Grønland stiller krav til gengæld for Thule-radar

Grønland vil kræve vidtgående forandringer i forholdet til Danmark og USA, når udsendingen for det grønlandske hjemmestyre, Josef Motzfeldt, i aften mødes med udenrigsminister Per Stig Møller (K) og USA's udenrigsminister Colin Powell.

Missilskjold Læs mere om amerikanernes - og måske europæernes - missilskjold. Planer om missilskjold

Det fastslår Josef Motzfeldt. Han kræver, ud over en genforhandling af forsvarsaftalen fra 1951, at Grønland bliver en fuldstændig ligeværdig part i alle aspekter i samarbejdet med Danmark og USA.

Møde i Washington
Mødet finder sted i Washington. Her skal parterne drøfte de amerikanske planer om at opgradere Thule-basen til brug i det kommende missilskjold.

- Det er Grønlands helt klare position, at vi modsætter os en udvikling, der kan true verdensfreden og genstarte et eventuelt våbenkapløb. Vi er også meget opsatte på, at USA ikke bare kan besætte en del af Grønland, uanset om der er krig eller fred og på trods af, at der siden 1951 er vedtaget internationale konventioner om de oprindelige folks rettigheder, siger Josef Motzfeldt. Han har som partileder for det venstreorienterede IA netop indgået regering med Siumut.

Motzfeldt henviser til, at forsvarsaftalen fra 1951, der giver USA

»Vi er meget opsatte på, at USA ikke bare kan besætte en del af Grønland, uanset om der er krig eller fred« Citat Josef Motzfeldt, Grønlands Hjemmestyre

adgang til at bruge Grønland til militære formål, ikke længere svarer til dagens orden.

Amerikanerne benyttede samme argument, da de sidste år opsagde ABM-traktaten fra 1972. Traktaten forbød lande at opbygge et forsvar mod atommissiler, og som fastholdt USA og Sovjetunionen i en gensidig militær trussel.

Men USA ser ikke noget behov for at ændre forsvarsaftalen mellem Danmark og USA.

- Jeg ser ikke noget behov for at ændre eller modificere på aftalen, sagde USA's udenrigsminister, Colin Powell, i aften på et pressemøde efter det halvårlige møde mellem USA og EU-Trojkaen, som fandt sted i Washington.

Grønland kræver aftaler
Josef Motzfeldt har flere krav med til Washington. Han vil også forlange, at Grønland og USA indgår gensidige aftaler om blandt andet eksport, uddannelse og samfærdsel.

Josef Motzfeldt vil også kræve en forpligtende aftale om, at USA skal bekoste oprydningen af den omfattende miljøforurening, der har fundet sted på Thule-basen gennem de sidste 50 år.

Danske undersøgelser af miljøforureningen omkring Thule fastslår, at oprydningen efter det amerikanske militær minimum vil koste omkring 20 millioner kroner.

• I 1941 gav ambassadør Henrik Kauffmann USA carte blanche til at anlægge Thule-basen - et åbent brud med regeringens samarbejdslinje over for tyskerne
  
  
• Efter Anden Verdenskrigs afslutning gjorde den danske Rigsdag Kauffmanns aftale til en rigsdagbeslutning. Og senere udfærdigede man i 1951 en traktat om Thule-basen
  
  
• I sommeren 1951 landsatte amerikanerne over 12.000 bygningsarbejdere og soldater ved den lille danske koloni Thule. Grønlands befolkning blev forøget med 50 %
  
  
• I 1957 kom der en henvendelse fra den amerikanske ambassadør til statsminister H.C. Hansen, som bad om tilladelse til i en given situation at placere atomvåben i Grønland.
  
  
• Danmark fik to holdninger til atomvåben. Den officielle, hvor man nægtede at modtage dem, og den reelle, hvor man havde givet amerikanerne grønt lys til at placere atomvåben i Grønland.
  
  
• I 1968 styrtede et amerikansk bombefly med brintbomber i lasten ned ved Thule-basen
  
  
• Det lykkes at holde den reelle atompolitik hemmelig helt op til 1990'erne hvor H.C. Hansens brev ved et tilfælde bliver fundet

Begyndelsen

• Planerne om et missilskjold, der skal beskytte USA mod fjendtlige missiler, kan blive til virkelighed allerede i 2004 eller 2005.
  
  
• Når det er fuldt udbygget, skal et missilskjold bruge et netværk af radarer omkring USA. En af disse er Thule-radaren i Grønland.
  
  
• National Missile Defense (NMD) er et raketforsvarssystem, som Clinton-regeringen udviklede med det formål at beskytte USA mod fjendtlige atomraketter.
  
  
• Et raketforsvar fungerer i store træk på følgende måde: Opsendelse af en fjendtlig raket observeres af alarmsatellitter, der befinder sig i rummet og står i forbindelse med fem allerede eksisterende radaranlæg, heriblandt Thule i Grønland.
  
  
• Disse radaranlæg skal udbygges, så de bliver i stand til præcist at spore de fjendtlige raketter og guide amerikanske forsvarsraketter mod den fjendtlige raket.
  
  
• De fem radaranlæg udbygges med varslingssatellitter. Ved at bruge alle de data, som radaranlæggene fodrer systemet med, ledes forsvarsraketten mod de fjendtlige missiler.

Missilskjold

• To år efter at USA i 1951 anlagde den store Thulebase, fik den grønlandske befolkning ordre til at forlade deres gamle boplads på stedet og flytte omkring 150 kilometer mod nord til Qaanaaq, hvor en ny by blev anlagt.
  
  
• I næsten et halvt århundrede hævdede de danske regeringer, at flytningen skete frivilligt.
  
  
• Men thuleboerne anlagde retssag mod staten. I 1999 fastslog Østre Landsret, at det var tvang, da thuleboerne blev flyttet.
  
  
• Thuleboerne fik samtidig tilkendt en halv million kroner i erstatning for mistede fangstrettigheder. Men landsretten afviste deres ejendomskrav til Thule-baseområdet.
  
  
• Thuleboerne har anket dommen til Højesteret for at få anerkendt ejendomsretten til området med basen. Samtidig har de forhøjet erstatningskravet til 235 mio. kr.
  
  
• Sagen ventes at komme for i Højesteret i efteråret 2003.
  
  
• Flere grønlandske politikere mener ikke at man kan gå videre med missilforsvarsplanerne, før end at Højesteret har truffet en afgørelse vedrørende ejendomsretten til området.

Thuleboerne

Thule-basen