preload loader
malk de koijn
 

Bliv klar til Malk de Koijn

24. jun. 2009 10.18  Opdat.: 24. jun. 2009 10.36

Lørdag aften spiller Malk De Koijn på Arena Scenen. Alle er spændte, for hvad kan man forvente af comeback-koncerten fra Tue Track, Geolo G og Blæs Boogie?

Hvorfor er Malk De Koijn skrevet med store bogstaver på Roskilde Festival-plakaten?
Det er de fordi, der er bred enighed om, at Malk er landets - om ikke verdens - bedste hiphopband. Alle elsker dem: Anmeldere, sprognørder og b-boys m/k. De har kun udgivet to albums, og har været væk i alt for mange år. Der er mange fede navne for den danske hiphopscene, men det har føltes tomt uden dem. Velkommen tilbage!

Hvad er karrierehøjdepunktet for Malk De Koijn?
Den er svær. Deres debutalbum, hvor hele Langestrands-universet blev rullet ud, er en milepæl i dansk musikhistorie. På den anden side er 2'eren, 'Sneglzilla' brilliant produceret, og det var her, at alle dem på bagerste række også fik øjnene op for Tue Track, Geolo og Blæs Boogie. Højdepunktet for drengene selv, kan meget vel blive på Roskilde Festival, hvor de er garanteret 300% opbakning fra alle kanter.

Hvornår har Malk De Koijn skuffet?
Man blev med rette skuffet, da Malk De Koijn besluttede at holde pause. De har dog løbende understreget, at de ikke var officielt opløste. Og man kan næppe tillade sig at være helt skuffet over de 3 medlemmer, der de senere år, hvær især har bidraget til det danske musikliv. Ikke mindst har Blæs Boogie været aktiv - bl.a. som en del af Bikstok Røgsystem og Balstyrko.

Hvad kan man forvente af Malk De Koijn live?
En masse! De plejede at være et af landets allerbedste livebands, og man må regne med, at de mener det seriøst, når de under stor ståhej gør comeback. Man bør forvente en magtdemonstration. Til en lidt hemmelig koncert på Jazzhouse sidste torsdag spillede de 3 nye numre. Hold vejret i spænding.

Malk de Koijn spiller på Arena kl. 02.00 lørdag nat.

Send eller anbefal link

VOXPOP: Rasmus og Magnus fra Frederiksberg:
Malk de Koijn er vildt fede, fordi de blander humor ind i deres hiphop. Vi købte straks billetten, da vi hørte, at de kom på Roskilde, og de er klart det største navn i år for os. Vi glæder os til at suge en stor pind til nummeret 'Kosmisk Kaos'.

 

 

Læs også

Bliv klar til Slipknot

Der er lagt i ovnen til metal-maskebal, når Slipknot indtager Orange Scene. Tjek op på på det ni-mand-store band, der ligner hovedrolleindehaverne fra en blodig horrorfilm.

 

Bliv klar til Pet Shop Boys

Lørdag nat spiller Pet Shop Boys på Orange Scene. Vi tester kampformen hos popveteranerne, som er aktuelle med det kritikerroste album 'Yes'.

 

 

Roskilde-stil
 
 
 
 
 

Hvordan holder din krop til en uge på Roskilde? Dr.dk/sundhed gi'r gode råd.

 

Hør koncerter og se tv-programmer fra hele Rokilde-historien på dr.dk/bonanza.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Musik > Roskilde Festival > Nyheder > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.