Hjemløse overnatter i kolonihavehuse

Frostgraderne får danskerne til at hjælpe de hjemløse, der hver dag må opholde sig udenfor i frostgraderne. Flere private samler vintertøj, soveposer og mad ind på blandt andet Facebook.

- Min mand, vores tre børn og jeg har ikke samvittighed til at kigge ud af vinduet på vejret og ikke gøre noget for de stakkels mennesker, siger Ditte Thelin, der sammen med sin familie har startet en privat indsamling. Først og fremmest har de brugt Facebook, men i morgen sætter de sedler op i lokalmiljøet i Odense, hvor de bor.

Sover i kolonihave
Og hun er ikke den eneste, der har ondt af de hjemløse. Ryan Olesen, der er uddannet socialrådgiver, har nu 16 hjemløse boende i sine venners kolonihavehuse.

- Jeg spurgte mine venner, om jeg måtte låne deres kolonihaver til at huse de hjemløse her i kulden. Og det måtte jeg godt, så nu laver jeg suppe til dem hver aften og samler tøj ind til dem, siger han. 

Ryan Olesen gik for en uge siden rundt i byen for at finde de hjemløse og fortælle om kolonihaverne.

- Når man først har fået fat i to, så tager de også med dagen efter, siger han og tilføjer, at han allerede har kørt ti sække med tøj og dyner ud til dem.

Ryan Olesen har fået tøjet og dynerne af folk, der har hørt om hans indsamling fra venner og bekendte eller set hans opslag på Facebook.

Samvittigheden nagede
Og det er den dårlige samvittighed, der har fået både Ryan Olesen og Ditte Thelin til at hjælpe de hjemløse.

- Da vi sad ved middagsbordet og snakkede om, hvorfor man ikke gjorde noget mere for de hjemløse, sagde min søn "jamen mor, vi gør jo heller ikke noget," og det var jo meget tankevækkende, siger Ditte Thelin.

Og den samme tanke fik Ryan Olesen, da han en sen frostaften var på vej hjem. Her så han flere hjemløse ligge på gaden.

- Da jeg kom hjem tænkte jeg meget over, at det ikke var fedt gjort af mig, at jeg bare var gået forbi, siger han.

Flere efterlyser hjælp
På Facebook vrimler det med private indsamlinger, og mange opfordrer til at hjælpe de frysende hjemløse i kulden.

- Er der nogen, som ligger inde med soveposer eller vintertøj, som de vil donere til de hjemløse? Jeg afhenter gerne... Så tager jeg familien med ud i den danske kulde og deler varmt tøj ud i weekenden, skriver en Facebook-bruger.

Og den stigende interesse for at hjælpe de hjemløse, er noget Kirkens Korshær kan nikke genkendende til.

- Vi oplever, at flere private på helt eget initiativ samler vintertøj ind, siger kampagneleder Heiner Lützen Ank.

Mange dræbt på endnu en blodig dag i Syrien

De syriske styrker fortsætter deres voldsomme angreb på Homs og andre byer i uroplagede Syrien, hvor mindst 62 mennesker onsdag er blevet dræbt.

Det oplyser menneskeretsgruppen Syrian Observatory for Human Rights. Andre aktivister melder om over 100 dræbte.

Bombardementerne mod Homs var onsdag endnu kraftigere end tirsdag, og både forældre og børn skal ifølge eksilsyrere være blevet dræbt, da deres hjem blev stormet af soldater, der støtter præsident Assad.

Bilbombe i byen Bayada
Byen er kendt for at være et center i oprøret mod præsidenten, og militæret har beskudt byen i dagevis.

Samtidig er der meldinger om, at en bilbombe er eksploderet i bydelen Bayada. Hvis det er sandt, er der tale om den første bilbombe i Homs.

Angrebene kommer kort, efter at Assad har lovet at sætte en stopper for de blodige angreb, som i løbet af de seneste 11 måneder ifølge FN har kostet mere end 5000 mennesker livet.

Siden Rusland og Kina lørdag nedlagde veto mod en FN-resolution, der fordømmer det syriske regime, er urolighederne i landet eskaleret.

Ambassadører er trukket hjem
Navi Pillay, FN's højkommissær for menneskerettigheder, er chokeret over angrebene, som ifølge hende er rettet mod civile. Hun tror ikke på, at Assad vil overholde sine løfter.

- Det, at sikkerhedsrådet ikke kunne blive enige om at handle samlet, synes at have øget den syriske regerings ønske om at udøve massakre mod sit folk i et forsøg på at knuse oprøret, siger hun.

Flere lande har reageret på urolighederne ved at trække deres ambassadører hjem. Og ifølge en avis overvejer Tyrkiet at arrangere en konference for vestlige og arabiske lande for at diskutere situationen i Syrien.

I løbet af weekenden og de første dage i denne uge er flere hundrede mennesker ifølge aktivister blevet dræbt. Assads regering afviser at stå bag og siger, at "ukendte gerningsmænd" er de skyldige.

/ritzau/AFP

Mærsk dropper handel Iran efter EU-boykot

Maersk Tankers, som er ejet af A.P. Møller-Mærsk, dropper nu handel med Iran af frygt for at bryde EU's olieembargo.

Det siger selskabets direktør for driften, Henrik Ramskov.

- Fra den 24. januar er alle nye aftaler, som involverer Iran eller transport af gods med oprindelse i Iran, blevet suspenderet, siger han.

Beslutningen kommer, efter at EU den 23. januar forbød import af olie fra Iran. Derfor bliver der heller ikke ændret på aftaler, som er indgået inden da.

Det europæiske forbud mod import af iransk olie trådte i kraft øjeblikkeligt, men eksisterende aftaler kan løbe frem til 1. juli.

Iran truer med olistop
Irans udenrigsministerium indkaldte straks efter aftalen den danske ambassadør i Teheran for at klage over EU's "ulogiske beslutning" om at indføre olieembargo. Det skete, fordi Danmark har formandskabet for de 27 EU-lande i dette halvår.

Og siden har Irans olieminister truet med, at den islamiske stat snart vil indstille eksporten af råolie til "visse" lande.

Sanktionerne er en del af de bestræbelser, der koordineres med USA for at presse Iran til at indstille det omdiskuterede atomprogram.

EU køber omkring 450.000 tønder olie af Iran om dagen, og det betyder, at de europæiske lande er et af de vigtigste markeder for Iran sammen med Kina og Indien.

I de første ni måneder af 2011 udgjorde iransk olie 34,2 procent af Grækenlands samlede import, 14,9 procent af Spaniens import og 12,4 procent af den italienske olieimport.

Maersk Tankers er 100 procent ejet af det danske konsortium A.P. Møller-Mærsk og er et af verdens største selskaber inden for transport af råolie, olieprodukter og gas.

Vestas-aktien bløder efter dårligt regnskab

Vestas-aktien får hug efter et dårligt årsregnskab og lukker med et minus på 13,86 procent på børsen i København.

Det store fald kommer efter, at Vestas har fremlagt et rødt årsregnskab. Selskabet fik et underskud før skat på godt 1,1 milliarder kroner, hvor analytikerne efter den seneste udmelding fra virksomheden kun havde ventet et underskud på 450 millioner kroner.

Efter to nedjusteringer indenfor de seneste tre måneder er presset desuden steget på ledelsen.

Den viceadministrerende direktør Henrik Nørremark fik tirsdag aften en fyreseddel, mens bestyrelsesformand Bent Erik Carlsen og næstformand Torsten Erik Rasmussen har valgt at trække sig. Det sker efter pres fra storaktionæren ATP.

Styrtdykkede fra morgenstunden
Men lige meget hjalp det tilsyneladende. I hvert fald gav udskiftningen i toppen altså ikke fornyet tro blandt aktionærerne.

Aktiekursen på Vestas-aktier styrtdykkede allerede fra morgenstunden. Efter cirka 10 minutters handel onsdag morgen lå aktiekursen på omkring 58 kroner, svarende til et fald på 13 procent.

Og dagen på børsen i København har ikke betydet fremgang for vindmøllegiganten, der sluttede dagen med en aktiekurs på 57,5 kroner eller altså et fald på knap 14 procent.

Det er ikke første gang, Vestas-aktien er så langt nede. I begyndelsen af året lå den nede omkring 55 kroner, men siden er aktiekursen steget jævnt - lige frem til de seneste meldinger fra vindmøllegiganten.

Så mens det samlede C20-indeks lukkede i et plus på 0,2 procent, smed Vestas-aktien hele 13,86 procent og lukkede med en aktiekurs på 57,5 kroner.

Kronprinsparret skal på besøg i Sydkorea

Sydkorea får snart kongeligt besøg af det danske kronprinspar, der rejser til landet for at fremme venskabet mellem Danmark og Sydkorea, oplyser Hoffet.

Det fem dage lange besøg har samtidig fokus på erhvervs- og kulturaktiviteter. Kronprinsparret indleder nemlig besøget ved at deltage i den officielle åbning af verdensudstillingen Expo 2012, hvor Danmark er repræsenteret.

De sydkoreanske arrangører regner med deltagelse fra 80 lande og et besøgstal på mere end otte millioner, i løbet af de tre måneder udstillingen varer.

Kronprinsparrets besøg har også fokus på grøn vækst blandt andet med opfølgning på den grønne vækstalliance, der er etableret under præsident Lees statsbesøg i Danmark i maj sidste år.

Det er ikke længe siden kronprins Frederik var i Sydøstasien.

I november var han uden kronprinsessen i Vietnam, hvor der under landets første klimauge blev sat fokus på Danmark som cykelnation. Dengang fik han en tur i en soldreven racerbil og en cykeltur i scooterbyen Hanoi.

Sociale klausuler vil skabe 2000 praktikpladser

Omkring 8.500 unge mangler i dag en praktikplads. Derfor vil regeringen tvinge virksomheder til at tage lærlinge ind, hvis de vil bygge for kommuner og stat. Og de såkaldte sociale klausuler vil skabe mange ekstra praktikpladser, viser en beregning, som 3F har lavet for DR Nyheder.

- Det vil være en rigtig god måde og gøre indhug i den alt for lange kø af unge mennesker, der ikke kan få sig en uddannelsesplads, siger forbundssekretær Per Christensen.

Succes i København
I Københavns Kommune har man i halvandet år haft de såkaldte sociale klausuler.

- Vores beregninger viser, at hvis alle kommuner benytter sig af samme model, så vil det i hvert fald give mellem 1500 til 2000 ekstra lærlingepladser om året, siger Per Christensen.

Derfor mener 3F, at resten af landet også bør have indført sociale klausuler ligesom i Københavns Kommune:

- Vi kan ikke være bekendt, at der står flere tusind unge uden for arbejdsmarkedet og kigger ind. Det er ikke værdigt for et samfund som det danske.

Politisk opbakning
Regeringen er positiv over for at indføre sociale klausuler over hele landet. Derfor sidder en arbejdsgruppe i øjeblikket og ser på, hvordan ordningen skal se ud.

