Danske muslimer i international offensiv
02. jan. 2006 23.03 Indland
Opdat.: 03. jan. 2006 06.58Statsminister Anders Fogh Rasmussen kan godt forberede sig på en ny storm af kritik fra den islamiske verden på grund af Jyllands-Postens kontroversielle Muhammed-tegninger.
Ifølge Information har en række imamer og andre topfolk fra islamiske menigheder i København, Odense og Århusde de seneste uger rejst Mellemøsten tyndt for at få ministre, toppolitikere, organisationsledere og religiøse overhoveder i hele den islamiske verden til at protestere over for Danmark.
Stor succes
Hovedkraften bag initiativet er Islamisk Trossamfund i København, og her betegner talsmand Ahmed Said Kassem kampagnen som »en stor succes.
- Vi har gjort et godt stykke arbejde, siger Kassem, der netop er vendt tilbage fra en uges intens mødeaktivitet i Libanon og Syrien.
- Vi har holdt ikke færre end 19 møder med toppolitikere, ministre og religiøse ledere i de to lande, og overalt er vi blevet mødet med forargelse over den danske statsministers manglende vilje til at tage afstand fra Jyllands-Postens tegninger, siger han.