9. februar 2012 19:38Danske Banks Peter Straarup har været med hele vejen. Da det gik bedst før krisen, var det hans Danske Bank, der havde førertrøjen. Da krisen toppede var hans bank blandt de hårdest sårede.
Og seneste i 2011 er hans bank pejlemærke for, hvor langt vi er på vejen ud af krisen.
Årets resultat er ikke helt så godt som ventet, og slet ikke lige så godt som Peter Straarup har håbet. Men det giver et realistisk billede af, at Danmark måske er på vej ud af krisen.
Ganske vist har Danske Bank skruet en anelse op for tabene på låntagere i årets sidste kvartal, men det kan skyldes flere årsager.
De økonomiske efterårstemperaturer har været lavere end ventet, engagementet i Irland har kostet mere end ventet, og endelig tyder meget på, at Peter Straarup har ryddet godt op i skabene, inden han overleverer banken til den ny topchef Ejvind Colding.
Krisen rammer uden for grænsen
Danske Bank har ry for at være en stor, dansk bank. Sandheden er nærmere, at Danske Bank er en lille international spiller. Derfor er det også en trøst, at store dele af bankens hensættelser sker uden for landets grænser, mens der tegner sig et lidt mere positivt for de hjemlige låntagere.
På papiret klarer Danske Bank sig lige nu dårligere end en anden stor spiller, Nordea. I løbet af det seneste år har Danske Bank forrentet egenkapitalen med 1,4 pct., hvilket er lavt i forhold til Nordeas 10,1 pct. Udlånsvæksten har været på kun 1 pct. mod 7 pct. i Nordea. Og endelig har Danske Bank tabt 13 mia. på dårlige lån mod Nordeas 5 mia. kr.
Igen er det sin sag at dømme Danske Bank ude. Begge banker er som sagt små internationale spillere, som agerer på hvert deres geografiske område. Danske Bank agerer i kriseramte Irland. Nordeas har mere heldigt lagt sine aktiviteter i blandt andet vækstmotoren Polen.
For stor til Danmark
For tiden kritiseres de to banker for at være for store til Danmark. Hvis en af bankerne går ned, kan den nedlægge resten af samfundet, lyder argumentet.
Uden de store danske spillere ville udenlandske spillere imidlertid have frit spil på det danske marked, så deres dominerende rolle er noget, vi må leve med. De ville have trukket sig hurtigt ud under finanskrisen, som de gjorde i så mange andre lande, og det kunne ramme samfundet hårdere end Danske Banks nedtur.
Desuden gælder lidt andre regler for finanssektoren end andre brancher. Her er det sjældent de juridiske fortolkninger, der hersker. Her er det nærmere en dialog mellem myndigheder og banker, som eksempelvis situationer hvor en kriseramt bank efter reglerne kan går konkurs, men efter fælles dialog kan køres videre under nyt logo i en anden bank.
Lille så godt som stort
Fra tid til anden lyder det modsatte argument, nemlig at der ikke er plads til de mange små banker herhjemme. Igen er der flere sider af den sag.
Mange små banker er kommet i klemme som følge af en uprofessionel ledelse med alt for tætte kontakter til lokalsamfundet. Det er kun naturligt, at de bukker under.
Men der findes også sunde banker så som Ringkjøbing Landbobank, der også skifter ud i topledelsen i disse måneder. Også her har der været tale om en ambitiøs ledelse med store vækstambitioner.
Men her er det faktisk sket mere professionelt end i flere store banker. I hvert fald har Ringkjøbing Landbobank beskyttet sig bedre end Danske Bank mod de skriftende vinde på finansmarkedet.
I 2002 kostede en aktie i Ringkjøbing Landbobank stort set det samme, som den værdi aktien afspejlede i banken. Da banken var hårdest ramt under krisen, svarede aktierne stadig til bankens bogførte værdi.
I dag koster aktiemassen 1,3 gange så meget, som banken er værd på papiret, hvilket er et tegn på, at aktionærerne tror på, at der er gode muligheder ved at investere i bankens aktier.
Sådan er det bestemt ikke gået for Danske Bank. Tilbage i 2002 var tilliden til banken betydelig, og aktierne kostede hele 1,7 gange de bogførte værdier. Investorerne troede på den fremadstormende bank, som voksede sig ud over landegrænserne.
Også Danske Bank blev fanget af finanskrisen, og kursen på aktierne faldt så meget, at de kun udgjorde 26 pct. af de værdier, banken havde bogført. I dag svarer aktiekapitalen til 65 pct. af de bogførte værdier. Med andre ord mener aktionærerne fortsat ikke, at banken nok værd.
Tæt dialog med politikerne
Små banker kan lukke, når det går rigtig skidt. Store banker kan synke dybt, men falde må de ikke. Takket være en fremsynet indsats af politikerne er banksektoren i klar bedring.
Flere banker vil falde, men der er gode chancer for, at de kan føres videre under nyt navn. Og desuden er det sikret, at bankerne selv på betale regningen for deres problemer.
Danske Bank oplyser i dagens regnskab, at den har betalt 9,1 mia. kr. til tre af de fire bankpakker, og det har den råd til. Danske Bank har trods krisen i dag en solvens på 17,9 pct., hvilket er langt over det niveau, myndighederne kræver. Faktisk har Danske Bank 72 mia. kr. mere i kassen, end kravene tilsiger.
Alligevel vil aktionærerne kun betale 65 øre, for hver krones kapitalværdi banken har bogført. Det viser, hvor skrøbelig sektoren er. Banken tjener altså penge, men ikke nok til at investorerne tør placere deres penge netop her.
Derfor lyder budskabet gang på gang, at politikerne ikke må straffe bankerne for fortidens synder. Og skulle det ske, vil byrden med statsgaranti væltes over på kunderne.
Nye byrder væltes over på kunderne, nuvel - Om denne form for beskatning kommer fra borgerne eller fra bankerne, kan finansministeren være ligeglad med. Penge er penge. For borgere, banker og politikere.