- Vi kommer ikke uden om, at vi skal have en øget brug af sociale klausuler, så vi er meget positivt stillet over for alle idéer om, hvordan vi kan bruge sociale klausuler i forhold til flere praktikpladser, siger socialdemokraternes erhvervsskoleordfører Rasmus Horn Langhoff.

- Det ødelægger uddannelsesflowet
Men Dansk Byggeri mener, at sociale klausuler er en dårlig idé fordi det er en ufleksibel og bureaukratisk måde at gøre det på.

- De sociale klausuler ødelægger hele uddannelsesflowet i virksomheden. For virksomheden vil vente på at tage lærlinge, indtil de finder en opgave i en kommune, der har sociale klausuler, siger Louise Pihl uddannelseschef i Dansk Byggeri.

Ni anholdt ved stor bandeaktion

I alt blev ni personer anholdt, da politiet onsdag leverede morgenvækning til en række personer i det sjællandske bandemiljø.

Og inden solen gik ned, havde en af de anholdte allerede fået sin straf.

En 26-årig mand fra Herlev tilstod, at han var ansvarlig for en pumpgun, og så besluttede en dommer i Retten i Glostrup straks at afsige dom: Et års ubetinget fængsel.

Klokken seks gik et større antal betjente i aktion i håb om at finde våben og narko. Og det lykkedes da også.

Politiet fandt tre våben
Politiinspektør Magnus Andresen fra Task Force Øst er godt tilfreds.

- Vi fik fjernet nogle skydevåben, som lå klar til at blive brugt, og vi fik vist politiets tilstedeværelse i en situation, hvor vi kunne mærke, at der var behov for, at vi kom ud og hilste på, siger han.

Ud over den oversavede pumpgun blev der fundet en pistol og en revolver under aktionen.

Ud over den 26-årige mand blev to andre - en 29-årig mand fra Hørsholm, og en 19-årig mand fra Hillerød - fremstillet i grundlovsforhør i Hillerød.

De øvrige seks blev anholdt, efter at der blev fundet knive, slagvåben, tyvekoster, dopingmidler og lidt narko.

Aktionen kom, fordi politiet har fornemmet, at banderne forsøger at etablere sig i nye områder og tiltrække nye medlemmer.

Miljøet omkring indvandrerbanden Black Cobra
- Aktionen retter sig mod nogle bestemte personer, der prøver at positionere sig i bandemiljøet, siger Magnus Andresen.

Det er ifølge Ritzaus oplysninger især miljøet omkring indvandrerbanden Black Cobra, der var målet for aktionen.

En af de byer, som politiet slog til i, var Herlev, hvor der de seneste måneder har været flere skudepisoder.

Politiet har mistanke om, at volden hænger sammen med, at både Black Cobra og andre grupperinger forsøger at sætte sig på området og rekruttere nye folk.

Også i byer som Hillerød, Albertslund, Greve, Køge, København og Næstved slog politiet til på morgenkvisten.

I alt tog politiet på besøg på 25 forskellige adresser.

/ritzau/

Fastelavnstønderne er kønsopdelt

Supermarkedskæden Kvickly står i år bag fastelavnstønder, der henvender sig til enten piger eller drenge.

Kæden sælger nemlig både lyserøde og lyseblå tønder i år.

- Det er en oplagt mulighed at lave drenge og pigerækker, når man ønsker af slå katten af tønden, siger kædedirektør Jesper Faverholt.

Måske harmløs men ...
Birgitte Konradsen, der er næstformand for BUPL og ansvarlig for ligestillingsområdet, kan godt se, at tønderne umiddelbart virker rimelig harmløse.

Hun fastslår dog samtidig, at den måde vi påvirker børn med stereotype forestillinger om kønsroller vil give konsekvenser fremover.

En ny rundspørge fra Sex & Samfund viser, at de traditionelle kønsroller for drenge og piger fortsat stortrives i folkeskolerne.

Piger, som har kysset mange, bliver opfattet som "billige", mens drenge, der gør det samme, er "seje og overlegne", lyder en af de hyppigste kommentarer i undersøgelsen. På samme måde er der snævre rammer for, hvordan piger og drenge kan se ud og opføre sig.

Gamle kønsroller
Piger skal have langt hår og gå i kjoler, mens drenge, der går i lyserødt tøj, går for tæt på andre drenge, viser følelser eller har feminine træk, opfattes negativt som bøsser.

Birgitte Konradsen mener, at selvom små piger går i lyserødt tyl, skal det ikke betyde at de hele livet igennem skal vælge de pigetraditionelle ting. Børn skal have lov til at udforske de forskellige muligheder der er.

Hun siger, at det blandt andet er børnehavepædagogernes opgave, både at snakke om køn og de muligheder der er.

Efterlyst for drab har sat bil i Aarhus

Den efterlyste i sagen om drabet på en pædagog fra et bosted i Viborg er flygtet til Aarhus.

Den bil, som politiet har efterlyst, er blevet fundet i Aarhus, oplyser politiet til TV 2. Til Ritzau siger politiinspektør Ole Henriksen, at Skoda'en blev opdaget klokken 14.38.

- Den holdt i nærheden af Den Gamle By, siger Ole Henriksen.

Advarer mod manden
Men den efterlyste Kristian Heilmann er der midt på eftermiddagen fortsat ingen spor af. Politiet gentager i den forbindelse advarslen til borgerne om ikke på egen hånd at få fat i den 39-årige.

- Folk skal ikke selv forsøge at anholde ham, siger Ole Henriksen.

Kristian Heilmann betegnes af politiet som farlig. Politiet vil ikke umiddelbart oplyse, om han brugte et våben i forbindelse med drabet på pædagogen.

Hun blev fundet dræbt i ishuset i Dollerup ved Viborg onsdag formiddag.

/ritzau/

Mand anholdt for tre drab i Grønland

Politiet har nu anholdt en 20-årig mand, som man mistænker for at have dræbt tre og såret to personer nær den nordvestgrønlandske by Upernavik.

Manden blev anholdt uden dramatik på sin bopæl, fortæller administrationschef ved politiet i Grønland, Claus Risbjerg til DR Nyheder.

- Jeg kan bekræfte, at vi har fundet tre dræbte i Nutaarmiut, og at vores folk på stedet har anholdt den formodede gerningsmand, siger han.

Anholdt efter fire timer
Claus Risbjerg afviser oplysninger om, at de dræbt er blevet skudt.

-  Det er ingen oplysninger om, at der skulle være skudt i forbindelse med episoden. Politiet har konstateret, at tre personer er dræbt, men det er ikke sket med skydevåben, siger Claus Risbjerg.

Det vides endnu ikke, hvilken relation den anholdte har til de tre dræbte og de to sårede.

Manden blev anholdt klokken 15.15 dansk tid - næsten fire timer efter en beboer anmeldte skudepisoden til Politiet.

Men da bygden Nutaarmiut, hvor de tre blev dræbt, hverken har en kommunefoged eller en lokal politistation, måtte politifolk og en læge flyves dertil i helikopter.

Stadig i livsfare
Claus Risbjerg oplyser, at de to sårede er svært tilskadekommende og muligvis i livsfare.

- De er ved at blive evakueret nu til byen Upernavik, siger han.

De to sårede flyves i helikopter til Upernavik, der ligger 91 kilometer nord for bygden, hvor de blev skudt.

Ifølge Grønlands Statistik bor der 46 mennesker i Nutaarmiut.

Nu skal Rosendahl selv synge andres sange

Fredag aften skal Pernille Rosendahl vurdere en række håbefulde X Factor-deltageres coverversioner af kendte kunstneres hits.

Men i december er det The Storm-sangerinden selv, der står på scenen og synger andres sange.

Det sker 28. december, når Nordisk Film har premiere på sin første teaterkoncert "Hey Jude". Den er - som du måske har luret - baseret på Beatles' populære sange. 

Stykket er da også en efterfølger til Beatles-teaterkoncerten "Come Together", der blev en publikumssucces på teatret Østre Gasværk i København.

Beatles-glade kunstnere
- Det er jo nogle af verdens bedst skrevne sange. Men "Across The Universe" ligger mit hjerte meget nær, siger Pernille Rosendahl om sin favoritsang.

Hun kan endnu ikke afsløre hvilke sange, som "Hey Jude" tager med på scenen - udover titelnummeret må vi gå ud fra.

Ud over X Factor-dommeren vil man kunne opleve de kendte skuespillere og sangere Troels Lyby, Jimmy Jørgensen, Mark Linn, Cecilie Stenspil og Laus Høybye på scenen.

- Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvordan man kan undgå at lære noget af The Beatles. De definerede jo hele popmusikken og sprængte grænserne for, hvad man måtte og ikke måtte, siger Troels Lyby til DR Kultur.

Cederholm er tilbage
"Hey Jude" er Nordisk Films første forsøg med at lave teater, hvilket den gamle film- og tv-producent løftede sløret for onsdag ved et pressemøde.

Nikolaj Cederholm, der stod bag "Come Together", skal instruere Nordisk Films teaterkoncert, der kan opleves i Forum på Frederiksberg.

Måske er der liv i undervandsø på Antarktis

Forskerne er spændte på, om der er liv i den ferskvandssø, de har opdaget på Antarktis - fire kilometer under isen. Hvis der er liv i søen, kan det nemlig have udviklet sig uafhængigt af resten af verden i flere hundrede tusinde år.

- Vi ved det er ferskvand, så det bliver spændende at se, om der er liv i selve søvandet, og så kan man gå ned på bunden og hente bundmateriale, der måske kan fortælle historien om Antarktis før, der kom is, siger han.

Søen er en tidskapsel
Helt tilbage i 1996 opdagede russiske og britiske videnskabsfolk, at der under den antarktiske is lå en kæmpe flydende sø, som fik navnet Vostok. Men nu er det angiveligt lykkedes dem at komme gennem isen ned til søen.

- Hvis søen har været i gang siden isen har lagt sig, har den været afskåret i mange millioner år. Det er en tidskapsel, og det er spændende at se, om man får noget ud af det, siger Jørgen Peder Steffensen, der er iskerneforsker ved Niels Bohr instituttet.

Søen er 200 kilometer lang og op til 60 kilometer bred og den har ifølge Jørgen Peder Steffensen dannet ved geotermisk varme.

- Varmen fra klippeundergrunden kan ikke slippe væk, og det tykke isdække virker som rockwool, så isen smelter og kan ikke slippe væk, siger Jørgen Peder Steffensen.

Minus 60 grader
De russiske forskere har skullet bruge sterilt udstyr, så de ikke forurener den uberørte sø, men Jørgen Peder Steffensen mener, at det er svært at bruge sterilt udstyr under de forhold.

Gennemsnitstemperaturen i området er minus 55 grader. I øjeblikket er der mellem minus 40 og minus 50 grader, og om et par måneder bliver der helt mørkt døgnet rundt og minus 60 grader.

Sammenstød i Maldiverne efter magtskifte

Flere tusinde tilhængere af Maldivernes ekspræsident Mohamed Nasheed er stødt sammen med kampklædt politi i Maldiverne.

Det sker dagen efter, at Nasheed ifølge sine støtter blev tvunget til at træde tilbage.

Han og hans allierede siger, at der er tale om et kup i den lille østat, og ekspræsidenten opfordrer sin efterfølger - tidligere vicepræsident Mohamed Waheed Hassan - til at træde tilbage.

- Han har altid leget med idéen om at blive præsident. Da muligheden viste sig, tog han den, siger den 44-årige Nasheed.

Udenrigsminister Ahmed Naseem siger til det tyske nyhedsbureau dpa, at Mohamed Nasheed blev truet med pistol og tvunget til at træde tilbage.

Styret har indfør udrejseforbud
- Præsidenten blev med våbenmagt tvunget til at underskrive sin afskedsbegæring af sikkerhedsstyrkerne og politiet, der handlede på ordre af vicepræsidenten, siger udenrigsministeren i telefonen fra Male.

- Det er et kup. Vi kan ikke acceptere det, der har fundet sted. Det internationale samfund skal vide, hvad der foregår her, siger Ahmed Naseem.

Landets ny styre har indført udrejseforbud mod flere personer fra Nasheeds regering og har desuden udskiftet topcheferne for forsvaret og politiet, skriver nyhedssitet Haveeruonline.

Mohamed Nasheed var blandt de tusinder, der onsdag demonstrerede i hovedstaden Male, inden politi og soldater tvang dem væk.

Nasheeds parti, MDP, siger i en udtalelse, at den tidligere præsident fik tæv af politiet under demonstration, hvor også andre parlamentsmedlemmer angiveligt er kvæstet og anholdt.

Rejsedirektør: SAS' dage er talte

SAS kom ud med et underskud på 1,4 milliarder danske kroner sidste år. Og selv om tallet ser lidt bedre ud end sidste år, er det stadig kritisk for flyselskabet, mener flere eksperter. Og administrerende direktør i Travelmarket Ole Stouby er ikke i tvivl om, at SAS's skæbne er truet. 

- SAS må ende med at blive købt op eller blive fusioneret inden for et år eller to. For jeg tror ikke, de er i stand til at geare deres forretning, så den bliver attraktiv til det marked, der tegner sig nu, siger han.

Lave flypriser fortsætter
Det vil ifølge Ole Stouby ske, fordi flypriserne stadig ligger rekordlavt, og SAS er presset af lavprisselskaberne.

- Vi havde forventet, at priserne ville stige inden for de seneste år, men de har konsekvent ligget lavt siden 2009, siger Ole Stouby.

Han understreger, at mange andre flyselskaber allerede er blevet opkøbt eller har fusioneret.

- Det er en naturlig udvikling, som mange flyselskaber har været igennem. Blandt andet KLM og Air France, som er et selskab i dag, siger han og uddyber, at det samme er sket for Lufthansa og Austrian Airlines.

Køberen skal stå klar først
Men Jacob Pedersen, der er aktieanalytiker i Sydbank mener ikke, at SAS bliver opkøbt inden for det næste år.

- Det kan sagtens være, at SAS bliver opkøbt på et tidspunkt, men det kræver potentielle købere, der har et organisatorisk overskud til at gå i gang med sådan et opkøb. Og det er der ikke nogen, der har lige nu, for de har deres eget at bakse med, siger Jacob Pedersen.

Men han er enig i, at SAS er enormt udsat, og at der ikke skal meget til for at skubbe selskabet i den forkerte retning. Men en konkurs kommer ifølge ham ikke på tale inden for det næste års tid.

Tre meldes dræbt af skud i Grønland

Tre personer er dræbt og to er svært tilskadekommende efter en skudepisode i bygden Nutaarmiut nær den nordgrønlandske by Upernavik, oplyser administrationschef ved politimesterembedet i Grønland, Claus Risbjerg.

- Vi fik i formiddags en anmeldelse fra en beboer, der fortalte, at han i en bolig har fundet tre personer, der er blevet dræbt, og at der endvidere er to personer i boligen, som er hårdt sårede, siger han til Ritzau.

Skuddramaet fandt sted i en beboelse i bygden og blev anmeldt til politiet klokken 7.50 onsdag morgen grønlandsk tid - det vil sige 11.50 dansk tid.

Men da bygden ifølge Grønlands Statistik kun har 46 beboere - og dermed hverken har en kommunefoged eller en lokal politistation, måtte politiet sende en helikopter fra den nærmeste politistation i byen Upernavik 91 kilometer væk.

Dronning Ingrids Hospital forbereder sig
Den var først fremme på gerningsstedet cirka tre timer efter, klokken 10.30 - 14.30 dansk tid.

Med i helikopteren var ud over fire politibetjente også en læge og en sygeplejerske til at tage sig af de to sårede.

- De er ved at blive evakueret nu til byen Upernavik i helikopter, fortæller Claus Risbjerg.

Grønlands største hospital, Dronning Ingrids Hospital i hovedstaden Nuuk, er desuden i gang med at forberede yderligere assistance til de sårede, skriver Grønlands Radio KNR.

Politiet oplyser, at de klokken 11.15 anholdt en mand, som de mistænker for at stå bag skuddramaet - mere end tre timer efter de modtog anmeldelsen. Det vides endnu ikke, hvilken relation den anholdte har til de tre dræbte og de to sårede.

I 2011 blev der ifølge den grønlandske netavis Sermitsiaq kun begået ét drab i Grønland.

Her bor de fattige europæiske børn

Ingen ønsker at vokse op i fattigdom. Alligevel, er 27 procent af EU-landenes børn og unge i risikozonen for at ryge ud i netop fattigdom eller social eksklusion.

Det viser en ny rapport fra Eurostat, der er EU's statistik-kontor.

Under de 27 procent viser der sig dog store forskelle mellem landene. Fra Danmark, der sammen med Finland og Sverige ligger omkring 15 procent, til lande som Bulgarien og Letland, hvor andelen af børn og unge under 18 år, der er i risiko-zonen er mere end 40 procent. Det kan man også tydeligt se i grafikken herover.

Større risiko for børn
Og ifølge tallene er risikoen faktisk større for børn under 18 år, end for befolkningerne i EU-landene generelt. Her er 23 procent i risikozonen.

Betegnelsen "risiko for fattigdom og social eksklusion" dækker over, at man opfylder et af tre kriterier: At man har en indkomst, der er under fattigdomsgrænsen på 60 procent af median-indkomsten i det pågældende land, at man er oplever alvorlige materielle mangler eller at man bor i en hustand, med "lav arbejdsintensitet".

Det vil sige, at de voksne i husstanden har arbejdet mindre end 20 procent, af det de reelt kan, det seneste år.

115 millioner i risiko i EU
Hvis man følger rapportens definition på en fattigdomsgrænse er den danske grænse i øvrigt en indkomst på 15.401 euro, svarende til 114.478 kroner om året. Den grænse var 13.3 procent af danskerne under i 2010.

Tallene i rapporten er fra 2010, og da var 115 millioner mennesker - 23,4 procent af befolkningen i EU - i risikozonen.

Rekordbillige flybilletter skader SAS

SAS er presset af de rekordlave flypriser, der nu ligger endnu lavere end i 2009, hvor branchen troede, at priserne ikke kunne blive lavere. Men priskurven ser ud til at fortsætte nedad, vurderer administrerende direktør i Travelmarket Ole Stouby.

- Det interessante er, at vi 2009 så nogle utroligt billige flybilletter på grund af finanskrisen, og alle havde forventet, at det ville vende, men priserne er nu endnu lavere, og alt tyder på, at de vil fortsætte ned i pris, fortæller Ole Stouby til DR Nyheder.

Branchen er under pres
Og det er lavprisflyselskaberne som Norwegian og Qatar Airways, der presser priserne ned.

- Flybranchen er under pres og derfor har de måttet sænke prisniveauet markant. Man kan i hvert fald konkludere, at det ikke bliver lettere for flyselskaber som SAS, siger Ole Stouby.

Den holdning deler Jacob Pedersen fra Sydbank:

- Der er for mange flypladser i forhold til deres antal af kunder, og så er der kun en mulighed, og det er at sænke flypriserne, siger han.

SAS får det svært
De spår begge en hård fremtid for SAS på grund af det lave prisniveau i flybilletter, selv om SAS' økonomiske underskud er lavere i år end de seneste par år.

- SAS har omkostninger ved at flyve, som deres indtægter ikke dækker, så SAS er meget udsat, siger Jacob Pedersen.

Det er svært for SAS at klare konkurrencen fra markedet, og derfor har selskabet været nødsaget til at nedlægge ruter, påpeger Ole Stouby.

- Selv om de har sat deres priser ned, har de ikke haft mulighed for at følge med. De har det svært i konkurrencen med de nye flyselskaber, og det bliver ikke nemmere for dem i fremtiden, siger han.

Ny kæmpe færge mellem Sjælland og Jylland

En ny superfærge - en af verdens største katamaranfærger - med plads til 1200 passagerer og mere end 400 personbiler udvider færgekapaciteten mellem Jylland og Sjælland kraftigt. Med færgen ønsker Mols-Linien at sende et stærkt signal om fremdrift og tro på fremtiden.

- Med den nye færge begynder en ny epoke for Mols-Linien, siger Søren Jespersen, adm. direktør for Mols-Linien.

113 meter lang
Det næsten 113 meter lange skib af typen Incat sættes i drift i maj. Anskaffelsen udvider kapaciteten med næsten 100 procent i forhold til Max Mols, som i dag er den største af rederiets nuværende tre færger.

- Der er tale om en helt ny generation af færger. Den har store lyse og overskuelige dæk, som gør det enkelt at køre ind og ud af færgen.

- Hele kundeområdet er anlagt på et og samme dæk, og der er en fantastisk panoramaudsigt fra store dele af skibet, siger færgedirektøren.

Plads til lastbiler
Rederiet har det seneste halve år kunnet øge antallet af biler pr. afgang kraftigt. Man har stadig stigende efterspørgsel morgen og eftermiddag og har haft problemer med at leve op til kundernes behov fra Aarhus tidligt om morgenen, oplyser rederiet.

Den nye færge gør det også muligt igen at tage campingvogne og mindre lastbiler med om bord.

Færgen, der især skal sejle mellem Aarhus og Odden, får dagligt fire afgange fra Aarhus og fire fra Odden.

I weekender og i højsæsonen, hvor færgen skal sejle mellem Ebeltoft og Odden, får den tre afgange hver vej.

Mols-Linien har chartret den nye færge i 10 år med en købsoption.

/ritzau/

Dansk foto i verdens største fotokonkurrence

Som en ud af kun ti studerende fra hele verden er Nikolai Linares Larsen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole blevet nomineret i Sonys World Photography Awards' kategori for studerende.

Det var hans billede "Escaping the heat", der sikrede ham nomineringen i verdens største fotokonkurrence. 

Den indledende konkurrence var inspireret af Haiku-digtet, og fotografierne skulle enten vise "et flygtigt øjeblik" eller "det afgørende øjeblik". Og Nikolai Linares Larsen har med et undervandsbillede fanget en ung mands udspring fra femmetervippen på Islands Brygge.

Fotografisk udfordring
De ti nominerede studerende skal nu konkurrere om at skabe den bedste billedserie under titlen "Your world in colour", hvor de skal formå at vække følelser igennem en enkelt udvalgt farve.

Sony World Photography Awards afholdes i London den 26. april. Og hvis Nikolai Linares Larsen vinder, modtager han digitalt billedudstyr fra Sony for omkring 45.000 Euros til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

General har afleveret redegørelse om Irakfanger

Generalløjtnant Poul Kiærskou har nu afleveret sin redegørelse om de fangetal, som han ifølge Politiken har underdrevet voldsomt.

Kiærskou ønsker ikke at udtale sig, oplyser den danske Nato-repræsentation i Bruxelles. Generalløjtnanten er Danmarks repræsentant ved Nato og nummer tre i den danske militære rangorden.

Forsvaret har indledt en personalesag mod Kiærskou, fordi han angiveligt i 2007 gav ordre om, at Folketinget kun skulle have oplyst, at danske soldater havde taget 198 fanger i Irak.

Det rigtige tal var omkring 500.

Kiærskou var chef for Hærens Operative Kommando, da han ifølge Politiken tog beslutningen om at underdrive antallet af fanger.

Kendte ikke til forkerte tal
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra daværende forsvarsminister Søren Gade (V).

Gades umiddelbare efterfølger, Gitte Lillelund Bech (V), siger i en pressemeddelelse, at det er uacceptabelt, hvis forsvaret i fire et halvt år bevidst har tilbageholdt oplysninger for Forsvarsministeriet og Folketinget.

Dermed afviser hun, at Forsvarsministeriet har kendt til de forkerte tal.

- En nedskrivning af antallet af fanger må bygge enten på forsvarets misforståede loyalitet over for ministeren eller nervøsitet over at have begået en fejl, siger hun.

- Men uanset hvad, så er det ingen undskyldning for at tilbageholde oplysninger for ministeren og for Folketinget, siger Gitte Lillelund Bech i en pressemeddelelse.

Børnehaver vil ikke bruges i politikerdebat

Debatten i Folketinget kan undertiden være hård og tonen rå. Det fik flere nyvalgte folketingsmedlemmer til i sidste uge at klage over det lave niveau - og Mette Bock fra Liberal Alliance sammenlignende Folketinget med en børnehave.

Men det er ikke faldet i god jord, skriver Jyllands-Posten.

- Jeg vil gerne opfordre politikerne til at finde nogle andre en børnehaven at sammenligne sig med, siger formand for pædagogernes forening BUPL i hovedstaden, Henriette Brockdorff.

- I børnehaverne opdrager vi børnene til dannelse og demokrati og til at være ordentlige ved hinanden. Så jeg bliver da lidt bekymret, hvis politikerne tror, at det bare er et sted, hvor man skændes og profilerer sig selv, siger Henriette Brockdorff.

Bock beklager

Liberal Alliances Mette Bock er ked af, at sammenligningen er blevet taget ilde op.

- Jeg vil godt beklage dybt, hvis børnehaverne er blevet fornærmede over den sammenligning. Så skal vi måske i stedet tilstræbe, at folketingspolitikerne kommer op på et lige så højt fagligt niveau som børnene, siger hun.

Mobil-signal ledte politiet til død pædagog

Politiets omfattende eftersøgning efter en pædagog fra et bosted i Viborg er nu endt med, at kvinden er fundet død.

Den 46-årige pædagog er fundet død ved ishuset i Dollerup nær Hald Sø.

SE BILLEDET: Politiet efterlyser 39-årig for pædagog-drab

Der blev slået alarm, da kvinden og en mandlig beboer fra bostedet efter en time ikke vendte tilbage fra en gåtur, som det ellers var aftalt. Samtidig kunne man ikke få kontakt til deres mobiltelefoner.

Sidste signal fra telefonen
Politiets eftersøgning viste, at det sidste signal fra kvindens mobil gik på en mast ved Hald Sø. Derfor koncentrerede man eftersøgningen omkring søen. Der blev søgt med helikopter i løbet af natten, men det var altså uden held. Først onsdag lykkedes det at finde kvinden.

- Vi efterforsker det som en alvorlig forbrydelse, siger talsmand Kurt Stenfeldt fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Den mandlige beboer på bostedet er til gengæld endnu ikke fundet. De to forsvandt, da de tirsdag aften var ude at gå en tur i skoven.

SE BILLEDET: Politiet efterlyser 39-årig for pædagog-drab

De to havde planlagt turen, så den 39-årige beboer på bostedet Blåkærgaard kunne få lidt luft.

Forinden havde de snakket om beboerens fremtidige medicinering.

39-årig efterlyst
Politiet efterlyser nu beboeren, den 39-årige Kristian Heilmann. Han beskrives som 190 cm høj og spinkel. Han har gråt hår med en særpræget klipning.

Politiet vurderer, at manden er farlig. Så ved man, hvor han opholder sig, skal man kontakte nærmeste politi.

Politiet har siden onsdag morgen overvåget både grænsen til Tyskland og broen ved Storebælt i håb om at finde manden.

Bostedet er for folk med psykiske problemer og misbrug. De kan få støtte på stedet, men er ikke tvunget til at opholde sig der.

Manden er tidligere dømt for vold, men har aldrig været voldelig over for personalet på stedet.

Politiet har siden tirsdag aften søgt efter den sølvgrå Skoda, som de kørte i.

/ritzau/

PET blev advaret om Blekingegadebanden

Tre år før anholdelsen af Blekingegadebanden orienterede en PET-betjent sin ledelse om, at banden sandsynligvis stod bag flere store kup - og at den formentlig ville fortsætte med den grove kriminalitet.

Oplysningen om den interne advarsel er onsdag kommet på bordet i Østre Landsret som lidt af en bombe.

Her afhører en kommission en stribe vidner i forsøget på at undersøge, om PET tilbageholdt informationer for det åbne politi med den virkning, at banden for sent blev pågrebet.

Rapport er væk
Advarslen står i den rapport, som en tidligere ansat i PET skrev i foråret 1986. Den nu pensionerede kriminalassistents oplysning kom tydeligvis bag på kommissionens medlemmer og udspørger.

Den cirka 10 sider lange rapport findes nemlig ikke blandt de cirka 200.000 sider, som kommissionen ligger inde med.

- Rapporten blev givet til Per Larsen, sagde kriminalassistenten med henvisning til den daværende operative leder i PET.

Kriminalassistenten fortalte, at han i foråret 1986 fik en særlig opgave.

Skulle samle viden
- Ledelsen følte ikke, at man havde et godt nok overblik over banden. Oplysninger lå lidt spredt rundt omkring i PET. Min opgave var at samle al den viden, der forelå i forskellige rapporter, og lave en analyse og konklusion.

- Ledelsen mente, at der kunne være mere i Blekingegadebanden end det, der umiddelbart forelå, sagde han.

Efter to-tre ugers arbejde opregnede han en række røverier og drog flere konklusioner. For eksempel så han på gidseltagningen af en bankdirektør, dennes hustru og parrets barnebarn i Glostrup i 1980:

Indicier mod gruppen
- Det var sandsynligt, at det var Appel-gruppen, der havde lavet det. Der var så mange indicier på, at det var dem, sagde kriminalassistenten.

Appel-gruppen var på det tidspunkt den interne betegnelse for Blekingegadebanden. Gotfred Appel var gruppens ideologiske far.

Den stærkt venstreorienterede gruppe blev anholdt i 1989 og senere dømt for blandt andet røveriet mod et postkontor i Købmagergade, hvor en ung betjent blev dræbt.

Efterlyser 39-årig i forbindelse med mord

I forbindelse med fundet af et kvindelig ved Hald Sø syd for Viborg efterlyser politiet nu den formodede gerningsmand.

Der er tale om den 39-årige Kristian Heilmann.

Han beskrives som ca. 190 cm høj, spinkel af bygning, gråt hår med "underlig" klipning ca. 5 cm længere foran. Han er muligvis iført lys grå trøje og lyse benklæder. Jakken er en soft shell jakke.

Er farlig
Gerningsmanden betegnes som farlig. Derfor skal  man kontakte nærmeste politi på telefon 114, hvis man ser ham.

Politiet formoder, at han er kørende i den bil, som han forsvandt i sammen med pædagogen. Der efterlyses en sølvgrå Skoda Fabia med registreringsnummer ZV38887.

Grænseovergangene og Storebælt har været overvåget siden i morges.

Tidl. voldsdømt
Bostedet, hvor manden er forsvundet fra, er for folk med psykiske problemer og misbrug. De kan få støtte på stedet, men er ikke tvunget til at opholde sig der.

Manden er tidligere dømt for vold, men har aldrig været voldelig over for personalet på stedet.

Stor hashsag er nu vokset til 12 ton

Da politiet i første omgang slog til, blev der fundet knap et ton hash. Men nu mener Københavns Politi, at en smuglerring har haft hele 12 ton af det forbudte stof mellem hænderne.

Det var i oktober sidste år, at 14 personer blev anholdt. Politiet slog til, mens flere af mændene var ved at omlaste hashen fra en flyttebil i Ringsted.

En del af hashen er tilsyneladende kommet til landet med skib fra Marokko og Portugal.

Grov sag
Efterforskningen er nu ved at være slut, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen.

- Det er en meget stor og grov sag om indsmugling af enorme mængder hash. Det har krævet en del efterforskningsarbejde af Københavns Politi og vores danske og internationale kolleger at komme til bunds i sagen, siger han.

Yderligere to er siden blev anholdt, den ene i Spanien.

Under en ransagning dernede blev der fundet yderligere 196 kilo hash samt flyttekasser, som, politiet mener, er blevet brugt til at flytte hash i.

Fængsel i Marokko
Det er på baggrund af blandt andet regnskaber hos de sigtede, at politiet nu konkluderer, at der fra 2009 og tre år frem blev flyttet 12,4 ton hash fra Spanien til Danmark.

Desuden blev der gjort forsøg på at få yderligere 900 kilo hertil fra Portugal.

To danske mænd er allerede idømt tre års fængsel i Marokko for hashsmuglingen.

14-årig pige tilstår kirkebrand

En kun 14-årig pige har tilstået, at hun stak ild på Løgumkloster Kirke.

Det var den 29. januar, at branden brød ud i en tilbygning til kirken.

Flammerne ødelagde i det store hele tilbygningen, og resten af kirken blev sodskadet, da røgen fandt vej ind under taget.

Politiet har indtil videre valgt at mørklægge motivet til pigens handlinger.

- Der er jo altid et motiv til sådan noget, men af hensyn til den 14-årige, så har vi ikke yderligere kommentarer, siger vicepolitikommissær Henning Marcussen.

Der er tale om en pige fra lokalområdet.

