Flere indvandrere er blevet arbejdsløse
16. okt. 2005 23.01 IndlandEfterkommere af indvandrere har langt sværere ved at få et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet end tidligere antaget. Det fremgår af en ny rapport fra LO, som offentliggøres af Ugebrevet A4.
Undersøgelsen
- Erhvervsfrekvensen, som angiver, hvor mange der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er for mandlige efterkommeres vedkommende faldet med 3,8 procentpoint til 64,1 procent i perioden 2001-2004.
-
Erhvervsfrekvensen blandt kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande er faldet endnu mere med 4,7 procentpoint til 61,6 procent i perioden.
-
Mænd og kvinder med dansk oprindelse har til sammenligning en erhvervsfrekvens på henholdsvis 81,2 og 75,4 procent.
-
Både blandt mandlige og kvindelige efterkommere er der blevet væsentligt færre beskæftigede i perioden 2001-2004.
-
For mændenes vedkommende faldt beskæftigelsen fra 63,1 til 58,9 procent og for kvindernes vedkommende fra 61,9 til 56,4 procent.
Kilde: Ugebrevet A4
Rapporten viser, at mandlige og kvindelige efterkommeres beskæftigelse er faldet med henholdsvis 4,2 og 5,5 procentpoint i perioden fra 2001 til 2004.
I dag er det kun 59 pct. af mændene, der er i arbejde - for kvinderne er tallet 56 pct. LO-sekretær Marie-Louise Knuppert mener, at en af de største udfordringer lige nu er at få sikret praktikpladser til nydanskere.
- Vi ved fra undersøgelser, at når efterkommere har taget en dansk erhvervsuddannelse, har de samme tilknytning til arbejdsmarkedet som danske unge, siger hun.