Mew: Ka' godt uden Wohlert

En ting er sikkert. Lydforholdene på Arena torsdag aften gjorde ikke ligefrem underværker for Mew. Og var der ikke mudder på festivalpladsen, var der det i højttalerne, hvilket plagede den første tredjedel af koncerten, der ellers kunne have fungeret som en udmærket appetitvækker i stedet for et knap så behageligt genhør med 'Zookeepers Boy', 'Special' og singlen 'Introducing Palace Players' fra det kommende album.

Men Mew kom efter det. Og man må i øvrigt tage hatten af for den dystre entré, der slog fast, at Johan Wohlert ikke nåede at tage selvtilliden og ambitionerne med sig på vej ud af døren. Hårrejsende visuals med skumle børn og bidske hunde vidnede om, at Mew har lagt pænhederne bag sig og taget skridtet videre, og i takt med at kutterne røg af, blev lydforholdene også væsentligt bedre, og Mew forærede Roskilde-publikummet en tidsrejse, der både pleasede og teasede masserne med gamle slagere som 'Am I Wry?No' og '156', adskillige numre fra Glasshanded Kites, mens de afprøvede numre fra den kommende plade.

Flere facetter end nogensinde
En cocktail, der ramte plet hos et publikum, der tydeligvis var henrykte over igen at kunne lægge øjne og ører til Mew og ikke mindst Jonas Bjerre, der stadig ligner den samme lussingesyge-ramte skoledreng, som han altid har gjort. Til gengæld sad vokalen lige i skabet og viste måske flere facetter end nogensinde, mens smagsprøverne på det kommende album vidner om, at Mew har nedlagt de faste rammer til fordel for et udtryk, der overrakskende vellykket og uden skam for livet omfavner fortiden med instrumentale elementer som dundrende 80'er-beats og corny 90'er keys.

Mew er tilbage - og selvom 'Comforting Sounds' måske var et lige lovlig forudsigeligt exit, ja, så er det jo Roskilde - og med comebacket på Arena fangede Mew uden tvivl deres vildfarne fans tilbage i folden.