Vidner har set pigen i nærheden af kirken, og under afhøringerne hos politiet erkendte hun, at hun var brandstifteren.

/ritzau/

Forsvundet pædagog fundet død

Den 46-årige kvindelige pædagog, der i går forsvandt sammen med en 39-årig beboer ved Viborg, er fundet død.

Hun blev fundet død i den sydlige ende af søen nær Dollerup, bekræfter politikommissær Henning Præstemark fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Den mandlige beboer er ikke fundet.

Tidligere dømt for vold
De kørte ved halv seks-tiden i aftes ud til Hald Sø syd for Viborg for at gå en tur i skoven, men vendte ikke tilbage.

Den 39-årige beboer er ifølge politiet tidligere dømt for vold, men han har aldrig været voldelig over for personalet på bostedet.

Ingen kontakt til mobiler
Bostedet er for folk med psykiske problemer og misbrug. De kan få støtte på stedet, men er ikke tvunget til at opholde sig der.

Der blev slået alarm, da de to ikke efter en time - som aftalt - var vendt tilbage. Samtidig kunne man ikke få kontakt til deres mobiltelefoner.

121 personer anholdt i London i dag

Politiet i London, Scotland Yard, viser nu, at de slår nu hårdt ned på bandekriminalitet. I dag har de anholdt 121 personer.

De anholdte har angiveligt alle i forbindelse med bandemiljøet, og de er også blevet anholdt på grund af et mord. Det skriver BBC-korrespondenten Danny Shaw på sin Twitter-profil.

- De siger, at det er for at slå hårdt ned på bandekriminalitet også fordi, der er en mordmistænkt i blandt, skriver Danny Shaw på sin Twitter-profil.

300 razziaer siden daggry
Siden daggry har mere end 300 razziaer fundet sted i London i de forskellige bydele, og det har så resulteret i den her masseanholdelse.

Politiet har også beslaglagt betydelige mængde kokain, hash og kontanter, skriver BBC.

De 121 blev anholdt i forbindelse med en razzia, som en særlig bandekriminalitetskommando udførte. Kommandoen består af 1000 politibetjente, og de skal overvåge bandekriminalitet i London.

Vil stoppe unødvendige øjenlågsoperationer

Tunge øjenlåg ryger under skalpellen som aldrig før. Siden 2001 er antallet af øjenlågsoperationer fordoblet, og det offentlige betaler regningen, skriver Ekstra Bladet.

- Jeg tror, at mange er trætte af deres udseende, og derfor bliver opereret af kosmetiske årsager, siger Ulla Astmann, der er formand for regionernes Sundhedsudvalget. Hun vil ændre reglerne, så kosmetiske operationer ikke skal betales af det offentlige.

Hvis regningen skal betales af det offentlige skal en øjenlæge vurdere, at en øjenoperation er sundhedsmæssig nødvendig. Problemet er, at samme øjenlæge samtidig kan tjene penge på at udføre operationen, og Ulla Astmann erkender, at den dobbeltrolle kan forklare stigningen i antallet af operationer.

Ensartede retningslinjer
- Det er altid problematisk, når den, der skal visitere til behandling, også skal udføre den, siger hun.

Ulla Astmann garanterer nu, at der kommer mere ensartede og klare retningslinjer for, hvilke præmisser, der skal være opfyldt, hvis det offentlige skal betale operationen.

Øjenlægerne begrunder stigningen med øget fokus på problemet i befolkningen, og de kan ikke se, at interessekonflikten er et problem.

Har ikke kontrol med alle
- Alternativet er, at patienterne skal vurderes af folk, som ikke er fagligt kvalificeret, siger Jesper Skov, der er formand for Danske Øjenlægers Organisation.

Han ved ikke, om alle operationer har været nødvendige, for han holder ikke kontrol med alle øjenlæger.

Hvis Danske Regioner vil undersøge det reelle behov for øjenlågs-operationer, er det velkomne i hans klinik, siger han.

Konkursramt filmmand snyder ansatte

- Han forekommer at være en fantast uden overblik over sine film, og han skylder langt den overvejende del af holdet bag "Det grå guld" penge.

Så hård er kritikken fra Carsten Juul, der er jurist og sagsbehandler hos Film- og tv-arbejderforeningen FAF.

Manden, som juristen anser som en fantast, er filmmand Søren Juul Petersen. Han står bag filmen "Det grå guld", der har de kendte skuespillere Kurt Ravn, Birthe Neumann og Lars Knutzon på rollelisten.

Men filmen får vi nok aldrig at se i de danske biografer. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Sælger film før pengene er i hus
- Hans problem er, at han (Søren Juul Petersen, red.) sætter produktioner i gang, før han har sikkerhed for finansieringen. I stedet håber han bare, at det arter dig for ham. Men det har konsekvenser for andre, når man starter produktioner på uholdbart grundlag, siger Carsten Juul til avisen.

Søren Juul Petersens firma blev begæret konkurs i oktober sidste år, fordi en lang række medarbejdere ikke havde fået løn, og selskabets samlede gæld løb op på 2,4 millioner kroner.

Skuespiller føler sig misbrugt
De tre hovedrolleskuespillere krævede dog penge forud, og har derfor ikke penge til gode som andre, der var ind over filmprojektet, men Kurt Ravn er skuffet, over at filmen ikke bliver til noget:

- Jeg må sige, at jeg føler mig en smule misbrugt, siger skuespilleren.

Ældre Sagen måtte betale  
Derudover har en lang række filmelskende medlemmer af Ældre Sagen forgæves købt billet til en særvisning af "Det grå guld", der blev annonceret i medlemsbladet tilbage i 2010. Pengene gik direkte til filmselskabet, men publikum gik forgæves.

Derfor har Ældre Sagen nu udbetalt de tabte filmpenge til de skuffede biografgæster, da man ikke ønsker at miste troværdighed i organisationen.

En investor forsvandt
Søren Juul Petersen beklager over for avisen, at de ældre filmfans er gået forgæves, men forklarer sig med, at en investor forsvandt fra den ene dag til den anden.

- Jeg var sikker på, at pengene kom. Det er en branche, hvor det kan være svært at skaffe finansiering, siger Søren Juul Petersen.

Lige nu er det op til distributøren SF Film, om filmen skal redigeres helt færdig og vises i de danske biografer.

"Det grå guld" handler om to pensionister, der røver en bank med en tidligere bankansat. Den er instrueret af Shaky Gonzales og optaget sommeren 2009.

12 års fængsel til Lisas morder

Jimmy Paaske skal 12 år i fængsel for drabet på sin tidligere samlever Lisa Sofie Engelhardt Andersen, fastslår Retten i Glostrup.

- Retten har lagt vægt på sagens karakter og forbrydelsens grovhed, siger retsformand Henrik Munkholm om begrundelsen for straffens længde.

De tre dommere og seks nævninge er enige om straffens længde, ligesom alle er enige om, at Jimmy Paaske er skyldig i drabet.

Anker til frifindelse
49-årige Jimmy Paaske har gennem hele sagen holdt fast i, at han er uskyldig. Og det gør han fortsat.

- Jeg kan sige, at dommen ankes til frifindelse, siger Jimmy Paaskes forsvarsadvokat, Henrik Stagetorn.

Dermed skal hele sagen for retten en gang til. Det kommer til at foregå i Østre Landsret, hvor et nyt hold dommere og nævninge skal tage stilling til anklagemyndighedens beviser i sagen.

37-årige Lisa Sofie Engelhardt Andersen blev fundet dræbt nytårsdag 2011. Ingen havde på det tidspunkt set hende siden den 22. december 2010.

Liget gravet ned
Liget var gravet ned ved en rideskole i Herlev og blev fundet af en politihund, efter at både borgere og politi i mere end en uge forgæves havde ledt efter kvinden.

Under sagen har Jimmy Paaske hårdnakket påstået, at han tilbragte aftenen den 22. december og den efterfølgende nat hos sin mor. En forklaring som moren har bakket op. Men det alibi overbeviste ikke retten.

Ifølge retsformanden har man lagt væk på de skiftende forklaringer, som både Jimmy Paaske og hans mor har givet undervejs i sagen.

- På den baggrund er det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring som utroværdig, siger Henrik Munkholm.

DNA
Et andet bevis i sagen har været dna på liget og dna på en jakke, som blev fundet hos Jimmy Paaske.

Paaske har forklaret dna'et på liget med, at det måtte være kommet under et samleje den 19. december, eller da han først på eftermiddagen den 22. mødte Lisa på den tandlægeklinik, hvor hun arbejdede.

Retten lagde blandt andet vægt på, at ansatte fra klinikken har fortalt, at de ofte spritter hænderne af og vasker dem, og dna'et må derfor være afsat på Lisa, efter at hun og Jimmy Paaske så hinanden i klinikken.

Engel: Store udfordringer for Vestas i 2012

Udfordringerne bliver ikke mindre for Vestas i 2012 og 2013. Det fastslår administrerende direktør Ditlev Engel, efter at vindmøllegiganten natten til onsdag fremlagde sit regnskab for 2011.

Regnskabet viste et underskud før skat på 1,1 milliarder kroner, og samtidig fik pres fra en række aktionærer bestyrelsesformand Bent Erik Carlsen og næstformand Torsten Erik Rasmussen til at trække sig i forbindelse med generalforsamlingen i marts.

- 2012 bliver også et udfordrende år, ikke mindst fordi vi skal håndtere to ting på en gang.

- Den ene er, at vi forventer en markant stigning i aktivitetsniveauet i forhold til 2011. Samtidig skal vi forberede os på, hvad der i 2013 kan blive et meget udfordrende år, ikke mindst på grund af situationen i USA, siger Ditlev Engel til Ritzau Finans.

Selskabet har i 2011 været nødt til at skubbe en del af leveringerne, så de først tæller med i regnskaberne for 2012. Og så er der i øjeblikket heftig diskussion om, om støtteordningen til amerikanske vindmøller vil forblive på samme niveau.

Hårdt 2011
Vestas-chefen kan se tilbage på et barskt 2011. Året bød på flere nedjusteringer og en stor fyringsrunde. Og resultatet var endog dårligere end meldt ud 3. januar i forbindelse med den seneste nedjustering.

- Jeg tror, man skal starte med at huske på, at det, vi lagde frem den 3. januar, var jo vores bedste estimat, før regnskabet var lavet færdigt - dem var vi nødt til at komme ud med for at fortælle noget om de udfordringer, vi stod over for.

- Omsætningen blev også lidt lavere, hvilket også var med til at trække resultaterne ned, siger Ditlev Engel.

Vil ikke uddybe forventninger
Vestas har valgt ikke at uddybe forventningerne til 2012, blandt andet på hvor mange ordrer man forventer at få i hus.

- Vi har, som vi nævnte den 9. november, sagt, at vil ville genbesøge, hvad det var, vi skulle guide på, og hvad, vi synes, var vigtigt.

