Hver tiende pølse fordærvet
24. okt. 2005 16.34 Indland
Opdat.: 24. okt. 2005 16.35Hver tiende pølse i butikkernes kølediske er fordærvet, slimet og ildelugtende.
Det viser en undersøgelse, som fødevarekontrollen i Sønderjylland har gennemført i 68 forretninger og engrosvirksomheder i Sønderjylland.
- Resultatet er meget dårligere, end vi havde forventet, siger bromatolog i Fødevareregion Sønderjylland Eva Rosenørn.
- Resultatet af dette års kontrol er kun en lille bitte smule bedre end sidste års kontrol. Og det er ikke godt nok. Vi har givet påbud og bøder for overtrædelserne. Men der er ingen tvivl om, at vi må ud og kontrollere pølser igen til foråret, siger hun.
Det dårlige resultat i Sønderjylland får også konsekvenser for resten af landet, idet der næste sommer gennemføres særlige kontroller af pølser over hele landet.