Thule-aftale underskrevet på Grønland

14. maj 2003 20:40

Danmark og Grønland har underskrevet den principaftale, der skal danne grundlag for en modernisering af forsvarsaftalen fra 1951.

		Principaftalen

		Danmark finder det naturligt at medinddrage Grønland i sager af udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, der vedrører Grønland.

		Landsstyret deltager sammen med regeringen i fremtidige forhandlinger om Grønland udenrigspolitik.

		Grønland er medunderskriver på internationale aftaler, såfremt det ikke strider mod folkeretten.

		Principaftalen ophører den dag, selvstyrekommissionen har gjort Grønland klar til folkeafstemning om øget selvstyre inden for rammerne af Rigsfællesskabet.

Aftalen er samtidig et langt skridt på vejen mod en grønlandsk accept af et missilforsvar på Thule-basen.

Det er en stor dag for grønlandsk udenrigspolitik. Nu bliver Grønland nemlig officielt betragtet som en seriøs medspiller på den internationale scene.

Danmarks udenrigsminister, Per Stig Møller, og den grønlandske landsstyreformand, Hans Enoksen, satte deres underskrifter på aftalen i Enoksens fødebygd, Itilleq.

Fangersamfund hjemsted for aftale
Det lille fangersamfund blev dermed hjemsted for den aftale, der reelt baner vej for amerikansk opgradering af Thule-basen som værn mod missiler fra fjendtlige såkaldte slyngelstater.

Landsstyreformanden betegner principaftalen som en forudsætning for en modernisering af forsvarsaftalen fra 1951 og et kommende grønlandsk ja til USA's anvendelse af Thule-radaren som varslingsstation i et fremtidigt globalt missilskjold.

Til Washington og forhandle
I næste måned skal udenrigsminister Per Stig Møller og landsstyreformand Hans Enoksen til Washington. Her skal de påbegynde de egentlige forhandlinger om Thule-radaren, og her gælder det for Danmark og Grønland om at skaffe Grønland så god en aftale som muligt.

Grønland stiller to ufravigelige krav: Forsvarsaftalen fra 1951 skal fornyes. Og så skal miljøet stå øverst på dagsordenen. Amerikanerne skal rydde op efter sig når de er færdige med deres arbejde.

* Planerne om et missilskjold, der skal beskytte USA mod fjendtlige missiler, kan blive til virkelighed allerede i 2004 eller 2005.

*Når skjoldet er fuldt udbygget måske ti år senere, skal et missilskjold bruge et netværk af radarer omkring USA. En af disse er Thule-radaren i Grønland.

* National Missile Defense (NMD) er et raketforsvarssystem, som Clinton-regeringen udviklede med det formål at beskytte USA mod fjendtlige atomraketter.

* Et raketforsvar fungerer i store træk på følgende måde: Opsendelse af en fjendtlig raket observeres af alarmsatellitter, der befinder sig i rummet og står i forbindelse med fem allerede eksisterende radaranlæg, heriblandt Thule i Grønland.

* De fem radaranlæg udbygges med varslingssatellitter. Ved at bruge alle de data, som radaranlæggene fodrer systemet med, ledes forsvarsraketten mod de fjendtlige missiler.

Missilskjold

1945: Den amerikanske hær begynder planlægningen og udviklingen af et missilforsvar.

1957: USA begynder på det første missilforsvarssystem, der dog sammen med to andre forsøg bliver skrottet.

1983: Præsident Reagan annoncerer, at USA vil udvikle et komplet missilforsvar. Programmet bliver døbt 'Star Wars' af kritikerne.

1989: Præsident Bush beslutter at fortsætte udviklingen af missilforsvaret.

December 2001: USA opsiger ABM-traktaten, der begrænser udviklingen af missilforsvar, med Rusland, og får dermed frie hænder til at fortsætte opbygningen af missilforsvaret.

December 2002: USA afprøver systemet for ottende gang. Fem af de otte test er lykkedes, men kritiseres af ekspert for ikke at være realistiske.

December 2002: USA beder formelt Danmark om lov til at udbygge Thulebasen som led i planerne om et missilforsvar.

2004: De første missiler skal efter planen være på plads i Alaska.

Kronologi

* Thule-basen er et levn fra den kolde krig. Det er også Danmarks eneste vigtige bidrag til den kolde krig.

* I 1941 gav den danske Washington-ambassadør Henrik Kauffmann USA carte blanche til at drive basefaciliteter i Grønland - et åbent brud med den danske regerings samarbejdslinje over for den tyske besættelsesmagt.

* I 1951 udfærdigede man en traktat om Thule-basen, den såkaldte forsvarsaftale. Samme år landsatte amerikanerne over 12.000 soldater ved den lille danske koloni Thule. Grønlands befolkning blev forøget med 50 %.

* I 1957 bad USA om tilladelse til at placere atomvåben i Grønland.

* Danmark fik to holdninger til atomvåben. Den officielle, hvor man nægtede at modtage dem, og den reelle, hvor man havde givet amerikanerne lov til at placere atomvåben i Grønland.

* Den 21. januar 1968 styrtede et amerikansk bombefly med fire brintbomber i lasten ned ved Thule-basen.

* Det lykkes at holde den reelle atompolitik hemmelig langt op i 1990'erne hvor H.C. Hansens brev ved et tilfælde blev fundet.

Thule-basen

* To år efter at USA i 1951 anlagde den store Thulebase, fik den grønlandske befolkning ordre til at forlade deres gamle boplads og flytte 150 kilometer mod nord til Qaanaaq, hvor en ny by blev anlagt.

* I næsten 50 år hævdede de danske regeringer, at flytningen skete frivilligt.

* Men thuleboerne anlagde retssag mod staten. I 1999 fastslog Østre Landsret, at det var tvang, da thuleboerne blev flyttet.

* Thuleboerne fik tilkendt en halv million kroner i erstatning for mistede fangstrettigheder. Men landsretten afviste deres ejendomskrav til Thule-baseområdet.

* Thuleboerne har anket dommen til Højesteret for at få anerkendt ejendomsretten til området med basen. Samtidig har de forhøjet erstatningskravet til 235 mio. kr.

* Sagen ventes at komme for i Højesteret i efteråret 2003.

* En aftale mellem det grønlandske hjemmestyre, danskerne og amerikanerne har givet Thuleboerne et lille område med deres gamle bopladser tilbage.

Thuleboerne