- I den forbindelse konkluderede vi så, at ordreindgangen måske ikke var den vigtigste. Der var andre parametre, der var vigtigere at guide på. Det er så den beslutning, som vi har taget, siger Ditlev Engel.

/ritzau/

Advarer mod moms på udenlandske blade

Det amerikanske tidsskrift National Geographic advarede i dag Danmark mod at gå enegang og lægge moms på udenlandske blade trykt udenfor EU.

Regeringens momsplaner har skabt ballade, fordi Post Danmark for at administrere de nye regler vil lægge et gebyr på 160 kroner per blad fra udlandet. Det gebyr vil ifølge selskabet få forbrugerne til selv at opsige deres abonnementer.

Mange blade vil blive ramt

National Geographics danske repræsentant var i dag forbi Christiansborg, da der var møde i Folketingets skatteudvalg.

- Jeg har været i kontakt med den amerikanske magasinorganisation, som betragter det her med stor alvor. De har kontaktet 50 af de største magasiner og ud af dem, vurderer de, at der sendes 400.000 blade til Danmark om året, siger Anders Torsbøl fra National Geographics.

Vent dog på EU

Når regeringen vil pålægge de udenlandske blade moms, sker det for at sikre, at dansksprogede magasiner ikke spekulerer i at foretage trykningen i udlandet.

Men National Geographics repræsentant Anders Torsbøl opfordrede politikerne til at vente et år eller to, til et nyt direktiv fra EU måske hjælper Danmark med at lukke det momshul:

- Det vil sikre, at vi ikke får et dårligt omdømme og at man ikke standser danskeres muligheder for at abonnere på blade, siger Anders Torsbøl.  

Folketingets skatteudvalg venter foreløbig med at sende lovforslaget om den nye moms til afstemning. Det skyldes, at skatteminister Thor Möger Pedersen skal i samråd om det sidst på måneden.

- Delt arbejdstid ødelægger min hverdag

Marianne Trøjborg har gjort rent i Århus Kommune i 16 år, men fra 1. januar hed arbejdsgiveren Compass Group, der vil dele den daglige arbejdstid op i to fra 1. april.

- Jeg arbejder nu fra 6 til 14, men nu skal jeg arbejde fra kl. 5 til 8.40 og igen fra 14 til 17. Det betyder, at jeg næsten ikke vil se min datter og samlever, siger hun.

- Jeg får fem timers spildtid midt på dagen, hvor min datter er i skole. Jeg er på arbejde igen, når hun kommer fra skole, og når jeg får fri skal vi spise og i bad. Så vi får næsten ikke tid til lektier, siger hun.

Kan sove en time
- Jeg skal hver dag op mellem kvart i fire og fire for at være på arbejde kl. 5, så kan jeg gå hjem og sove en time, vaske og forberede aftensmaden, men skal hele tiden huske på, at jeg skal på arbejde igen, siger Marianne Trøjborg.

- Når jeg kommer hjem igen skal vi spise aftensmad, sørge for lektier, og så skal vi faktisk i seng for at komme op igen, siger hun.

I Århus kommune er arbejdstiden mellem 6 og 17, men arbejdstiden er ikke delt. De ansatte arbejder enten tidligt eller sent.

- Jeg er skuffet over, at man ikke tager hensyn til det menneskelige, siger Marianne Trøjborg.

Ekspert: Santorum-comeback er en sensation

Efter at den højrereligiøse ekssenator Rick Santorum har vundet i staterne Missouri, Minnesota og Colorado, er Republikanernes valgkamp i USA igen åben.

For to dage siden så det umuligt ud, men nu er Rick Santorum tilbage i kampen om at finde en udfordrer til demokraten Barack Obama ved præsidentvalget i november.

- Det er vildt overraskende, at Rick Santorum vinder de valg. Det hele er nu vendt på hovedet og valget er åbent igen, siger USA-ekspert Mads Fuglede, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Romney-lejren skal tænke sig om
Selvom sejren i Missouri kun er symbolsk, fordi der ikke er nogen delegerede på spil, tillægger Mads Fuglede den stor værdi, fordi Romney nemt vandt her under de republikanske primærvalg i 2008, selvom han var ved at tabe.

Tilmed måtte Romney tidligt onsdag dansk tid lide den tort, at han kun endte på en tredjeplads i Minnesota med 27,9 procentpoint færre stemmer end Santorum, mens han blev nummer to i Colorado, hvor Santorums forspring var på fem procentpoint.

- Sejrene tvinger Romney-lejren til at sætte sig ned og virkelig tænke over, hvordan de skal gribe det an, vurderer Mads Fuglede.

Økonomisk betyder det, at Rick Santorum får nemmere ved at skaffe penge. Han er nu blevet Mitt Romneys hovedudfordrer foran Newt Gingrich, lyder hans vurdering.

Svagheden
Santorums svaghed er, at han tilhører en religiøs fløj i partiet. Tidligere har han sammenlignet homoseksualitet med pædofili. Det mener Mads Fuglede dog ikke, man skal tillægge for megen værdi.

- Hvis man vil forsøge at fremstille ham som en rabiat modkandidat, vil det mislykkedes, for han er ikke rabiat. Homoseksuelles forhold er ikke på dagsorden, for det er ikke noget, som præsidenter beskæftiger sig med, siger han.

Den hidtidige nummer to, Newt Gingrich, håber stadig på at vinde i sydstaterne og sætter sin lid til den såkaldte supertirsdag 6. marts, hvor han tror på chancen for at sejre, når der afholdes valg i 10 delstater på én gang.

Romney siger tillykke til Santorum

Mitt Romney måtte bide stoltheden i sig og ønskede i morges danske tid på sin Twitter-profil Rick Santorum tillykke med sejren i Colorado og Minnesota. 

- Jeg vil ønske min med-republikaner tillykke i aften. Vi vil fortsætte med at udbrede budskabet om frihed og velstand ud til hver en krog af landet, skriver han på sin Twitter-profil tidligt i morges dansk tid.

Har ikke givet op endnu
Men lykønskningen har ikke noget at gøre med, at Mitt Romney har opgivet præsidentdrømmen endnu, siger USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen fra Syddansk Universitet

- Det bør man gøre, han vil jo ikke være en dårlig taber, siger han til DR Nyheder.

Det lykkedes Romney at tilkæmpe sig en tredjeplads i Minnesota, mens han kom ind på en andenplads i Colorado.

- Det er sikkert chokerende for Romney, at han taber alle tre stater, men det er jo små stater, så han har ikke opgivet endnu, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Grækenland udskyder sparemøde igen igen

Nu forlyder det ifølge Dow Jones Newswires, at den græske regerings krisemøde skal holdes kl. 14 dansk tid, hvor det ellers oprindeligt var programsat til kl. 11 - i øvrigt udsat fra kl. 21 tirsdag aften.

På mødet skal premierminister Lukas Papademos forhandle med sine koalitionspartnere om afgørende reformer, der skal sikre, at Grækenland modtager en ny redningspakke på 130 mia. euro.

Nogle af kravene er blandt andet, at der skal fyres yderligere 15.000 offentlige ansatte.

Hvis ikke Grækenland sikrer en ny redningspakke, kan landet gå statsbankerot 20. marts, når det skal betale 14,4 mia. euro af på udlandsgæld.

Vrede i Aarhus: Ansatte skal dele arbejdstiden i to

Mange rengøringsassistenter, som gør rent på skoler i Aarhus, har fået en kedelig besked.

Efter at et privat firma fra nytår har overtaget rengøringsopgaven på 40 skoler i Aarhus og de tidligere kommunale medarbejderne, så har omkring 50 af dem fået besked på, at arbejdsdagen nu skal deles op i to.

Ingen begejstring
Den fremtidige arbejdstid kommer eksempelvis til at være fra klokken 05 til 09 og så igen fra klokken 14 til 17.
- De har jo et familieliv, der skal hænge sammen, så de er ikke begejstrede for det, fortæller næstformand for 3F Aarhus Rymarken, Lone Skov Hansen.

Hun har tidligere selv haft såkaldt todelt tjeneste, som skolernes rengøringspersonale nu står overfor.
- Det er mentalt utroligt hårdt og udmattende, siger Lone Skov Hansen.

Privat rengøring
Det er Compass Group, som nu står for rengøringen på 40 skoler i Aarhus Kommune, og dermed beslutningen om den opdelte arbejdsdag.
- Vi er kede af, at vi må gøre det, men det er nødvendigt for at kunne tilrettelægge en effektiv tilrettelæggelse af arbejdet, siger driftsdirektør Jan Wilken.

Firmaet har ret til at dele medarbejdernes arbejdstid op i to, og medarbejderne vidste det kunne ske, lyder det.
- På informationsmødet, før vi overtog opgaven, og hvor medarbejderne havde mulighed for at vælge, om de ville med over til os, oplyste vi, at det var en mulighed. Og det er vi nu blevet nødt til at gøre, forklarer Jan Wilken.

Hos 3F er forhandlingssekretær indenfor privat service Marianne Henriksen overrasket over Compass Groups beslutning.
- Det er meget, meget bekymrende, for det har vi aldrig været ude for før fra de private rengøringsselskaber. Det er i hvert fald ikke noget, vi har hørt om før, siger Marianne Henriksen, som nu vil arbejde for at få delt tjeneste fjernet fra overenskomsten.

Hvis rengøringsassistenterne ikke accepterer den nye arbejdstid, mister de arbejdet.

Sminket virkelighed for ministers skyld

Det var en ny situation for Danmark at være i krig, da vi gik med ind i Irak for at vælte Saddam Hussein. Det skal man holde sig for øje, når man i dag læser historen om de sminkede tal for, hvor mange fanger de danske styrker tog under krigen.

- Det var omstridt at tage fanger i det hele taget. Gjorde vi det, hvordan behandlede vi dem, osv. Der er åbenbart nogen, der kan have haft en interesse i at fremstille det som, at hvis vi endeligt tog nogle, så var det kun nogle ganske få. Og det er selvfølgelig overhovedet ikke i orden, at Folketinget får forkerte oplysninger, siger DR's politiske analytiker, Jens Ringberg.

Stort problem

At den daværende chef for Hærens Operative Kommando, Poul Kiærskou, gav besked på at sminke tallene til Folketinget er et stort problem både for ham selv og for daværende forsvarsminister Søren Gade.

- Kiærskou er en højststående embedsmand i Forsvaret. Han første pligt, det er at udføre sit arbejde, og til det hører selvfølgelig at give korrekte oplysninger, siger Jens Ringberg.

- Søren Gade har efterhånden et problem med sit eftermæle som forsvarsminister. I hans tid var der også sagen med den arabiske oversættelse af jægerbogen. Som det ser ud lige nu, tegner der sig et billede af, at der var en kultur under Søren Gade, hvor man i Forsvaret brugte kræfter på at sminke virkeligheden til fordel for ministeren. Det, synes jeg, er et problem for Søren Gade, og derfor er det også i hans interesse, at de her ting bliver undersøgt.

Undersøgelseskommission undervejs

Der kører en sag mod Poul Kiærskou - og i forhold til Søren Gade må undersøgelseskommissions rapport vise, om der er noget at komme efter.

