Grønland stiller krav til Danmark i missilsag

Planerne om et amerikansk missilskjold får nu politikerne i Grønland til at tage en udenrigspolitisk styrkeprøve med Danmark. USA har anmodet om dansk accept af, at Thule radaren opgraderes for at kunne indgå i missilskjoldet, men Grønland vil ikke uden videre medvirke. I en fællesudtalelse fra onsdagens missildebat i landstingssalen i Nuuk, meldte Grønland officielt pas.

Grønlænderne kræver at være ligeværdig partner
Til gengæld kræver grønlænderne nu en fuldgyldig forsikring fra Danmark om, at Grønland er ligeværdig partner i missilsagen, og at et grønlandsk nej skal respekteres fuldt på línie med et grønlandsk ja til missilskjoldet på Thule-basen.

- Landstinget konstaterer, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt grundlag til at tage stilling til de amerikanske planer om et missilskjold, så længe der ikke foreligger en principaftale vedrørende Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitiske position, lød det i en fællesudtalelse fra Landstinget efter en fem timer lang missildebat.

Problemet retur til Danmark
Dermed har Grønland nu sendt problemet retur til Danmark, og ikke mindst til udenrigsminister Per Stig Møller (K), som nu må sætte sine embedsmænd i sving med en aftale, der reelt sidestiller Danmark og Grønland i afgørelsen om brugen af Thule-basen. Samtidig kræver Landstinget, at forsvarsaftalen fra 1951 skal fornyes.

- Den tid er omme, hvor Danmark og USA indgår aftaler hen over hovedet på Grønland, erklærede formanden for Landstingets udenrigs- og sikkerhedsudvalg, Jensine Berthelsen (Atassut) onsdag fra tingets talerstol. Det venstreorienterede parti, IA, gik skridtet videre og forlangte missilsagen sendt til folkeafstemning, hvis ikke Grønland og Danmark når frem til en aftale om fælles fodslag og forståelse i missilsagen.

Flertal med stemmer fra Dansk Folkeparti
I Danmark har regeringen på forhånd sikret sig flertal for et ja til USA's brug af Thule som værn mod fjendtlige, såkaldte slyngelstater, ved hjælp af stemmer fra Dansk Folkeparti. Regeringen har samtidig lovet Grønland indflydelse på spørgsmålet, og på forhånd synes de to borgerlige grønlandske partier, Atassut og Demokraterne, parate til at sige ja.

Det socialdemokratiske regeringsparti, Siumut, lurepasser, mens det venstreorienterede IA hælder mod et nej. Men foreløbig står de sammen, de 31 folkevalgte i Grønlands Landsting, og har nu sendt sorteper videre til regeringen, som den 23. april holder en heldagshøring om missilskjoldets betydning for den fremtidige verdensorden.

Inden folketingets sommerferie skal amerikanerne have et svar på, om Thule kan indgå i det planlagte missilskjold.

• Planerne om et missilskjold, der skal beskytte USA mod fjendtlige missiler, kan blive til virkelighed allerede i 2004 eller 2005. Det afhænger blandt andet af tekniske forsøg, og diplomatiske aftaler.
  
• Når det er fuldt udbygget måske ti år senere, skal et missilskjold bruge et netværk af radarer omkring USA. En af disse er Thule-radaren i Grønland.
  
• National Missile Defense (NMD) er et raketforsvarssystem, som Clinton-regeringen udviklede med det formål at beskytte USA mod fjendtlige atomraketter.
  
• I 2001 blev det indstillet af Clinton på grund af dårlige test-resultater og modstand fra europæiske NATO-allierede.
  
• Et raketforsvar fungerer i store træk på følgende måde: Opsendelse af en fjendtlig raket observeres af alarmsatellitter, der befinder sig i rummet og står i forbindelse med fem allerede eksisterende radaranlæg, heriblandt Thule i Grønland.
  
• Disse radaranlæg skal udbygges, så de bliver i stand til præcist at spore de fjendtlige raketter og guide amerikanske forsvarsraketter mod den fjendtlige raket.
  
