Hvilket videnskabeligt eller teknologisk område bør prioriteres økonomisk?
Hver måned stiller vi et spørgsmål til vores skribentpanel, som de vil besvare efter bedste evne. Spørgsmålene er ikke altid lette at gå til, men sådan er det nu engang med de store og mere abstrakte spørgsmål.
Skribenterne har alle sammen en særlig indsigt i naturvidenskabens verden. Og udover svaret på månedens spørgsmål vil de på skift - én gang i ugen - med udgangspunkt i videnskaben komme med et indspark til den offentlige debat - for naturvidenskab er ikke mere eksakt, end at den kan - og bør - debatteres.
Forskning i landbruget kan løse verdens kriser!
Af Jens C. Streibig
Enhver er sig selv nærmest, så jeg vil vælge planteproduktion.
At det ikke har en chance for at blive prioriteret, er så en anden sag - landbrug lugter jo og leverer elendige fødevarer ifølge Homo Metropolis. Der er derfor mere prestigefulde områder inden for den menneskelige egocentri, der er mere oplagte.
Jens C. Streibig, professor ved KVL
”Copenhagen Consensus” valgte under skrig og skrål i 2004 deres prioritering, hvor fejlernæring (nr. 2) og landbrug (nr. 5 og 8) imidlertid var højt på listen. Min filosofi er, at fødevareproduktion er ødelæggende for den oprindelige natur, det udrydder plante- og dyrearter og lægger jorden øde med plov og harve. Men fødevareproduktion har altid gået forud for alt andet, herunder miljøbeskyttelse.
Så hvis vi virkelig ønsker at stoppe ødelæggelse af endnu mere oprindelig natur for at tilfredsstille vores glubende appetit på fødevarer og fibre, er der kun en vej, og det er at øge udbytterne på den jord, vi allerede har ryddet til landbrug.
Robotter er vejen frem for Danmark
Af Merete Nørby
Dansk produktion spiller allerede en interessant rolle i global sammenhæng, bl.a. som følge af på den ene side innovation og på den anden side øget produktivitet via Lean/Toyota-metoden.
Parallelt hermed bør der yderligere ske en styrket prioritering af indsatsen på robotområdet. Ikke blot de traditionelle industrirobotter, som kendes fra bilfabrikkerne, men næste generations robotter, der snarere er en slags mobile tjenere, der går specialisterne (mennesker) til hånde med specialværktøj og holdefunktioner. Der er allerede aktiviteter på dette område både på DTU, SDU, Mærsk Instituttet og Teknologisk Institut. De to sidstnævnte arbejder sammen i regi af RoboCluster, hvor flere initiativer beskrives.
En udfordring er, at der skal uddannes folk, der forstår at gøre kompleks programmering enkel for slutbrugeren, hvilket bl.a. sker ved at samle flere egenskaber og funktioner i en slags byggeklodser, som slutbrugeren selv kan sætte sammen uden ressourcekrævende programmering. En anden udfordring bliver at få flere af disse mobile robotter til at samarbejde.
En øget robotanvendelse vil give dansk industri nye, unikke muligheder - derfor bør robotområdet hurtigt prioriteres højt økonomisk.
Konfliktforskning, alternativ energi og fødevarer
Af Bjarke Skipper Petersen
Inden for det brede felt videnskab vil jeg mene, at konfliktforskning er essentielt, når der politisk set ikke er vilje til reducering af det globale energiforbrug, der er faretruende højt, og ikke er vilje til forbedring af den tredje verdens befolknings levestandard, der er faretruende lav. Mangel på ressourcer er nemlig den hurtigste vej til krig.
Bjarke Skipper Petersen, fysiker og filosof
Naturvidenskaberne kan ikke alene løse disse ressourceproblemer. Men de kan selvfølgelig hjælpe med til med at løse dem. Inden for naturvidenskab bør forskning, der giver bedre indsigt i konsekvenserne af det globale energiforbrug samt løsninger i form af alternativ energi, derfor prioriteres højt. Ligeledes bør forskning i folkesygdomme og bæredygtig fødevareproduktion her og i den tredje verden prioriteres højt.
Alternative energiformer - NU!
Af Anders Kjærulff Christensen
Det virker, som om det var igår.
Anders Kjærulff Christensen, journalist
Men faktisk var det i september sidste år, at en gruppe entusiastiske unge forskere fra DTU kunne annoncere BRINT-PILLEN, der med et slag skulle ændre energihistorien og skubbe Danmark helt i front. Pillen skulle kunne bruges i alle mulige ting - ligefra mobiltelefoner til biler, og guderne skal vide, at vi har brug for den NU! Så hvad dælen nøler I efter, drenge? - det skulle jo nødig ende som sidst, vi tilsyneladende var foran: Det var med en bil. En elektrisk bil med det hybris-befængte navn HOPE Whisper, der som bekendt forulykkede med et øredøvende brag i 1983 i Forum foran hele verdenspressen, fordi man havde glemt at trække håndbremsen....
