preload loader
kanye west
 

Skrevet af: Ole Jakobsen

 

Bliv klar til Kanye West

24. jun. 2009 10.18 Roskilde Opdat.: 02. jul. 2009 08.24

Torsdag aften spiller Kanye West på Orange Scene. Vi tester kampformen hos den rappende producer, der sidste år sprang ud som sanger på albummet '808's & Heartbeat' .

Hvorfor er Kanye West skrevet med store bogstaver på Roskilde Festival-plakaten?
Der er ingen bogstaver, der er for store til Kanye West' ego! Og manden har med rette en god selvtillid.

Hans produktioner for bl.a. Jay-Z skabte grobunden for en solokarriere, der ikke kan andet end imponere. At han samtidig har haft tid til at producere to nyklassiske albums for Common sætter blot en ekstra streg under formatet.

Hvad er karrierehøjdepunktet for Kanye West?
Selvom det seneste album, hvor Kanye sprang ud som popsanger, med rette fik mange lovprisninger, så er det dog hans 'College'-trilogi, der står som fyrtårnene i samlingen.

Her viste han, at han udover at være en stærk producer, også er en sjov og snedig tekstforfatter med en finurlig og overraskende velsmurt rapstemme.

At han overlevede et alvorligt biluheld tilbage i de tidlige 00'ere er dog det absolutte højdepunkt.

Hvornår har Kanye West skuffet?
Nogen vil nok mene, at han skuffede fælt, sidste gang han besøgte Roskilde Festival. Men så var hans koncert nu heller ikke dårligere.

Kanye West har ofte valgt de bedste beats til dig selv, og bagkataloget indeholder en del venstrehåndsproduktioner, der sikkert har givet penge på kistebunden, men ikke nødvendigvis pynter på CV'et.

Hvad kan man forvente af Kanye West live?
Godt spørgsmål! Sidst Kanye West var til Roskilde Festival blandede han rap med karaoke-versioner af bl.a. A-HA's 'Take On Me'.

Siden er han blevet sanger, og mon ikke en stor del af årets koncert vil bestå af sange afsunget ved hjælp af auto-tune? Forskellige klip fra YouTube fra perioden efter sidste albumudgivelse tegner godt.

Efter at have luret på scenografien er budet herfra, at man roligt kan sætte næsen op efter noget stort.

Send eller anbefal link

VOXPOP: Freja, Oliva og Sofia fra Hillerød glæder sig til en stor fest foran Orange scene:
Vi har hørt, at han ikke skulle synge særligt godt live, men det nye album er virkelig fedt, så hvis han spiller en masse sange derfra, er vi klar til at synge med og danse!

 

Læs også

Bliv klar til Mew

Torsdag aften spiller Mew på Arena. Vi tager temperaturen på bandet der, for første gang siden bassist Johan Wohlerts afgang, har nyt materiale på gaden.

 

 

 

Roskilde-stil
 
 
 
 
 

Hvordan holder din krop til en uge på Roskilde? Dr.dk/sundhed gi'r gode råd.

 

Hør koncerter og se tv-programmer fra hele Rokilde-historien på dr.dk/bonanza.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Musik > Roskilde Festival > Nyheder > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.