preload loader
Kasem Said Ahmad, pressetalsmand for Islamisk Trossamfund

Pressetalsmand for Islamisk Trossamfund Kasem Said Ahmad mener, at Weekendavisens tegninger er værre end Jyllands-Postens.

© DR

 

Trossamfund angriber Muhammed-satire i Weekendavisen

04. jan. 2006 16.31 Indland

Det er ikke kun Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammedtegninger, som Islamisk Trossamfund raser over. Ti satiriske billeder bragt i Weekendavisen i november sidste år er endnu værre, mener talsmand Kasem Ahmad fra Islamisk Trossamfund.

- Weekendavisen har vist billeder, der er værre end Jyllands-Posten. Det er en kampagne for at forhåne muslimer i Danmark, siger han.

Billederne blev bragt på en satirisk bagside i Weekendavisen og forestiller blandt andet en stol med billedteksten "Dette er profeten", et abstrakt billede med teksten "Brølende profet ved skovsø" og et billede af Mona Lisa med skæg.

Mona Lise med skæg
Dog er det især en tegning af en fuldskægget dame med billedteksten: "Kan I måske påvise, at profeten ikke var en kvinde?", som Kasem Ahmad finder blasfemisk.

- Det er langt ude, at vi skal vise, at Muhammed ikke er en kvinde, siger Kasem Ahmad, der desuden mener, at tegningen på grund af det lange hår ligner Jesus.

Under en rundrejse i Mellemøsten har Islamisk Trossamfund fremvist begge avisers billeder til myndigheder og journalister.

- Vi forventer, statsminister Anders Fogh Rasmussen tager afstand fra tegningerne, siger Kasem Ahmad.

Ved ikke om de abstrakte billeder er krænkende
Selvom billederne blev bragt på en satirisk bagside i Weekendavisen, mener Islamisk Trossamfund alligevel, at der er en grund til at tage dem alvorligt.

- Der er en tendens til, at man gør det endnu en gang og endnu en gang, og at det dermed bliver mere legalt, siger Kasem Ahmad.

Han erkender, at han ikke ved, om også de abstrakte billeder i Weekendavisen er krænkende, men betragter det som en "uforståelig handling".

- De viser, at man gør noget bare for at provokere. Der skal være respekt for religioner og religiøse mennesker, siger han.

Send eller anbefal link

 

Militærchef gav ordre til at misinformere Folketinget

(05:40)

Tidligere militærchef dikterede, at Folketinget skulle have fejlagtige oplysninger om krigsfanger i Irak.

 

Stor udrensning i Vestas' ledelse

(06:09)

Både bestyrelsesformand og næstformand fra Vestas trækker sig efter giga-underskud på 166 mio. euro i 2011.

 

Nye tal: Rekordstore prisnedslag på boliger

(05:46)

Et almindeligt parcelhus bliver op imod 140.000 kroner billigere, viser nye tal.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.