• De fem radaranlæg udbygges med varslingssatellitter. Ved at bruge alle de data, som radaranlæggene fodrer systemet med, ledes forsvarsraketten mod de fjendtlige missiler.

Missilskjoldet

1945: Den amerikanske hær iværksætter planlægningen og udviklingen af et missilforsvar. Våbenproducenter meddeler dog, at projektet ikke ligger inden for deres tekniske formåen.
1957: Dette år påbegynder USA det første missilforsvarssystem. Sammen med to andre forsøg bliver det imidlertid skrottet i løbet af de følgende 15 år.
1972: Sovjetunionen og USA sætter deres underskrift på ABM-traktaten. Traktaten begrænser udviklingen af missilforsvar.
1983: Daværende amerikanske præsident Ronald Reagan meddeler, at USA har i sinde at udvikle et fuldstændigt missilforsvar. Projektet bliver døbt 'Star Wars' af kritikerne.
1989: Daværende amerikanske præsident George Bush beslutter, at udviklingen af missilforsvaret skal fortsætte.
2000: Daværende amerikanske præsident Clinton beslutter som følge af missilforsvarets teknologiske status og bekymringen fra både de allierede og Rusland og Kina, at man ikke skal fortsætte med at tage missilforsvaret i brug.
1. maj 2001: Den amerikanske præsident George W. Bush vil fortsætte med missilforsvaret. Han udtaler denne dag i en tale, at målet for missilskjoldet er ambitiøst og vil gå udover ABM-traktaten.
Juni 2001: Det Hvide Hus anmoder om ekstra tre mia. dollar til missilforsvaret.
13. december 2001: USA opsiger ABM-traktaten med Rusland. Dermed giver landet sig selv frie hænder til at fortsætte opbygningen af missilforsvaret.
21. november 2002: På NATO-topmødet i Prag vedtager NATO-landene at undersøge muligheden for et missilforsvar, der dækker hele NATO's territorium.
December 2002. For ottende gang afprøver USA systemet. Fem af de otte test er lykkedes, men bliver kritiseret af en ekspert for at være urealistiske. En uge senere anmoder USA formelt Danmark om tilladelse til at udbygge Thulebasen som led i missilforsvaret.
2004: De første missiler skal ifølge planen være på plads i Alaska.

Historie

• Thule-basen er et levn fra den kolde krig. Samtidig er det også Danmarks eneste vigtige bidrag til den kolde krig.
  
• I 1941 gav den danske Washington-ambassadør Henrik Kauffmann USA carte blanche til at anlægge og drive basefaciliteter i Grønland - et åbent brud med den danske regerings samarbejdslinje over for den tyske besættelsesmagt.
  
• Regeringen i København afskedigede den egenrådige gesandt og tiltalte ham for højforræderi, men Kauffmann blev efter befrielsen taget til nåde.
  
• Efter Anden Verdenskrigs afslutning gjorde den danske Rigsdag Kauffmanns aftale til en rigsdagsbeslutning. Og senere udfærdigede man i 1951 en traktat om Thule-basen
  
• I sommeren 1951 landsatte amerikanerne over 12.000 bygningsarbejdere og soldater ved den lille danske koloni Thule. Grønlands befolkning blev forøget med 50 %
  
• I 1957 kom der en henvendelse fra den amerikanske ambassadør til statsminister H.C. Hansen, som bad om tilladelse til i en given situation at placere atomvåben i Grønland.
  
• H.C. Hansens svar udhulede den officielle danske atomvåbenpolitik. Danmark fik to holdninger til atomvåben. Den officielle hvor man nægtede at modtage dem, og den reelle hvor man gav amerikanerne grønt lys til at placere atomvåben i Grønland.
  
• Den 21. januar 1968 styrtede et amerikansk bombefly med fire brintbomber i lasten ned ved Thule-basen
  
• Det lykkes at holde den reelle atompolitik hemmelig langt op i 1990'erne hvor H.C. Hansens brev ved et tilfælde blev fundet.
   

Thulebasen

Missilforsvaret