Boat To Cairo' sejlede det nostalgiske dansebal sikkert i havn og lukkede en fest, der primært blev reddet i land af de halvfjollede London-lads drengede charme.

Send eller anbefal link

Roskilde Festival 2009

Madness backstage kort inden koncerten på Orange Scene

 

 

Roskilde-stil
 
 
 
 
 

Hvordan holder din krop til en uge på Roskilde? Dr.dk/sundhed gi'r gode råd.

 

Hør koncerter og se tv-programmer fra hele Rokilde-historien på dr.dk/bonanza.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Musik > Roskilde Festival > Anmeldelser > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.