preload loader
Statsminister Anders Fogh Rasmussen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen møder pressen efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn om Muhammed-tegningerne.

Foto: Linda Henriksen © Scanpix

 

Fogh anklager forfattere, erhvervsliv og medier

25. feb. 2006 20.40 Indland Opdat.: 26. feb. 2006 13.09

I et usædvanligt angreb går Anders Fogh Rasmussen i rette med den dobbeltstandard, som ifølge statsministeren har præget den hjemlige debat om tegningerne af profeten Muhammed.

Hverken virksomheder, forfattere eller medier har forsvaret ytringsfriheden og pressefriheden i tilstrækkelig grad, lyder det fra regeringschefen. Det skriver Berlingske Tidende.

- Jeg synes virkelig, at der har været tale om en principløshed over en bred kam - og så er ingen nævnt, ingen glemt. Men det er noget, der har rakt fra brede kredse i erhvervslivet over til brede kredse i kultur- og medielivet, siger Anders Fogh Rasmussen, der specielt er ude med riven efter "det intellektuelle parnas" i og omkring PEN-klubben.

Tema om krisen

Tyrkere brænder Dannebrog 

Alt om tegningerne som rystede verden i DR Nyheder Onlines tema om den danske krise i Mellemøsten. Læs mere

 

Et næsten had-forhold
- Forfattere og andre, der i den grad lever af ytringsfriheden, har jo svigtet i denne her sag. Og jeg tror godt, at jeg ved hvorfor - det er fordi, de putter det ind i en helt anden sammenhæng, der fuldstændig har spærret for det klare syn, siger statsministeren.

- De kan ikke lide Dansk Folkeparti, de kan ikke lide Jyllands-Posten, og de kan ikke lide regeringen. Og muligvis i den rækkefølge. På grund af et næsten had-forhold til de disse tre faktorer, så kan de ikke få sig selv til at stå op og forsvare ytringsfriheden i denne sag. Så der er indført en dobbeltstandard, fastslår Anders Fogh Rasmussen.

Statsministeren vil ikke sige noget direkte om aviserne, hvor især Politiken og Berlingske Tidende har været kritiseret for ikke at støtte Jyllands-Posten.

- Som statsminister tilkommer det jo ikke mig at redigere aviserne. Jeg nøjes med at konstatere, at for mit vedkommende der er fårene blevet skilt fra bukkene, siger Anders Fogh Rasmussen til Berlingske Tidende.

Send eller anbefal link

 

EL betaler kampagne mod Vestager

(17:07)

Vestager bliver beskyldt for at være i lommen på banker. Enhedslisten betaler omstridt kampagne.

 

Ballerina fyret for udtalelser om anoreksi

(16:13)

Hver femte danserinde lider af anoreksi, afslører en italiensk ballerina i et interview med The Observer. En kommentar, der kostede hende sit job.

 

Golflande trækker ambassadører fra Syrien

(16:00)

Landene ved Golfen øger pres på Assad og trækker sine ambassadører hjem. De smider samtidig ambassadører ud.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.