- Vi skal se resultatet af den nye undersøgelse, som regeringen har sat i værk, hvor det her også indgår, og der må man se til den tid, om der er noget, man kan komme efter Søren Gade med. Men uanset hvad, så tegner der sig et billede af, at der er foregået ting i hans tid som forsvarsminister, som ikke ser enormt godt ud, lyder det fra Jens Ringberg.

Superjumboer tjekkes for vingesprækker

Samtlige A380-fly skal have deres vinger undersøgt for at se, om der er sprækker i dem.

Det har Easa, de europæiske myndigheder for flysikkerhed, beordret.

En talsmand for Easa siger, at alle A380-fly, der er i drift, skal undersøges. Det drejer sig om 67 maskiner.

Udvider
I januar gav Easa besked om, at 20 A380-fly fra Singapore Airlines, Emirates Airlines og Air France skulle undersøges.

- I lyset af resultatet af disse undersøgelser er det blevet besluttet at udvide undersøgelsen til alle A380-fly, siger talsmanden.

Der er tale om meget små sprækker. I begyndelsen af januar skrev den australske avis Sydney Morning Herald, at der var fundet små sprækker i vingerne på fem af de store fly.

Der var, skrev avisen, tale om sprækker, der knapt kan ses af et menneskeøje.

Opdaget i 2010
De første sprækker blev opdaget på et A380-fly fra det australske selskab Qantas, som blev repareret i Singapore efter et uheld med en motor i 2010.

Først troede teknikerne, at sprækkerne havde forbindelse til en eksplosion i en motor, men det viste sig senere, at det ikke var tilfældet.

I øvrigt skriver dpa, det tyske nyhedsbureau, at Qantas onsdag har trukket et af sine A380-fly ud af drift, fordi der er fundet 36 sprækker i vingerne.

En talskvinde for Qantas siger, at sprækkerne ikke er samme slags som de sprækker, der tidligere er fundet.

Største passagerfly
A380 er verdens største passagerfly. Det produceres af europæiske Airbus.

Det er et dobbeltdækkerfly, som også kaldes en superjumbo, og som i standardudgaven har plads til omkring 500 passagerer.

Men i særlige udgaver kan der stuves op til 800 rejsende om bord på maskinens to dæk.

Vestas lukker ned for åbenheden

Vestas og koncernens øverste chef, Ditlev Engel, har vært kendt for stor åbenhed omkring forventninger til de kommende regnskabsår, men det er nu slut.

Vindmøllegiganten har således halveret antallet af såkaldt forventningsparametre fra 16 til otte for det kommende år. Blandt andet oplyser man ikke længere forventningerne til, hvor mange ordrer man får ind.

- Vi har været meget transparente. På de parametre, hvor vi har opnået og også overgået vores forventninger, eksempelvis markedsmæssigt og positionsmæssigt, har vi kun fået lille ros, selvom det har været fantastisk.

Vi må ikke skuffe
- De ting, hvor vi så ikke har opnået det forventede, har vi fået stor kritik for. Forholdet mellem ros og ris er for stor. Vi må konstatere, at det er vigtigt, at vi ikke kommer ud med ting, som skuffer, siger den afgående bestyrelsesformand Bent Erik Carlsen.

Vestas leverede natten til onsdag et endnu værre resultat for 2011 end ventet med et underskud før skat på 1,1 milliarder kroner og har i det hele taget haft store problemer i det forløbne år.

Blandt andet to nedjusteringer og en stor fyringsrunde fik kursen til at styrtdykke i 2011.

Ikke optimalt
Ifølge aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets er den lukkede tilgang ikke optimal:

- Jeg synes, det er lidt problematisk, at de ikke længere guider på den forventede ordreindgang. Det vil markedet tolke som en enorm stor usikkerhed til ordreindgangen til vindmarkedet i 2012, siger Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

Han havde håbet, at Vestas ville have udtrykt nogle forventninger til situationen blandt andet i forhold til USA, hvor en forlængelse af støtteordningen til vindmølleinvesteringer bliver diskuteret.

- Det er svært at finde de positive ting i regnskabet, og jeg tror, at aktien kan komme under pres. Det er en meget lav indtjening, de er ude at guide på.

- Om de er forsigtige? Det er de jo nok set i relation til 2011's nedjusteringer, siger Michael Friis Jørgensen.

Vestas skuffer analytiker med 2012-tal

Udmeldingerne fra Vestas giver anledning til skuffelse hos Vestas-analytiker Janne Vincent Kjær, Jyske Bank.

Ikke alene tegner udmeldingerne et billede af en noget kaotisk situation i vindmøllevirksomheden. De konkrete økonomiske resultater, som Vestas stiller i udsigt, er heller ikke gode nok.

- Når de forventer en indtjening som ebit-margin på mellem nul og fire procent, så er det overraskende lavt og meget skuffende, siger hun til Ritzau.

Produktionsproblemer
Problemet for analytikeren er, at Vestas faktisk har travlt - og har skubbet en del projekter ind i 2012. Men samtidig har man meldt om problemer med at få serieproduktion i gang af en vindmølletype.

- Det lave mål for indtjening kan være udtryk for, at produktionsproblemerne med opstart af serieproduktionen for V112-møllen rækker ind i 2012, siger Janne Vincent Kjær.

Vestas opgiver nu at give forventninger om blandt andet ordreindgangen. Samtidig går man over til at udmelde forventninger i et ret bredt interval. Omsætningen for 2012 ligger således på mellem 6,5 og 8,0 milliarder euro (15,95 milliarder kroner).

Sikret omsætning
Ifølge Janne Vincent Kjær skyldes de nye og bredere udmeldinger den store risiko, der er for eksempelvis forsinkelser og med at få møllerne produceret og skibet af sted i tide.

Hun mener, at en stor del af den udmeldte omsætning for 2012 allerede er sikret i ordrebøgerne.

Janne Vincent Kjær mener, at de lave forventninger til indtjeningen i 2012 giver bekymring også for 2013. Da kan Vestas nemlig få nye udfordringer, hvis en amerikansk støtteordning for vindmøller falder bort.

Skuffelse
Desuden vil hun holde øje med udmeldinger, der kan kaste mere lys på de produktionsproblemer, som måske rækker længere ind i produktionen, end Vestas hidtil har givet udtryk for.

Janne Vincent Kjær konstaterer desuden, at det aflagte regnskab for 2011 blev en del dårligere, end koncernen forventede så sent som i begyndelsen af januar.

En ny skuffelse for analytikerne - og formentlig en afgørende årsag til, at Vestas-bestyrelsen måtte afskedige finansdirektør Henrik Nørremark.

Møde om ring udskudt - S-SF forsinket

En stort anlagt høring om trængselsringen i hovedstaden er ubestemt tid - mens Folketinget venter på at regeringen bliver enig med sig selv om, hvordan ringen skal udformes.

Det oplyser formanden for Folketingets transportudvalg, Benny Engelbrecht (S).

Intet forslag - ingen høring
- Jeg har en klar fornemmelse af, at regeringen ikke er klar med sit lovforslag om trængselsringen denne uge, konstaterer udvalgsformanden tørt.

- Derfor giver det ingen mening at holde en høring, hvor første punkt er en teknisk gennemgang af regeringens forslag, konkluderer Benny Engelbrecht.

Høringen i Folketingets landstingssal havde derudover tre andre punkter på dagsordenen: Oplæg fra transportforskere. Input fra borgmestre. Og indspil fra trafikselskabet Movia om behovet for at styrke den kollektive trafik, hvis der indføres en trængselsafgift.

Uenighed i regeringen
Trængselsringen er det nye navn for det, der tidligere hed betalingsringen. Det var oprindeligt ventet at den ville indbringe 2 milliarder kroner til bedre kollektiv trafik.

Det beløb ventes nu at blive langt mindre - hvor lille, afhænger af de forhandlinger i regeringstoppen, der nu trækker ud. Det er primært Socialdemokgratiet og SF, der er uenige, ifølge kilder tæt på forhandlingerne. Og når regeringen er blevet enig, skal der forhandles med Enhedslisten, før der er flertal for trængsels/betalingsringen.

Folketingets transportudvalg diskuterer sagen igen den 23. februar.

Positivt SAS-regnskab trods milliard-underskud

Det blev til et underskud i SAS på 1,4 milliarder danske kroner sidste år, selv om det længe så ud til at ende med et beskedent plus.

Det var konkursen i det tidligere datterselskab Spanair, som endte med at trække tæppet væk under de sorte tal på bundlinjen.

Spanairs konkurs kostede SAS et tab på 1,4 milliarder kroner, og det svarer dermed til underskuddet.

- På grund af konkursen i Spanair lykkedes det ikke at levere et lille overskud for 2011, som vi tidligere havde meldt ud, siger SAS' koncernchef Rickard Gustafson.

SAS står stærkt på flere områder
Han hæfter sig ved en lang række områder, hvor det går godt for det skandinaviske flyselskab. SAS har vækst, der var rekordbelægning i flyene hen over sommeren og kundetilfredsheden er den højeste i 11 år.

Det er derfor glædeligt, at kunne konstatere, at SAS' tilbud til kunderne fortsat står stærkt, siger Rickard Gustafsen.

Til gengæld er der også en række udfordringer, selv om askeskyen forhåbentlig er et overstået kapitel. Det gælder høje brændstofpriser, stor konkurrence fra lavprisselskaber og så er der stadig efterveer fra finanskrisen.

Fortsatte besparelser
Derfor stiller ledelsen stadig krav om besparelser, og målet er at reducere omkostningerne med 3-5 procent årligt frem til 2015.

Og det er et realistisk mål, mener aktieanalytiker Jon Abakka fra Handelsbanken.

- Så længe SAS ikke bliver ramt af uventede uheld som askesky og konkurser og brændstof-priserne ikke stiger alt for meget, så er det realistisk med et overskud, men der er en meget hård konkurrence fra især lavprisselskaberne, siger Jon Abakka til Radioavisen.

ATP var med til at prikke Vestasbestyrelse

Det var de danske storaktionærer, der var årsag til, at bestyrelsesformanden i Vestas siden 1996 Bent Erik Carlsen natten til onsdag valgte at trække sig som formand for den danske vindmøllekoncern.

Det siger aktiechef i ATP, Claus Wiinblad. Han påpeger, at ønsket ikke var nyt fra ATP's side:

- Som vi sagde på generalforsamlingen sidste år, så mente vi, at der var behov for fornyelse i Vestas' bestyrelse, herunder også i formandskabet, siger Claus Wiinblad og fortsætter:

Proces i gang
- Nu har vi været igennem et 2011 med særdeles dårlige resultater, og det har selvfølgelig ikke gjort, at behovet for fornyelse i Vestas' bestyrelse var mindre, end vi mente for at år siden. Og de holdninger har vi også givet videre til Vestas' bestyrelse.

