Fleet Foxes: Vellydende vokalharmonier
Det meste af verden var sidste år enige om, at Seattle-bandet Fleet Foxes, med deres selvbetitlede debutalbum, havde ramt et eller andet unikt med deres vokalharmoniserede countryficerede-folk. Albummet var ved årets udløb også fast inventar på stort set alle 'årets plader'-lister. At dømme efter tilstrømningen til koncerten virkede det som, at folket i den grad var enige med kritikerne.
Fire fuldskæggede fyre og en enkelt kostskoledrenglignende undersvend indtog ydmygt festivalens næststørste scene. Anført af antihelten Robin Pecknold, der syd for fuldskægget var iført skovmandsskjorte, lidt for korte jeans og bare tæer, imponerede rævene fra start med deres helt unikke flerstemmige vokaler. Det var næsten ikke til at fatte, at det kunne lade sig gøre at lave så god lyd i et telt af Arenas størrelse.
Sangvalget i koncertens første lille halve time gjorde dog oplevelsen til en lettere ujævn affære, hver for sig var numrene, der var en skønsom blanding af nyt og ældre materiale, egentligt helt i orden, men alligevel manglede man måske lige den afgørende ingrediens, inden overgivelsen kunne blive total.
Sjælemassage
Dette blev der til gengæld rettet kraftigt op på, da Pecknold fornemt satte gang i den firstemmige intro til 'White Winter Hymnal'. Man kunne nærmest fornemme et sus gennem det propfyldte overophedede telt og dette blev startskuddet til knap trekvarters hjertevarm vokalmesse. Spændende over den blideste sjælemassage i numre som 'Your Protector' til de lidt mere uptempoede-numre, hvis man da kan snakke om noget sådant i Fleet Foxes forunderlige univers, nåede man som tilhører at blive revet med et sted hen, hvor krige og finanskriser var ikke-eksisterende begivenheder.
Enkelte gange blev man dog bragt tilbage til vikeligheden, når der gik lidt for meget stemmen guitar i den for de fem veloplagte musikanter. Dette var dog langt fra nok til at slå skår i glæden over den oplevelse af musikalitet og overskud, man netop havde bevidnet. Ingen tvivl om at verden ville være et rarere sted at være, hvis der var bare lidt flere, der var som Fleet Foxes.