preload loader
Københavns Universitet

Landbohøjskolen og Danmarks Farmaceutiske Universitet skal lægges sammen med Københavns Universitet.

 

Universiteter lægges sammen

20. jun. 2006 12.40 Indland Opdat.: 20. jun. 2006 16.42

Landbohøjskolen på Frederiksberg lægges ind under Københavns Universitet, og det samme gælder Danmarks Farmaceutiske Universitet.

Forskningscenter Risø bliver lagt sammen med Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Det er nogle af de ændringer, som regeringen foreslår i en ny universitetsplan.

Det nye Danmarkskort for universiteter blev i dag fremlagt efter høring og drøftelser blandt universiteter og institutioner for sektorforskning. Ifølge planen bliver fem af universiteterne styrket og gjort større, mens Roskilde Universitetscenter fortsætter uforandret.

Drøftelserne fortsætter
Fire universiteter og tre sektorforskningsinstitutioner har endnu ikke fundet deres fremtidige plads. Det gælder blandt andet Danmarks Pædagogiske Universitet, IT-Universitetet samt handelshøjskolerne i København og Århus. Drøftelserne med disse parter fortsætter, oplyser Videnskabsministeriet.

Stærk kritik fra oppositionen 
Socialdemokraterne anklager videnskabsminister Helge Sander for at udøve "spin, når det er værst" ved at fremlægge en plan, der får stor betydning for både forskning og undervisning samme dag som det store velfærdsforlig.

Uddannelsesordfører Rasmus Prehn kritiserer, at ministeren lægger planerne frem uden at have rådført sig med blandt andre Socialdemokraterne, der er med i forliget om universitetsloven. Og så peger han på, at de mindre universiteter og institutter har frabedt sig sammelægninger.

- Tvangsfusioner er dræbende og underminerende for det gode arbejde, der foretages disse steder, siger Rasmus Prehn.

SF's universitetsordfører Morten Homann mener, at fusionerne vil give mere bureaukrati og mindre forskningsfrihed.

- Store universiteter giver ikke bedre uddannelse og forskning. De giver derimod mere bureaukrati og flere interne gniderier, siger Morten Homann. Han frygter også, at forskningsfriheden lider skade, når sektorforskningen med det tætte forhold til erhvervslivet rykker sammen med universiteterne.

Hos de radikale kalder man planerne "febrilske og uigennemtænkte".

- Alle skæres over én kam og skal partout lægges sammen med mindst én anden institution - om det giver mening eller ej, siger universitetsordfører Charlotte Fischer.

- Regeringen siger fusionerne ikke må koste en krone. Dermed tvinger de universiteterne til at tage pengene fra de studerende og forskningen, siger Charlotte Fischer.

Send eller anbefal link

 

Hackere bryder NemID-sikkerhed

(12:32)

Hackere har i otte tilfælde fået adgang til netbankkonti i Danske Bank og brudt NemID-sikkerheden undervejs.

 

Det kan koste 50.000 kroner, når vandrøret springer

(14:05)

Lige nu sidder Blokhus vandværk med en stribe regninger på helt op til 50.000 kroner til sommerhusejere, som ikke har fået lukket for vandet.

 

Regeringsparti stemmer imod græsk gældsaftale

(13:59)

Det græske regeringsparti LAOS vil stemme imod den omstridte spareplan, der skal sikre Grækenland ny økonomisk førstehjælp. Der er dog fortsat flertal for planen.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.