preload loader
Annemette Hommel og fire militærpolitifolk er i Østre Landsret blevet frifundet for overtrædelse af Genevekonventionen ved fangeafhøringer i Irak.

En smilende Annemette Hommel kan efter to år i retsmaskineriet ånde lettet op. Hun blev pure frifundet for anklagerne om pligtforsømmelse under fangeafhøringerne i Irak.

Foto: Liselotte Sabroe © Scanpix

 

Hommel lettet over frifindelse

06. jul. 2006 13.12 Indland Opdat.: 06. jul. 2006 18.11

Det var en lettet Annemette Hommel, der kunne forlade Østre Landsret torsdag. Hun og fire militærpolitifolk blev frifundet i sagen om fangeafhøringerne i Irak. I byretten blev de ellers dømt for grov pligtforsømmelse.

Hvad synes du?

 

Retten fandt ikke, at der var beviser for anklagerne om grov pligtforsømmelse i forbindelse med afhøringer og anbringelse af tilbageholdte irakere i detentionen i foråret og sommeren 2004.

- Det er en pragtfuld lettelse at være frikendt. Det har været hårdt at være under et enormt pres i to år, siden sagen startede. Men der var ikke noget at komme efter - jeg forsømte ikke mine pligter groft, sagde kaptajn Annemette Hommel lige efter frifindelsen.

Skyldig i byretten
Hommel blev ellers i januar i byretten dømt for at bryde Genèvekonventionens bestemmelser om at behandle beskyttede civilpersoner humant og med respekt og værdighed.

Hun og de fire militærpolitisergenter blev i byretten kendt skyldige i at lade irakiske fanger sidde på knæ med rank ryg på gulvet i afhøringslokalet gennem længere tid i den danske militærlejr Camp Eden.

De fire danske MP'ere udleverede ifølge byretsdommen heller ikke tæpper og drikkevand til fangerne samt nægtede dem adgang til toilettet.

Glæde og tavshed
Men landsretten nåede altså frem til en anden konklusion, da den ikke mente, at der var beviser for anklagerne.

Mens smilene fyldte hele ansigterne hos de anklagede, og en af militærpolitifolkenes kærester brød ud i gråd, da dommeren læste afgørelsen op, fortrak anklager Peter Otken ikke en mine.

Han krævede i sidste uge mindst fire måneders fængsel til Hommel samt en kortere fængselsstraf til MP'erne, men ville torsdag ikke kommentere frifindelsen.
 

Hommel-sagen kort

Annemette Hommel
  • Annemette Hommel blev i juli 2004 sendt fra Camp Eden i Irak hjem til Danmark før tid, anklaget for at have brugt ulovlige metoder under udspørgen af civile irakere. Få dage senere blev hele lejrens ledelse trukket hjem af forsvarsminister Søren Gade (V).
  • Siden blev også Henrik Flach sigtet for ikke at gribe ind, men den sag afventer udfaldet af den aktuelle straffesag.
  • Udover Annette Hommel stod fire sergenter tiltalt i sagen.
  • Omkring 50 personer er blevet afhørt i sagen - herunder adskillige irakere - og auditør Benny Holm Frandsen udtalte at han går efter fængselsstraf til alle fem tiltalte.
  • Forsvarets Auditørkorps har undersøgt beskyldningerne, som Annemette Hommel selv kalder en hævnakt fra tolkens side.
  • Annemette Hommel stod tiltalt efter den militære straffelovs paragraf 15 for pligtforsømmelse.
    Retssagen mod Annemette Hommel og de fire andre soldater(navneforbud) for overgreb mod irakiske fanger begyndte den 2. maj i Københavns byret.
  • Der blev rejst tiltale mod Hommel i januar 2005 og sagen begyndte den 2. maj 2005. 17. november var sidste retsmøde i sagen, med oplistning af sagens lovgrundlag og andre formalia.
  • Den 12. januar 2006 afsagde Københavns Byret dom i sagen, og Annemette Hommel blev her fundet delvist skyldig i myndighedsmisbrug af fanger under afhøringer i Irak, og grov tilsidesættelse af Genèvekonventionens bestemmelser om at behandle beskyttede civilpersoner humant og med respekt og værdighed. Annemette Hommel slap for straf.
  • Annemette Hommel, og de fire militærpolitifolk ankede efterfølgende dommen til frifindelse, mens auditørkorpet ankede til skærpelse af straf. '
  • Den 6. juli 2006 blev Annemette Hommel frifundet ved Østre Landsret for brud på Genèvekonventionens bestemmelser.
 

Send eller anbefal link

 

Eurozonen: Tre skarpe krav til grækerne

(02:55)

Grækenland skal opfylde tre betingelser, inden hjælpepakke kan udbetales, siger eurolandenes finansministre.

 

Minister vil begrænse frit skolevalg

(02:39)

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini vil se på reglerne for frit skolevalg for at mindske kløften mellem stærke og svage elever.

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.