BILLEDSERIE: Norsk by får vintersol for første gang

Fra september til marts må indbyggerne i den norske by Rjukan undvære solens stråler. Sådan har det altid været.

Byen er nemlig omringet af høje bjerge, der hele vinteren skygger for den lave vintersol. Men det er snart slut, skriver The Daily Mail.

I løbet af sommeren har man opført tre gigantiske spejle på den ene bjergside, som skal reflektere solens stråler direkte ned på byens torv hele vinteren til glæde for de godt 3.000 indbyggere.

Gammel ide

Spejlene, der har kostet fem millioner kroner, er computerstyret, så de kan følge solens bane hen over himlen.

- Det er noget helt særligt at stå i lyset på torvet og mærke varmen. Det her er til alle de blege små børn i Rjukan, siger byens borgmester Steinar Bergsland til The Daily Mail.Egentlig er ideen 100 år gammel. Helt tilbage i 1913 foreslog en af de lokale at sætte spejle op. I 2008 blev ideen taget op igen, men det er først nu, efter fem års tovtrækkeri i byrådet, at ideen er blevet realiseret.

De nye spejle bliver taget i brug 31. oktober.

  • Print
  • Del artiklen: