Michael Rasmussen har fået flere advarsler for enten ikke at oplyse sit opholdssted eller at være udenfor telefonisk eller fysisk rækkevidde, når myndighederne har ønsket at udføre såkaldte out of competition-test.
Herunder kan du se forløbet i sagen.
-
6. april: ADD forsøger at teste Michael Rasmussen i Italien uden held.
-
4. juni: Michael Rasmussen tager til Mexico. Skriver brev om opholdet fra den 4. til 12. juni. Dette brev når først frem den 11. juni.
-
8. juni: Brevet til UCI postes i Italien
-
11. juni: UCI modtager brevet dateret 4. juni
-
12. juni: Michael Rasmussen bliver i Mexico og sender nyt brev til UCI om opholdet fra 12. - 28. juni. Dette brev når ikke frem før 29. juni.
-
21. juni: ADD forsøger at teste Michael Rasmussen i Italien uden held.
-
26. juni: Michael Rasmussen kommer hjem til Italien og sender forklaring til UCI på fax.
-
29. juni: UCI modtager brev fra Michael Rasmussen dateret 12. juni.
DCU beslutter på et bestyrelsesmøde, at Michael Rasmussen skal udelukkes fra landsholdet.
-
1. juli: DCU meddeler Michael Rasmussen, at man ikke vil have ham med på landsholdet, da man mener, at han forbryder sig mod unionens etiske kodeks.
-
18. juli: DR Sporten offentliggør historien om, at Michael Rasmussen har fået flere advarsler. Hvis han når op på tre advarsler (fra samme instans) venter der ham en karantæne.
Michael Rasmussen erkender at have modtaget én advarsel for en administrativ fejl.
-
19. juli: DCU offentliggør beslutningen om at udlukke Michael Rasmussen fra landsholdet. - Os, der er tæt på sporten, er ikke rigtigt lykkelige. Vi siger ikke, at Michael er positiv, men der er så mange spørgsmålstegn om hans ageren og holdning, siger Jesper Worre.
-
20. juli: Michael Rasmussen erkender, at han har fået flere advarsler. To fra ADD og to fra UCI.
Samtidig kommer en tidligere træningskammerat med alvorlige anklager mod Michael Rasmussen. I 2002 skulle danskeren angiveligt have bedt ham om at tage en skoæske med fra USA til Europa. Æsken indeholdt blod-præparater.