preload loader
Merrylu i Talent 2008

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

Merrylu kan slå knude på sig selv

- Jeg kan ikke forestille mig et liv uden cirkus!

Merrylu er 8. generation i en cirkusfamilie, og til hverdag hun landet med Cirkus Arena, hvor optræder med sine araberhest, farens fire elefanter og laver akrobatiske numre i luften.

Nu udfordrer den 16-årige cirkusprinsesse sig selv på en ny måde. Hun er nemlig med i Talent 2008, hvor hun udfører et halsbrækkende slangemenneske-nummer. Dr.dk/talent fangede hende på telefonen for at høre mere om hendes ganske særlige talent.

Hvordan fandt du på at stille op til Talent 2008?
- Jeg er i et storcenter i Vejle med mine veninder, da vi ser, at der er casting til et talentshow. Det vil vi prøve bare for sjov, så vi går derhen, og jeg giver mit navn og får et nummer. Og pludselig kan jeg se, at det er min tur, og jeg har ikke tænkt over, hvad jeg skal lave, så jeg laver lidt slangemenneske, og de så siger de, at de gerne vil have mig med. Så det var bare for sjov, men nu er det rigtigt, og det er cool!

Beskriv, hvad det er, du kan, for folk, der ikke har set det endnu?
- Jeg er rigtig elastisk i min krop, og jeg kan bevæge mig som et slangemenneske, bøje mig tilbage, slå knude på mig selv, stå på hovedet og sådan nogen akrobatiske ting.

Og så er du iført et havfrue-kostume. Hvordan fandt du på det?
- Da jeg var lille, så jeg Disneys 'Den Lille Havfrue' i København, og den har jeg været vild med lige siden. Så jeg plagede min mor, om hun ikke ville lave et havfruekostume til mig. Da jeg så skulle optræde som slangemenneske, så havde jeg det kostume, og så kunne jeg ligeså godt være slangemenneske som havfrue.

Når man ser dig lave dine øvelser, tænker man, at det må gøre helt vildt ondt. Gør det det?
- Nej, det gør slet ikke ondt på mig.

Hvor meget øver du dig forud for sådan et nummer?
- Ikke så meget. Jeg skal bare varme lidt op, så jeg er elastisk. Jeg går i spagat og løfter mine ben op, men gør ellers ikke så meget.

Hvordan oplevede du det at stå på scenen foran de tre dommere i Horsens?
- Det var svært. Jeg vidste ikke rigtig noget på forhånd, og så stod jeg pludselig der foran de tre dommere. Jeg havde hørt, at ham Peter Aalbæk ikke er så sød, og da jeg kom ind, sagde han som det første, at han ikke kunne lide mit kostume, fordi han ikke kan lide pailletter. Jeg tænkte "Okay, men mit havfruekostume har altså pailletter", og så grinede jeg bare. Julie Steincke var til gengæld rigtig sød. Hun kiggede på mig og smilte til mig.

Jeg var ret nervøs, så da de spurgte, om jeg kom fra Midtjylland, svarede jeg bare "Ja, ja." Da de så spurgte, hvor jeg kom fra, svarede jeg "Slagelse", og det er jo ikke i Jylland, så det var ret dumt. Så han sagde bare "Start med dit nummer", fordi han troede, jeg var dum. Og da jeg så var færdig, stod Julie og alle publikummerne op og klappede, og jeg var rigtig, rigtig glad. Så jeg var rigtig nervøs, men bagefter var jeg meget glad for min optræden.

Hvis du kommer videre, hvordan vil du så overgå dig selv i næste runde?
- Jeg træner hver dag. Jeg træner og træner og bliver bedre, så jeg vil gerne prøve at lave nogle bedre tricks: Stå på hånden mere, lave en anden koreografi, og jeg vil bare være endnu bedre end sidste gang.

Skal det stadig være med havfruekostume, eller finder du på noget andet?
- Nej, det bliver ikke med havfruekostume. Jeg tror, det skal være mere klassisk. Stadig et kostume, men ikke ligeså meget, for det kan Peter jo ikke lide.

Hvis du går hen og vinder Talent 2008, så får du 250.000 kr. Hvad vil du bruge dem på?
- Jeg arbejder jo i Cirkus Arena, hvor vi har heste og elefanter. Så jeg tror gerne, jeg vil bruge pengene på dyrene og købe nye ting til dem.

Send eller anbefal link

"Jeg havde hørt, at ham Peter Aalbæk ikke er så sød, og da jeg kom ind, sagde han som det første, at han ikke kunne lide mit kostume, fordi han ikke kan lide pailletter."

Slangepigen Merrylu

 

 

TALENT 2010 PÅ DR1

Talent 2010 er slut - tak for du kiggede med!

 

Nyt fra dr.dk/talent

Få sidste nyt om Talent - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Sms-afstemninger

Sådan stemmer du!

Se hvordan DU stemmer på dine favoritter i Talent 2010.

 

Talent på mobilen

Tag Talent 2010 med på din mobil

Sådan har du altid de seneste Talent-nyheder ved hånden.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Talent > Nyheder > 2008

Talent is a trademark of Blu A/S and Simco Limited. Licensed by FremantleMedia Enterprises.
www.fremantlemedia.com  
Fremantle logo

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.