Danske forskere bag brintpille
07. sep. 2005 06.44 Indland
Opdat.: 07. sep. 2005 19.36Netop som olie- og benzinpriserne er vokset til astronomiske højder, har et hold danske forskere måske løst gåden om, hvordan man kan bruge brint som brændstof.
Brintpillen
-
Brintpillen er en brintgenerator der kobles med en brændselscelle, for at kunne producere strøm i mobile/bærbare enheder.
-
Pillen består af ammoniak absorberet i ganske almindeligt havsalt. Ammoniak dannes katalytisk ved kombination af luftens kvælstof og brint. Først når ammoniakken ledes igennem en katalysator, frigives brinten.
-
Pillen er opbygget som en "ananasdåse". Ananasskiverne består af brint og ammoniak og i centrum af dåsen placeres en reaktor med katalysator, som varmes op til den temperatur, hvor brinten frigøres, ca. 350-400 grader.
-
De områder hvor pillen kan anvendes er brintlagring til produktion af el, f.eks. i bærbare strømforsyninger til anvendelse i kørestole, biler, notebooks o.l.
En gruppe forskere fra Danmarks Tekniske Universitet har udviklet en brint-pille, som kan binde brint i form af ammoniak og salt, uden at tabletten taber energi.
- Den mængde brint, der skulle bruges for at køre en personbil 500 kilometer fyldte før ni personbiler. Med vores brintpille kan energien være i en almindelig 50 liters tank, siger kemiprofessor Claus Hviid Christensen.
Brintpillen fra Danmarks Tekniske Universitet vandt i dag opfindelses- og idékonkurrencen på Skandinaviens største industrimesse, HI-Industri i Herning, da den blev præsenteret.
Svært at tæmme brints energi
Brint er fyldt med energi, og det har i de sidste 20 år været et problem for forskere over hele verden at tæmme den energi, så den kunne opbevares og gøres ufarlig.
Med brint-pillen er den opgave løst, siger Claus Hviid Christensen. Han siger, at pillen er så ufarlig, at man kan have den liggende i lommen eller på sit skrivebord.
I dag bliver brintpillen præsenteret i Chicago, Newcastle og Herning samtidig med at nyheden publiceres i et britisk videnskabstidsskrift.
De danske forskere har holdt opfindelsen hemmelig i et halvt år, mens de internationale patentbureauer behandlede deres ansøgning, skriver Jyllands-Posten.