Ny strid om asylbørn

To kommunedrevne asylcentre har nu valgt at bruge penge på at give mere plads til børnene på centrene.

Det sker til trods for, at regeringen i forsommeren gjorde det klart, at ekstrabevillingen på 37 millioner kroner ikke skulle bruges til at give børnefamilierne flere kvadratmeter. I stedet mente integrationsministeren, at pengene især skulle gå til undervisning og bedre fritidstilbud til børnene.

Minimum to værelser
På asylcentrene i Hanstholm og Brovst har man trodset denne retningslinie og valgt at udvide pladsen, så børnene kan få deres eget værelse.

- Hvis vi skal give hver familie mulighed for at have to værelser som et minimum, hvilket er hensigten, så kræver det, at vi får flere bygninger, forklarer Jan Arnbjørn, der er leder af Hanstholm Asylcenter.

Debatten om de danske asylcentre har især drejet sig om børnenes levevilkår. Børnene tilbringer nemlig årevis på asylcentre, fordi deres forældre ikke kan eller vil rejse tilbage til hjemlandet, selvom de har fået afslag på asyl.

Mange forældre er hårdt medtaget psykisk, både af flugten fra hjemlandet og af afslaget på asyl, og det smitter af på børnene.

Strider mod aftalen
Dansk Folkeparti mener, at det er i soleklar strid med tanken bag den ekstra bevilling.

- Det var helt klart, at de 37 millioner ikke skulle bruges på mere plads. Vi ville overhovedet ikke drøfte kvadratmeter. Så det er et klart brud på den ordre, de har fået fra integrationsministeren og os, der står bag regeringens udlændingepolitik, siger integrationsordfører, Jesper Langballe.

Ordføreren understreger samtidig, at diskussionen ikke handler om, hvad der er bedst for beboerne.

- Det bedste er, at de mennesker hurtigst muligt forføjer sig hjem til, hvor de kommer fra, da de er afviste. De har bare stædigt nægtet at rejse, understreger Langballe.

Radikal ros
De Radikales Elsebeth Gerner Nielsen roser kommunerne for at trodse aftalen.

- Pengene måtte ikke bruges til, at en familie for eksempel kunne få to værelser. Men det er virkelig fornuftigt, at kommunerne alligevel har gjort det, siger hun til Ritzau.