Studenterhuerne er blevet multireligiøse
19. jun. 2006 23.19 Indland
Opdat.: 20. jun. 2006 06.54Engang var alle studenterhuer udstyret med et kors, men for de studenter, der springer ud i disse dage, er der meget større variation i huens symboler.
Omkring 10 pct. af de huer, der er bestilt hos firmaet C.L. Seifert har et andet symbol end korset, siger direktør Steen Boldsen til Kristeligt Dagblad.
For eksempel har ateisternes hue egeløv, de musikinteresserede vil have en node, jøderne en davidsstjerne og muslimerne bestiller ofte en halvmåne.
Det er især i de større byer, at de anderledes studenterhuer er et hit.