preload loader
fælledgården

Mogens Lønborg kaldte advokatundersøgelsen af forholdene på plejehjemmet Fælledgården for et blindt spor.

Foto: scanpix © scanpix

 

Borgmester indkaldes til nyt møde om Fælledgården

25. jun. 2006 08.41 Indland Opdat.: 25. jun. 2006 10.17

Socialdemokraterne og Enhedslisten i København kræver nu Sundhedsudvalget i kommunen indkaldt til et ekstraordinært møde.

Det sker for at få klarhed over årsagen til, at den konservative sundhedsborgmester Mogens Lønborg har stoppet en advokatundersøgelse af forholdene på Fælledgården, inden den var færdig.

Blindt spor
- Vi skal have et nyt møde, hvor advokaterne er til stede og kan svare på udvalgets spørgsmål. Vi må høre dem, om det er også er deres vurdering, at der ikke var mere at hente ved at fortsætte undersøgelsen. Og så vil jeg også gerne høre dem om de konklusioner, de kom frem til indtil deres arbejde blev stoppet, siger Rikke Lauritzen (EL), der er medlem af kommunens sundhedsudvalg.

Advokatundersøgelsen blev i første omgang sat i værk som en reaktion på en DR-dokumentar sidst i maj, som blandt andet afslørede, at plejehjemsbeboere blev nægtet adgang til at komme på toilettet, at andre lå i halve døgn uden at få skiftet deres ble, og at personale talte i en unødvendig hård tone til beboerne.

Baggrunden for efterfølgende at afbryde advokatundersøgelsen var ifølge Mogens Lønborg, at der var tale om et blindt spor.

- Nu har vi bedt om at få Økonomiforvaltningens chefjurist til at komme med en objektiv juridisk vurdering, siger Socialdemokraternes Anne Vang.

Fælledgården i mediernes søgelys

  • 22. oktober 2003: En tillidskvinde henvender sig til den daværende socialminister om kritisable forhold på Fælledgården.
  • 25. november 2003: Socialministeren giver ansvaret videre til Københavns Kommune.
  • Vinteren 2003-2004: Københavns Kommune nedsætter en arbejdsgruppe, der skal analysere forholdene på Fælledgården.
  • 30. januar 2004: Arbejdsgruppen færdiggør en rapport, som blandt andet konkluderer, at budgettet ikke var for lavt, selvom Fælledgården oplevede en besparelse på 5,4 millioner kroner fra 2000 til 2003.
  • 7. februar 2005: Efter et anmeldt tilsyn konkluderes det, at Fælledgården er velfungerende med tilfredse beboere, pårørende og medarbejdere.
  • 24. maj 2005: Efter et uanmeldt besøg konkluderes det, at beboerne er tilfredse med at bo på Fælledgården, og medarbejderne er glade for at arbejde på Fælledgården.
  • 15. august 2005: Embedslægen kommer på uanmeldt besøg i Fælledgården. Det konkluderes, at Fælledgården i alt væsentligt, fungerede tilfredsstillende.
  • 21. maj 2006: Magasinet Søndag dokumenterer kritisable forhold på Fælledgården, og sundhedsborgmester Mogens Lønborg lover, at en uvildig advokatundersøgelse skal undersøge, hvem der har ansvaret for forholdene.
  • 22. Juni 2006:  DR Nyheder fortæller, at sundhedsborgmesteren har afsluttet advokatundersøgelsen inden den var færdiggjort. 
 

Send eller anbefal link

 

Grækerne kan gå voldsomme dage i møde

(20:17)

Spareplanen for Grækenland betyder store demonstrationer med mange på gaden, vurderer dansk ambassadør.

 

Syriens oprørere kræver våben fra Vesten

(21:06)

Den syriske oprørshær sender appel til Vesten om våben. Imens mister civile livet i det uroplagede land

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.