Næsespray kan give nerveskader

Næsespray er for de fleste et harmløst våben mod stoppet næse. Men de mest populære udgaver indeholder et stof, som ved et overforbrug kan skade nervesystemet. Det står bare ikke på indlægssedlen i pakkerne.

Næsespray er for de fleste et fuldstændig harmløst våben mod forkølelse og stoppet næse.

Men de mest populære udgaver af næsespray indeholder et stof, som ved et overforbrug, kan skade nervesystemet.

En risiko som de færreste kender til - den er nemlig ikke beskrevet på den indlægsseddel, som findes i pakkerne.

Brandmænd på fødderne

Radioavisen har talt med en 47-årig mand, som har overordentlig dårlige erfaringer med næsesprayen Otrivin.

Han ønsker at være anonym, men Radioavisen kalder ham Kristian. Han fortæller, at han i mere end syv år var nærmest afhængig af næsespray mod forkølelse og brugte det morgen, middag og aften.

Også selv om det anbefales, at man ikke bruger næsespray ud over 8-10 dage.

Ifølge indlægssedlen i pakken med næsespray kan man nemlig, ved overdreven brug, ødelægge slimhinderne og komme til at føle sig kronisk stoppet i næsen. Derfor kan man blive afhængig.

Da Kristian havde brugt næsespray i 5 år, begyndte han at få sovende og stikkende fornemmelser i sin ene fod. Han gik til sin læge, som mente, at det blot var nogle trykskader, der var kommet som følge af fodbold.

Næsespray
  • Salget af næsespray er steget med en fjerdel på bare få år.
  • I 2004 blev der solgt tæt på 2 mio. flasker næsespray. Det svarer til 23,7 mio. definerede døgndoser (ddd), og i 2005 ser salgstallene ud til at slå alle rekorder og nå op i nærheden af 25 mio. ddd hvilket svarer til mere 2 millioner flasker næsespray eller mere end 5.600 flasker - om dagen.
  • Læs mere om de forskellige næsespray hosNetdoktor.

I løbet af 3-4 måneder blev det så galt, at han med egne ord følte, at han fik to store brandmand placeret på sine fødder.

- Og de har så siddet der døgnet rundt siden, forklarer han over for Radioavisen.

Nervebetændelse

Kristian blev sendt til flere specialister og fik efter mange undersøgelser konstateret polyneuropati, som er nervebetændelse, der sætter sig i hænder og fødder.

Normalt skyldes polyneuropati alkoholmisbrug eller sukkersyge, men ingen af delene led Kristian af.

Men en af de overlæger, der vurderede Kristians sag i Patientforsikringen, skriver blandt andet:

"Jeg finder det overvejende sandsynligt, at hans flerårige indtagelse af Otrivin (næsespray, red.) har været årsag til de betydelige gener, han har i fødderne".

Kristian kontaktede selv Novartis, som producerer næsesprayen Otrivin, og firmaet bekræftede, at der godt kunne være en sammenhæng mellem Kristians stærke smerter og hans overforbrug af Otrivin næsespray.

Kristian nærlæste indlægssedlen i Otrivin for at se, om der var nævnt noget om de skader, han led af.

Men det eneste, der står på indlægssedlen, er, at man ved overdosering eller hyppig og langvarig anvendelse kan få kronisk stoppet næse eller hjertebanken.

- Jeg ville forvente, at hvis en producent var vidende om store bivirkninger, at det så blev beskrevet, frem for at små og bagatelagtige bivirkninger blev beskrevet, siger Kristian.

Novartis bekræfter over for Radioavisen, at et ekstremt overforbrug af Otrivin kan føre til nerveskader.

Radioavisen har talt med flere, der har brugt næsespray gennem længere tid, og de beskriver samme symptomer, som Kristian.

Ikke dokumenteret

Lægemiddelstyrelsen mener ikke, at sammenhængen mellem et overforbrug af næsespray og skader på nervesystemet er dokumenteret godt nok til, at forbrugerne skal have besked.

- Vi kan se, at der på verdensplan er i alt fem bivirkningsrapporter om de her føleforstyrrelser, og det, skønner vi på nuværende tidspunkt, er for lidt til, at det skal ind i produktinformationen, siger overlæge i styrelsen, Doris Stenver.

Hos Forbrugerrådet mener man ikke, man kan bruge antallet af indberetninger til at afgøre, om en bivirkning skal oplyses på en indlægsseddel.

Formand for Patientforeningen Danmark, Karsten Skawbo-Jensen, mener, at alle har lov til at kende risikoen, før de siger ja til en behandling.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: