Stort forbrug af farlig sovemedicin
18. mar. 2006 23.38 Indland
Opdat.: 19. mar. 2006 08.23Trods politisk pres for at sænke forbruget af sovemedicin med alvorlige bivirkninger fortsætter vi i stor stil med at tage pillerne.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
For to år siden gav indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen de praktiserende læger en frist på to år til at sætte forbruget "dramatisk ned", men det er langt fra sket.
Kun 2,7 pct. fald
Ifølge nye tal fra Lægemiddelstyrelsen blev der i 2005 udskrevet knap 60.000 dagsdoser sove- og beroligende medicin. Det er et fald på kun 2,7 pct. i forhold til året før.
Det er især forbruget af såkaldte benzodiazepiner, der bekymrer. 100.000 menes at være afhængige af pillerne, der giver hukommelsestab, desorientering, kraftig svimmelhed og stor træthed i dagtimerne.