Statsadvokaten var i tvivl om Christiania-plan

Staten er på usikker juridisk grund i forhold til Christianias hævdvundne rettigheder i den igangværende normaliseringsproces af fristaden. Det viser et hidtil hemmeligholdt notat, som er udarbejdet af statens rådgiver i juridiske spørgsmål.

I notatet fra 7. november 2003 rejser kammeradvokat K. Hagel-Sørensen tvivl om, hvorvidt christianitterne gennem deres langvarige brug af området har vundet hævd på en selvstændig og uafhængig brugsret, og om beboerne derfor skal have erstatning på baggrund af reglerne for ekspropriation.

Det blå stempel 
Samtidig fastslår kammeradvokaten, at staten kan få alvorlige problemer, hvis den gør alvor af at fjerne de huse, som for flere år siden har fået det blå stempel af Forsvarsministeriet.

Endelig fastslår kammeradvokaten, at det vil have opsættende virkning på muligheden for at fjerne beboere med magt, hvis christianitterne anlægger en civil retssag mod staten.

Ikke  Moseloven
Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen mener ikke, at hans juridiske vurderinger i notatet fra 2003 er særligt interessante længere, fordi notatet blev udarbejdet før Christianialovens vedtagelse i 2004. Nu er situationen en anden, siger han.

- Det, jeg sagde i 2003, er jo ikke Moseloven eller noget andet urokkeligt. Det er en vurdering af, hvordan situationen var i 2003, og den situation ændres hele tiden, siger han.

Ifølge kammeradvokaten afhænger statens vinderchancer i forbindelse med en mulig kommende retssag helt af den konkrete christianits forhold.