preload loader
PET s hovedsæde ligger på

PET s hovedsæde ligger på Klausdalsbrovej i Søborg. Planerne vil betyde at PET udvides til omkring 660 medarbejdere.

© DR

 

Politifolk bekymrede over styrket PET

29. mar. 2006 11.45 Indland Opdat.: 29. mar. 2006 11.48

Der er ingen jubelscener på landets politistationer ved udsigten til en stærkt udbygget efterretningstjeneste.

Flere steder er der mistro til manøvren. Og den næres af, at regeringen med den ny anti-terrorpakke samtidig vil give Politiets Efterretningstjeneste øget adgang til overvågning.

Østeuropæisk centralisme
- Det minder jo om østeuropæisk centralisme, bemærker en højtstående politileder om justitsministerens beslutning om at udvide PETs arbejdsområde, så det hemmelige politi også kommer til at behandle sager om alvorlig organiseret kriminalitet.

PET

politi
  • PET's hovedopgave er i følge justitsministerens bestemmelse:
    "at overvåge, forebygge og modvirke foretagender og handlinger, som må antages at rumme en fare for Rigets selvstændighed og sikkerhed og den lovlige samfundsorden.
  • Organisatorisk er PET en af Rigspolitichefens afdelinger. Men på grund af PET's opgaver refererer chefen for PET direkte til justitsministeren.
  • Personalet - i dag ca. 375 personer - består af politifolk, kontorpersonale, jurister og andre akademikere samt kommunikationsfolk, oversættere og teknikere.
  •  Du kan læse meget mere om PET på deres Hjemmeside
 

Folketingets retsudvalg skal på fredag diskutere den kontroversielle udvidelse af PET.

En rundspørge viser, at det er vanskeligt uden for København at finde politifolk og anklagere, der er begejstrede for udvidelsen. Flere steder er der kontant modstand. Nogle giver udtryk for undren og siger, at det er begyndelsen til et dansk FBI. Mens enkelte siger, at der nok er en rationaliseringsgevinst.

I tal betyder ændringen, at 160 politifolk flyttes fra rigspolitiets åbne afdeling - NEC - til Politiets Efterretningstjeneste.

To sæt regler
Hidtil har det i dansk politi været god latin at holde skæg for sig og snot for sig. Også fordi sager om statens sikkerhed og sager om almindelig kriminalitet behandles efter forskellige regler.

Men i sit forsvar for udvidelsen har rigspolitichef Torsten Hesselbjerg vinket afværgende. Selvfølgelig kan politifolk i samme afdeling arbejde efter forskellige regelsæt, har han fastslået. Flere politifolk har dog en anden vurdering. Sammenblandingen indbyder til, at der snydes på vægten, mener de ifølge Ritzaus bureau.

Skepsissen næres også af, at der ikke er kontrol med PETs prioritering. Desuden vækker alene størrelsen af det opsvulmede PET - med i alt cirka 660 medarbejdere - uro. Der rejses spørgsmål om denne elite-enheds forhold til det almindelige politi.

Klare advarsler
Markante advarsler mod udvidelsen er tidligere kommet fra en tidligere chef i PET, Ole Stig Andersen, og fra Politiforbundet i Danmark, der ligefrem har talt om faren for "en stat i staten."

Seneste har det vakt opsigt, at Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, har brugt ordet politistat om anti-terrorpakken. Hun er foruroliget over, at PET uden dommerkendelse kan aflytte ikke-mistænktes telefoner, hvis de også bruges af mistænkte. Samtidig får PET nem adgang til andre myndighedernes oplysninger. Det kan f.eks. være navnene på samtlige personer, der i en bestemt periode har opsøgt et socialkontor.

Netop disse nye magtmidler kan misbruges, når PET også skal efterforske almindelig kriminalitet, mener f.eks. de beskikkede advokater.

Der vil ikke være den fornødne kontrol med, at "en afdeling af politiet, der arbejder hemmeligt, ikke ad denne vej skaffer sig oplysninger, der måske kunne være nyttige i andre situationer eller til varetagelse af andre - lovlige funktioner," skriver Landsforeningen af Beskikkede Advokater i et høringssvar om anti-terrorpakken.

Regeringens handlingsplan

Justitsminister Lene Espersen præsenterer forslag til politireform.

  • Fra "Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse"
  • Arbejdsgruppen anbefaler, at hovedparten af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) overføres til Politiets Efterretningstjeneste med det formål at styrke den operative indsats på terrorområdet. Samtidig vil den alvorligste organiserede kriminalitet blive håndteret af en ny og større organisation, der vil have en større samlet tyngde end de to afdelinger i dag.
  • Regeringen har til hensigt at gennemføre anbefalingen, hvilket kan ske administrativt. Justitsministeren vil således tage initiativ til at overføre hovedparten af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) til Politiets Efterretningstjeneste.
  • Justitsministeren vil endvidere tage initiativ til ændring af bestemmelserne om Politiets Efterretningstjeneste af 9. maj 1996. Ændringen heraf vil blive forelagt for Folketingets udvalg vedrørende efterretningstjenesterne (Kontroludvalget). Den praktiske overførsel forventes at kunne gennemføres i løbet af 6 måneder.
  • Læs mere om overflytningen af PET til NEC hos Denmark Online
 

Send eller anbefal link

 

Regeringen og Venstre nærmere en energiaftale

(23:42)

Venstre har godkekendt prisen på S-R-SF's seneste udspil. Dermed er en aftale på energiområdet kommet nærmere.

 

Danske læger sponsoreret af udskældt hofte-producent

(20:30)

Danske læger, der igennem flere år har indopereret en skadelig hofteprotese, er sponsoreret af producenten bag den netop den type hofteprotese.

 

Vi lyver på jobbet om psykisk sygdom

(23:29)

Et flertal mener, at det kan gå ud over karrieren at fortælle om en psykisk sygdom. Mange vælger at lyve om sygdommen.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.