preload loader
Mike Sheridan

Mike Sheridan har en fuld kalender, men fik tid til at besøge Roskilde Festival.

Foto: Petter Åttingsberg © DR

 

Skrevet af: 

 

Talentfuld 16-årig klar med debut

05. jul. 2008 17.32 Roskilde

De fleste vil måske nok løfte pegefingeren overfor et ungt menneske, der dropper ud af gymnasiet. Men det er der ingen grund til, når det gælder det 16-årige musiktalent Mike Sheridan fra København.

Han har nemlig en fornuftig grund til at forlade skolebøgerne og lektierne. I hvert fald hvis man synes, at lækker elektronisk musik er fornuftig.

Ikke tid til frikvarter
Det er der en hel del, der synes. Den unge Mike Sheridan har i hvert fald en fyldt kalender disse tider - og det bliver ikke mindre travlt på den anden side af sommerferien. 

- Jeg har nok omkring 20 job på spillesteder her i juli, så jeg har ikke tid til så meget andet. Men her på Roskilde skal jeg bare slappe af, siger Mike Sheridan til dr.dk, da vi møder ham på festivalpladsen.

På disko med mor og far
Teenageren har, siden han var 15 år, været en flittig dj på diverse spillesteder og natklubber i Danmark med sine forældre som støtter. Derudover har mange musikjournalister - allerede inden han har udgivet noget debutalbum - kåret ham til at være den næste Anders Trentemøller.

- Jeg er træt af at høre, at jeg lyder som Trentemøller. Jeg har min helt egen lyd, siger Mike Sheridan, der rent faktisk er gode venner med den populære dj Trentemøller.

Nu er den her!
Men snart er der mulighed for, at flere opdager Mikes egen lyd, som han har dyrket i flere år på sin computer hjemme i forældrenes villa på Amager. Den 16-årige har da også netop lagt en sidste hånd på sit længeventede debutalbum og cd'en udkommer engang i september.

- Det er en superfed plade, hvis jeg selv skal sige det, siger Mike Sheridan med smil på læben.

Dermed bliver der også en masse at se til i efteråret, og derfor må skolelivet nu engang vente:

- Det er jo ikke sikkert, at jeg har de her muligheder senere, så jeg vil tage chancen nu med min musik. Jeg er ikke bekymret, siger Mike Sheridan.

Send eller anbefal link

 
 

 

Roskilde-stil
 
 
 
 
 

Hvordan holder din krop til en uge på Roskilde? Dr.dk/sundhed gi'r gode råd.

 

Hør koncerter og se tv-programmer fra hele Rokilde-historien på dr.dk/bonanza.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Musik > Roskilde Festival > Interviews 2008

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.