Jeg er endnu ikke kommet mig over de dele af mine kontoudtog, der angiveligt stammer fra benzinstationer, selvom de ser ud, som om jeg er gået amok i en juveler-butik og med oliepriser, der i anledning af atom-krisen med Iran er på vej op mod måske 100 dollar per tønde, skal vi se at få gang i noget forskning i andre energikilder, og det kan kun gå for langsomt!
Energi har altid været en magtfaktor. I 1973 var krisen i mellemøsten så massiv, at der blev lukket for hanerne så grundigt, at vi måtte indføre bilfrie søndage; søndage med en stilhed og langsomhed, vi, der oplevede dem, aldrig glemmer. Men uanset hvor poetisk og smuk en ide, det egentlig var, går den ikke længere.
Og selvom DTU pludselig skulle få endnu et gennembrud, så er brintpillen desværre heller ikke nogen løsning på kort sigt: For at lave den, skal man nemlig BRUGE energi...der skal brændes olie af for at lave pillen og så er vi jo ligevidt...
Der er ingen nemme løsninger - derfor skal forskning i nye alternative energiformer prioriteres højt - nu. Alternativet er at trække i håndbremsen for hele den vestlige verden.
Det tror jeg ikke, nogen af os er parate til - som det ser ud nu, vil vi hellere køre en HUMMER ind i væggen....
Vi skal også turde satse på nye fag!
Af Sine Zambach
Bioinformatik naturligvis - det er jo mit fagområde...
Se det er jo sådan et spørgsmål som regeringen gerne ser et klart svar på. Gerne udkrystalliseret i tre punkter og med facit og nye kapitaliserende gevinster i udsigt.
Desværre er det utroligt svært at gennemskue, hvor de nye gennembrud kommer. Selvfølgelig skal man støtte de områder, der er nye og tværfaglige og ikke har samme sociale opbakning som etablerede fag- og forskningsretninger. Men det betyder ikke, at man skal underprioritere de fag, der allerede er anderkendte og har et solidt bagland. Det er desværre alt for sjældent politisk fokus på.
Systembiologi
Af Steen Gammeltoft
Systembiologi er et nyt forskningsområde, som undersøger og beskriver sammenhængen mellem alle dele af et biologisk system og samler dem til en helhed.
Steen Gammeltoft, overlæge
Et system kan bestå af molekyler, celler, organer, individer, eller endog økosystemer, som er samlet om en fælles opgave. I systembiologi anvendes omfattende målinger af biologiske processer og ændringer i f. eks. arvemasse, cellers vækst eller stofskifte. Ved hjælp af informationsteknologi behandles de mange resultater og samles til billeder og modeller af systemet.
Systembiologi kræver tværfaglige grupper af forskere: Biologer, ingeniører, kemikere, matematikere og dataloger, som alle må lære biologiens sprog. Systembiologi gør det muligt at give en fuldstændig beskrivelse af et menneske og dets risiko for sygdom. Inden for de næste 10 år vil udviklingen inden for systembiologi revolutionere behandlingen af sygdomme. I dag venter vi med at behandle til patienten bliver syg. I fremtiden vil vi forudsige, forebygge og behandle sygdomme individuelt hos det enkelte menneske. Det kræver, at vi accepterer undersøgelser af arvemassen, proteiner i organismen, forudsigelse af sygdomsrisiko, inden vi får tilbudt forebyggende og individuel behandling.
Over hele verden oprettes nye forskningscentre inden for systembiologi. Området bør også prioriteres økonomisk i Danmark.
Vi må gøre noget ved den globale opvarmning
Af Hans Meltofte
Som forsker bliver ens ønsker til prioritering af forskningsmidler jo let påvirket af egne interesser. Men som forsker i effekterne af klimaændringer er der for mig ingen tvivl om, at det altovervejende behov er at få gang i en helt anderledes stor indsats omkring veje til at mindske udslippet af drivhusgasser.
Udvikling af energikilder, der er CO2-neutrale, dvs. alt fra brintenergi til vindkraft eller noget helt femte, og ikke mindst forskning i, hvordan samfund kan fungere uden det vanvittige materielle forbrug som vores, må stå øverst på ønskesedlen.
Desværre tonser verdenssamfundet derudaf med sådanne overvejelser og forskning overladt til mere eller mindre ’alternative’ miljøer. Det er fortvivlende lidt, der gøres, og her i landet er bevillingerne endda blevet voldsomt beskåret under den nuværende regering – og det er altså ikke ’min egen’ effektforskning, jeg snakker om, men intet mindre end hvordan vi overlever den globale opvarmning!
Civilisationen har behov for økovenlige energikilder, hvis den skal bestå!
Af Mette Bill Ladegaard
Menneskets brug af fossilt brændstof har igennem de senere århundreder udviklet sig ekponentielt.
Mette Bill Ladegaard, syge- og sundhedsplejerske
Der bruges i dag ufattelige mængder olie, og udviklingen synes ikke at stoppe. Med den øgede globalisering og tidligere u-landes deltagelse i vækstspiralen vil jordens ressourcer af fossilt brændstof være opbrugt inden for en overskuelig årrække.
Derfor bør udviklingen inden for vedvarende økovenlige energikilder, efter min mening, prioriteres højest økonomisk, hvis civilisationen skal bestå i sin nuværende form.