preload loader
Holstebro Gymnasium studenter

Gymnasielærernes rektorforening mener ikke de tekniske skoler skal nyde godt af gymnasierne klare profil.

 

S: Taberuddannelser skal have mere prestige

13. jun. 2006 23.29 Indland Opdat.: 14. jun. 2006 13.59

Socialdemokraterne vil samle gymnasier, HF, handelsskoler og tekniske skoler under den samme uddannelsesinstitution.

- Handelsskoler og tekniske skoler bliver ofte glemt af de unge, når de skal vælge uddannelse. De bliver lidt betragtet som taberuddanelser, og det er ærgerligt, siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini til dr.dk/politik.

Studenter på Kongens Nytorv 2005

Socialdemokraterne vil slå gymnasier, HF, handelsskoler og tekniske skoler sammen til en stor ungdomsuddannelse.

Hvis uddannelserne nu bliver samlet under samme regionale paraply, vil det især styrke erhvervsskolernes prestige og sørge for, at alle får øjnene op for, at det er lige så fint som gymnasiet.

- Men de forskellige uddannelser skal hver især beholde deres særpræg, og sit indhold, siger Antorini.

DPU: Glimrende idé
Forskningsleder Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet, kalder ideen glimrende, fordi det 'kan stoppe den uhensigtsmæssige sortering af elever', der foregår i dag.

Direktørerne for erhvervsskolerne ser gode muligheder i en sammenlægning, som de blandt andet har positive erfaringer med i Lemvig og Nakskov.

"Det er en rigtig dårlig ide, som vil gøre gymnasiet mindre attraktivt, fordi vores profil vil blive udvisket."

Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

 

Gymnasierektorer: Dårlig idé
Gymnasierektorerne er derimod ikke begejstrede.

- Det er en rigtig dårlig ide, som vil gøre gymnasiet mindre attraktivt, fordi vores profil vil blive udvisket. Det er også i direkte strid med gymnasieforliget, hvor hver uddannelse skal have sin klare profil for at tiltrække hver deres unge, siger Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening til Politiken.

Undervisningsminister Bertel Haarder mener, at det kan være en god ide, men han afviser at gøre det ved lov, skriver Politiken.

Unges studievalg efter 9. klasse

 Gymnasium, matematisk

7.546

 Gymnasium, sprogligt

 5.139

 Højere forbe.eksamen (hf) Søfart 3-årig

 30

 Højere handelseksamen (hhx)

 2.811

 Højere teknisk eksamen (htx)

 1.345

 Gymnasiale uddannelser i alt

 16.871

   
 Handelsskole (hg)

 1.255

 Teknisk skole

 4.603

 Landbrugsskole

 238

 Erhvervsuddannelser i alt

 6.096

   
 10. klasse i alt

 31.697

   
 Ingen uddannelsesønsker

 947

 Andre uddannelsesønsker

 1.853

   
 ALT I ALT

 57.464

 

Send eller anbefal link

 

Nordkoreanerne lider under alvorlig tørke

(13:25)

Nordkorea er ramt af en svær og lang tørkeperiode, rapporter statslige medier. Tørken øger mangel på mad.

 

To døde og en anholdt efter skuddrama i Finland

(10:15)

En 18-årig mand er anholdt i Finland efter et skuddrama, hvor to personer er døde, og syv er såret.

 

Sexvideo-sag: Ingen straf til rektor

(11:40)

Det skal ikke have konsekvenser for rektor, at elever viser en sexvideo til morgensamling. Det siger formanden for rektorforeningen Jens Boe Nielsen.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.