Fugleinfluenza fundet i Danmark

Fugleinfluenza er fundet i Danmark. Endnu er det ikke offentliggjort, hvor den syge vilde fugl er fundet.

Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix

 

Fugleinfluenza er fundet i en vild fugl i Danmark

15. mar. 2006 09.10 Indland Opdat.: 15. mar. 2006 11.12

Der er for første gang fundet fugleinfluenza af H5-typen i en vild fugl i Danmark. Først om nogle dage ved vi, om det er den rigtig farlige type.

Tema om fugleinfluenza

Fugleinfluenza i Danmark

Læs om fugleinfluenzaen i Danmark i vores tema

 

Fødevareministeriet vil ikke offentliggøre, hvor i landet sygdommen er konstateret før et pressemøde klokken 12.

På pressemødet vil ministeriet også orientere om de forholdsregler og restriktioner, der indføres omkring det sted, hvor sygdommen er konstateret.

H5-typen er meget farlig, fordi den smitter hurtigt andre fugle, og der har været tilfælde af at både katte, svin og mennesker er smittet, siger professor Nils Højby fra Mikrobiologisk afdeling på Rigshospitalet.

Øjeblikkelig beskyttelseszone
Nu oprettes der øjeblikkeligt en tre kilometers beskyttelseszone og en 10 kilometers overvågningszone omkring findestedet, hvor Fødevarestyrelsen, Beredskabsstyrelsen, politiet og hjemmeværnet går i aktion for at hindre sygdommen i at sprede sig.

Inden for zonerne er det især fjerkræavlere, landmænd og jægere, der får nye restriktioner, mens almindelige beboere kan fortsætte deres dagligdag stort set som normalt.

Fugleinfluenzaen smitter kun sjældent mennesker. Herhjemme advarer Fødevarestyrelsen folk imod at røre syge og døde fugle.

De rådes til at kontakte myndighederne, hvis de finder grupper af døde fugle. Forældre skal forklare deres børn, at de ikke må røre ved døde fugle.

Fugleinfluenza i Danmark

And

Kan fugleinfluenza virus smitte mennesker?
Fugleinfluenzavirus smitter normalt kun fugle. Den første dokumenterede fugleinfluenzavirus infektion hos
mennesker blev påvist i Hong Kong i 1997, hvor 18 personer blev alvorligt syge, og seks af dem døde.

Hvordan kan mennesker smittes ?
Mennesker kan få sygdommen gennem tæt kontakt med levende, smittede fugle. Fuglene udskiller virus via sekreter fra luftvejene samt gennem afføring.
For eksempel kan man på markeder, hvor der er levende fjerkræ, komme i forbindelse med støv, der indeholder pulveriseret, tørret afføring.

Hjælper en almindelig influenza vaccination?
Nej, vaccinen indeholder ikke fugleinfluenzavirus stammen, og vil derfor ikke kunne beskytte mod fugleinfluenza.

Influenzapandemi:
En verdensomspændende epidemi, som berører store dele af verdens befolkning. Den kan opstå, når der opstår en helt ny type influenzavirus, som verden ikke har haft før, og som mennesker derfor ikke har immunitet imod.

Sundhedsstyrelsens vurdering er, at vi på et eller andet tidspunkt vil få en pandemi, sådan som vi har haft det i gennemsnit ca. hvert 30. år.
Den danske handlingsplan bygger på et skøn om, at hver 4. dansker vil blive smittet under en pandemi. Heldigvis vil langt de fleste kunne nøjes med nogle dage i sengen.

fugleinfluenza

1997
De første tilfælde af fugleinfluenza blandt mennesker konstateres i Hong Kong,
6 mennesker mister livet.

2003
I Vietnam dør otte mennesker af fugleinfluenza.

Januar 2004
Sydkorea indrapporterer det første udbrud af fugleinfluenza blandt ænder og kyllinger
Virussen breder sig til Japan og Thailand.

Februar 2004
Forlydender om H5N1-virus i Indonesien. FN advarer mod, at masseslagtninger af fjerkræ er forgæves

Juli 2004
Antallet af H5N1-tilfælde vokser. Nye tilfæde i hele Sydøstasien

Februar 2005
WHO udbyder en første vaccine mod H5N1, da smitten breder sig til Cambodja

Marts 2005
Smitten breder sig til Nordkorea. 50 millioner kyllinger slået ned siden første udbrud

Juli 2005
Filippinerne ramt. Ifølge WHO vil det koste 1,6 mia. kr. at forhindre yderligere smitte

August 2005
Første tilfælde rapporteret i Rusland. Holland nedlægger forbud mod udendørs fjerkræopdræt

Oktober 2005
EU meddeler, at det vil forbyde import af fjerkræ fra Tyrkiet efter nye tilfælde

Rumænske forskere finder antistoffer mod fugleinfluenza i tre tamænder
Desuden findes der fugleinfluenza i fugle i Kroatien,
Kina bekræfter nye tilfælde og også i Mongoliet konstateres fugleinfluenza.

November 2005
Kuwait bekræfter tilfælde af fugleinfluenza

December 2005
Nye dødsfald i Kina.

Januar 2006:
Dødsfald i Tyrkiet, Kina, Indonesien, Irak,

Fugleinfluenza konstateres nu i Cypern og Irak

Februar 2006:
Dødsfald i Tyrkiet, Kina, Indonesien, Irak,

Fugleinfluenza konstateres nu i Italien, Nigeria, Azerbaijan, Grækenland, Bulgarien, Østrig, Tyskland, Frankrig, Ungarn, Kroatien, Slovenien og Schweiz, Bosnien og Niger.

Marts 2006:
Fugleinfluenza konstateres i Sverige, Tjekkiet, Pakistan, Israel, Pakistan, Cameroon,Albanien, Myanmar og Polen. Første menneske smittet i Jordan.
Dødsfald i Egypten

April: 2006
Fugleinfluenza konstateres nu i Burkina Faso og for første gang i en tysk fjerkræfarm.

Fugleinfluenza

To ministerier er gået sammen om portalen www.fugleinfluenza.comder samler al den offentlige information om fugleinfluenza.

Hele den danske beredskabsplan kan læses her (PDF)
Fødevarestyrelsen

Det seneste opdaterede antal smittede, samt sted for
smitten kan ses påWHO's hjemmeside

Du kan også læse meget mere i vores
baggrund om fugleinfluenza

Se, eller genseViden Om´s program om
dræbervirus.

Og læs deres tema:
Derfor er fugleinfluenza en trussel

Danmarks fødevareforskning:
Aktuelt om aviær influenza

Statens Serum Institut:
Om Fugleinfluenza

Send link til:

 

TV- og radio

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.