Claus Wiinblad har fået at vide, at der allerede er sat en proces i gang for at finde afløsere til Bent Erik Carlsen og næstformand Torsten Erik Rasmussen.

- Som vi er orienterede, kører der en proces i Vestas' bestyrelse med henblik på at finde nye medlemmer til bestyrelsen. Og den proces vil vi afvente resultatet af, lyder det fra ATP's aktiechef.

Nødvendig
Claus Wiinblad lægger ikke skjul på, at en udskiftning i toppen af Vestas har været nødvendig efter et år, hvor koncernen flere gange har skuffet.

- Vestas er i en helt klassisk turnaround-situation, som selvfølgelig er meget udfordrende. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at Vestas står i en noget presset situation for øjeblikket, siger ATP-chefen.

Mens bestyrelsen nu skal til at sætte nyt hold, skal der også ske noget på direktionsgangen. Tirsdag aften blev også viceadministrerende direktør Henrik Nørremark sat af holdet.

Spørgsmål: Hvad med koncernchef Ditlev Engel?

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til, siger Claus Wiinblad.

Breivik kan kræve penge for teaterstykke

En forfatter har ophavsret til sit værk - også hvis han er massemorder.

Derfor risikerer CaféTeatret, der vil dramatisere Anders Behring Breiviks manifest, at nordmanden forbyder teatret at opføre stykket, kræver betaling for rettighederne eller vil bestemme, hvordan teatret bruger hans tekst.

Skal have Breiviks tilladelse
Det vurderer advokat med speciale i ophavsret Kåre Wanscher fra Maqs Law Firm over for metroXpress:

- Hvis man opfører et stykke baseret på andres værker, om det så er tekst eller musik, eller hvad det måtte være, skal man have de personers tilladelse. Sådan er det.

CaféTeatret i København annoncerede for nylig, at teatret til sommer vil have premiere på et stykke om Breivik, der er arresteret for bombningen af en regeringsbygning i Oslo og massakren på en ungdomspolitisk sommerlejr på øen Utøya den 22. juli 2011.

Kan vælge at stoppe stykket
Stykket skal tage udgangspunkt i det manifest, Breivik har skrevet om baggrunden for sin terrorhandling.

Jørgen Blomqvist, der er adjungeret professor ved Københavns Universitet med speciale i ophavsret, påpeger, at Brevik på grund af ophavsretten kan vælge enten at sætte en stopper for forestillingen eller at stille både økonomiske og indholdsmæssige krav.

- Han kan jo sige, at "jeg vil kun have, at mit værk bliver brugt, hvis det sker på en måde, der fremmer mine tanker'. Og så er der jo mange, der vil sige, at de ikke vil bruge det", forklarer Blomqvist over for metroXpress.

Genfortælling af tankerne er ok
Han tilføjer, at der ikke vil være tale om brud på ophavsretten, hvis CaféTeatret genfortæller tankerne i manifestet uden direkte at bruge Breiviks ord. Det vil være op til en dommer at vurdere, om manuskriptet bryder ophavsretten, hvis  det skulle komme for retten.

CaféTeatret ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt teatret ligger i forhandlinger med Breivik, eller om teatret får juridisk bistand til at sikre, at man ikke krænker Breiviks ophavsret.

Eksporten er tilbage på før-krise-niveau

Trods international finanskrise klarer dansk økonomi sig ganske godt lige nu. Eksporten er tilbage på niveauet før finanskrisen, og overskuddet på betalingsbalancen er større end nogensinde.

Eksporten steg med godt 11 procent i 2011, og dermed nåede eksporten op på 605 milliarder kroner, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er lidt højere end tilbage i 2008.

Samtidig fik Danmark et rekordoverskud på betalingsbalancen på 118,7 milliarder kroner. Det er knap 22 milliarder højere end i 2010, og dermed det højeste nogensinde.

Og tallene for eksporten og betalingsbalancen viser, at dansk økonomi klarer sig godt trods svære betingelser.

Eksport går rigtig vej
Seniorøkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt, hæfter sig især ved, at eksporten går den rigtige vej. Alene fra november til december voksede den med 4,6 procent.

- Der er tale om en stor stigning i december, og når man ser på fjerde kvartal som helhed, må man sige, at udviklingen har overrasket positivt. Man kan i hvert fald ikke tale om krise blandt eksportvirksomhederne, konstaterer Niels Rønholt og tilføjer:

- Det er stadig for tidligt at tale om, at faren er drevet over for eksporten. Men indtil videre må man sige, at eksporten er kommet godt tilbage efter nogle bekymrende tal i tredje kvartal.

Mere eksport
Økonom i Dansk Banke, Jens Nævig Pedersen, hæfter sig især ved, at vi eksporterer mere til vores to største markeder, Sverige og Tyskland, selv om svenskernes økonomi også er ramt.

- Det er en rigtig glædelig nyhed, at eksporten, til trods for nedturen på vores største eksportmarkeder, er i stand til at vokse, siger han.

Cheføkonomi Danske Bank, Steen Bocian, glæder sig også over rekordoverskuddet på betalingsbalancen, som alt andet lige giver Danmark frihed, fordi vi ikke skal ud og låne dyrt.

- I disse tider, hvor finansiering både kan være dyr og besværlig, så er det et klart styrkepunkt for dansk økonomi.

- Når vi kombinerer det solide overskud på betalingsbalancen med det forholdsvis beskedne underskud på de offentlige finanser, så må vi konstatere, at det er med god grund, at udlandet nærer stor tillid til dansk økonomi, siger Steen Bocian.

Hækkerup venter på forklaring fra Kiærskov

Fundet af et notat i en papkasse i Forsvarskommandoen har fået forsvarsminister Nick Hækkerup til at bede den tidligere chef for Hærens Operative Kommando, Poul Kiærskov, og andre implicerede om en redegørelse.

- Når de foreligger vil vi tages stilling til, om der skal foretages tjenesteretslige skridt. Vi vil undersøge sagen, inden vi drager konklusioner og ikke omvendt, siger Nick Hækkerup til DR Nyheder.

- Det skal aldrig være sådan, at en minister eller et ministerium ikke giver de rigtige oplysninger, men vi skal også passe på med at dømme, før sagen er ordentligt undersøgt, siger han.

Nok at tage fat på
Nick Hækkerup roser tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech for at sætte en undersøgelse af sagen i gang efter offentliggørelsen af Wikileaks-dokumenter.

- Det var rigtigt at sætte undersøgelsen i gang. Vi ønsker dog en egentlig kommission, den kommer nu, og der er tilsyneladende nok at tage fat på. Nu tager vi fat på spørgsmålet om eventuelle tjenesteretslige skridt, resten ligger i Irak-kommissionen, siger han.

13 gange har Folketinget fået at vide, at danske soldater har taget 195 irakiske fanger, selv om tallet tyder på at være 500.

- Jeg har sagt i Folketinget at tallet er højere. Danmark har været i krig i Irak, og derfor er det i danske øjne interessant, hvor mange fanger der er taget, og hvordan de er blevet behandlet, siger Nick Hækkerup.

Nordisk Film går ind i teaterbranchen

En af landets største underholdningsvirksomheder går nu ind i dansk teater. Film og tv-selskabet Nordisk Film bliver ny spiller på banen i kampen om teatergæsternes gunst, skriver politiken.dk.

Med store kommercielle teaterkoncerter og andet live-underholdning vil koncernen stå bag både produktion og finansiering af enorme teateropsætninger.

- Vi kan se mange beslægtede ting mellem det at sætte en sådan forestilling op, og det vi laver i forvejen, forklarer direktør i Nordisk Film Live, Frederik Juul, som bliver teaterprojektets flagskib, til politiken.dk.

Poppet teater
De forestillinger, som Nordisk Film vil producere, bliver umidelbart ikke konkurrenter til forestillingerne på landets traditionelle skrå brædder.

Opsætningerne kommer nærmere til at minde om eksempelvis teaterkoncerten 'Gasolin' og musicalerne 'Elsk mig i nat' og 'We will rock you', der har trukket mange tusinder af publikummer til.

- Vi kommer som en privat spiller med private midler, og det stiller nogle krav til, hvad vi kan lave og ikke kan lave. Vi går ind i noget, der ligner teater, men der skal være et element af 'must see', som breder sig som en steppebrand i befolkningen, siger Frederik Juul til politiken.dk.

Næste stop: Skandinavien
Og direktøren har store ambitioner for det nye projekt:

- Vi er en nordisk underholdningsvirksomhed, og derfor kunne det være oplagt, hvis forestillingerne også kunne opsættes i Norge og Sverige.

Nordisk Film Live har som mål inden for de næste tre år at producere to-tre store teateropsætninger om året.

De har ikke indgået nogen faste aftaler med koncertsteder, men forestillingerne vil være så store, at stederne skal rumme flere tusinde publikummer ad gangen.

Pressen er i dag indkaldt til pressemøde, hvor Nordisk Film offentliggør navn og cast på den første store teaterproduktion, der har premiere allerede i 2012.

/Ritzau/

Eksmand er skyldig i Lisadrab

49-årige Jimmy Paaske er skyldig i drabet på sin tidligere samlever Lisa Sofie Engelhardt Andersen, fastslår Retten i Glostrup.

Omkring 40 tilhørere var til stede i retssalen, da retsformand Henrik Munkholm onsdag formiddag læste rettens afgørelse op.

Jimmy Paaske har gennem hele sagen nægtet sig skyldig, men retten har altså vurderet, at beviserne mod ham er så stærke, at han skal dømmes.

Fænglset i 1 år
37-årige Lisa Sofie Engelhardt Andersen blev sidst set den 22. december 2010. Nytårsdag 2011 blev hun fundet dræbt og nedgravet ved en rideskole i Herlev.

Hendes tidligere samlever gennem 15 år har været fængslet for drabet siden da.

Under sagen har Jimmy Paaske hårdnakket påstået, at han tilbragte aftenen den 22. december og den efterfølgende nat hos sin mor. En forklaring, som moren har bakket op. Men det alibi overbeviste ikke retten.

Ifølge retsformanden har man lagt væk på de skiftende forklaringer, som både Jimmy Paaske og hans mor har givet undervejs i sagen.

- På den baggrund er det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring som utroværdig, siger
Henrik Munkholm.

DNA-beviser
Et andet bevis i sagen har været dna på liget og dna på en jakke, som blev fundet hos Jimmy Paaske.

Paaske har forklaret dna'et på liget med, at det måtte være kommet under et samleje den 19. december, eller da han først på eftermiddagen den 22. mødte Lisa på den tandlægeklinik, hvor hun arbejdede.

Retten lagde blandt andet vægt på, at ansatte fra klinikken har fortalt, at de ofte spritter hænderne af og vasker dem, og dna'et må derfor være afsat på Lisa, efter at hun og Jimmy Paaske så hinanden i klinikken.

Sagen fortsætter med udmålingen af en straf til Jimmy Paaske.

Først skal anklager og forsvarer fremlægge deres bud på en passende straf, og derefter vil retten træffe en afgørelse. Der falder dom senere onsdag.