Ghetto-beboere med fast job bør belønnes
23. nov. 2005 22.58 Indland
Opdat.: 24. nov. 2005 06.11Trods flere års indsats for at undgå ghettoer, så er det langt fra lykkedes.
Det konkluderer seniorforsker Lars A. Engberg fra Statens Byggeforskningsinstitut, der har besøgt 24 kommuner og set på, hvad der er sket i forhold til at bekæmpe ghettodannelse.
Problemet er, at lige så snart en beboer i en ghettobebyggelse får arbejde, så flytter vedkommende væk og en ny arbejdsløs flytter ind i området.
Derfor foreslår en gruppe som regeringen nedsatte sidste år til at arbejde med at modvirke ghettoområder, at man skal støtte stabile beboere med fast arbejde i ghettoerne.
Enten ved at sætte deres husleje ned, eller ved at give dem et beskæftigelsesfradrag, det skriver Berlingske Tidende.
Socialminister Eva Kjer Hansen er meget åben over for at præmiere beboere, som gør en særlig indsats i ghettoerne, men hun vil ikke lægge sig fast på hverken et beskæftigelsesfradrag eller nedsat husleje.
Ghettoisering
- Langt de fleste ghettodannelser skal ses som en utilsigtet effekt af blandt andet tidligere fysisk planlægning, hvor forskellige ejerformer blev skarpt adskilt i forskellige boligområder.
- Det har vist sig, at et ensartet udbud af boligtyper i et bestemt boligområde nærmest pr. automatik medfører en ensartet beboersammensætning.
- Ressourcestærke borgere køber deres bolig i ejerboligområder, hvorimod de mere ressourcesvage borgere bor enten i private udlejningsboliger i belastede områder eller som det er tilfældet for hovedparten af indvandrere og efterkommere i Danmark i almene boliger i udsatte områder,
der helt eller næsten udelukkende består af almene boliger. - Koncentrationen af etniske minoriteter i ghettoområder forstærkes yderligere af, at mange indvandrere
og flygtninge ønsker at bo i nærheden af familie og venner.
Dette kan være en forklaring på, at en del af de flygtninge, der er omfattet af integrationsloven, og som derfor blev boligplaceret, er flyttet til udsatte boligområder fire år efter deres ankomst til Danmark.
Indikatorer på ghettoisering
- 1. Høj andel af voksne i den erhvervsaktive alder på kontanthjælp:
Ghettoområderne er karakteriserede ved, at der er en klar overvægt af kontanthjælpsmodtagere, hvorimod folk med fast tilknytning til arbejdsmarkedet er underrepræsenterede. - 2. Lavt uddannelsesniveau:
Personer med enten ingen uddannelse eller et lavt uddannelsesniveau er klart overrepræsenterede i ghettoområderne. - 3. Almene boligområder:
Hovedparten af de udsatte boligområder skal findes inden for den almene boligsektor. Der er i disse tilfælde ofte tale om store almene områder med mere end 1.500 - 2.000 beboere. - 4. Skævt til- og fraflytningsmønster:
Et typisk karakteristikum ved ghettoområderne er, at de ressourcestærke borgere flytter væk fra områderne, hvorimod de ressourcesvage borgere ofte bliver boende eller, i det omfang de flytter, bosætter sig i andre ghettoområder. - 5. Mangel på privat erhverv og private investeringer:
Endelig er ghettoområderne karakteriserede ved at være fattige på private erhverv og privat kapital.
Det kan både forklares ved, at ghettoområderne typisk er almene boligområder, hvor det ikke er muligt at etablere forretninger, og ved at områderne generelt ikke er attraktive for private investeringer.
Kilde: Regeringens strategi mod ghettoisering