Stort flertal for aktiv dødshjælp

• I Danmark er aktiv dødshjælp ikke tilladt, men sker aktiv dødshjælp efter den syges egen erklæring, foreskriver den danske straffelov dog en lavere straf
• Straffeloven opererer derfor ikke med begrebet "dødshjælp", men i stedet med begrebet "medlidenhedsdrab
• Foretages et medlidenhedsdrab efter den syges frivillige og utvetydige begæring, er der tale om drab efter begæring, som efter Straffeloven § 239 har en lavere strafferamme end forsætligt manddrab.
• Er den dræbte pga. stærkt svækket mental tilstand ude af stand til at tage stilling, foreligger der ikke-frivillig eutanasi. I de to sidste tilfælde, som falder ind under Straffeloven § 237 om forsætligt manddrab, er der ikke fastsat særlig lempelige strafferammer, men der kan efter omstændighederne være grundlag for strafnedsættelse eller anvendelse af betinget dom.
• Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

I 2001 blev eutanasi lovliggjort i Holland. Eutanasi har dog været praktiseret i landet i årtier, og den hollandske praksis er gradvist udviklet gennem domstolsafgørelser. Efter den hollandske lov om eutanasi skal en læge overholde følgende seks "krav til omhyggelig omsorg/adfærd".

Lægen skal:
- være overbevist om, at patientens anmodning var frivillig og velovervejet
- være overbevist om, at patientens lidelser var vedvarende og ubærlige
- have informeret patienten om hans situation og om hans udsigter
- sammen med patienten være overbevist om, at der ikke var nogen anden fornuftig løsning på den situation patienten var i
- have konsulteret mindst én anden uafhængig læge, som har set patienten og skriftligt givet hans mening til kende om de gældende krav til - omhyggelig og samvittighedsfuld handlemåde, som de fremgår af punkt a-d
- have bragt et liv til ophør eller assisteret med selvmord under udvisning af omsorg og fornøden omhu.

Der ikke er et krav om, at den, der anmoder om eutanasi, skal være uafvendeligt døende.

Kilde:Etisk Råd: Eutanasi - lovliggørelse af drab på begæring?

I Belgien blev eutanasi lovliggjort i maj 2002.

Loven, restriktionerne for adgang til eutanasi og rammerne for dens udførelse minder meget om den hollandske model beskrevet ovenfor.

Der er dog enkelte nævneværdige forskelle. For at få udført eutanasi i Belgien må man lide under "konstant og ubærlig fysisk eller psykisk lidelse".

Den belgiske lov legitimerer, at læger udfører eutanasi for patienter, der lider ubærligt og er i en udsigtsløs tilstand. I lighed med en hollandske lov er der ingen krav om, at patienten er døende. Men i Belgien har man altså indføjet, at den ubærlige lidelse kan være fysisk eller psykisk.

To andre nævneværdige forskelle består i, at den belgiske lov i modsætning til den hollandske ikke giver adgang til eutanasi for personer, der ikke har nået myndighedsalderen, og at en tredje læge skal konsulteres i tilfælde, hvor der ikke er tale om en terminal sygdom.

Kilde:Etisk Råd: Eutanasi - lovliggørelse af drab på begæring?

I Schweiz er eutanasi ikke tilladt. Men det er tilladt at yde hjælp til selvmord, når hjælpen gives ud fra uegennyttige bevæggrunde. Dette udledes af § 115 i den schweiziske straffelov, som lyder: Den, som tilskynder til eller hjælper en anden person med at begå selvmord ud fra egennyttige motiver, straffes med fængsel indtil 5 år, hvis selvmordet udføres eller forsøges udført.

Den, der hjælpes til selvmord, skal bede om hjælpen, og hjælpen skal gives på en måde, som indebærer, at selvmorderen selv foretager den dødelige handling (eksempelvis indtager dødelig dosis medicin).

Der er ingen krav om, at selvmorderen i forvejen er døende, ligesom der ikke er krav om, at den, der assisterer med selvmordet, skal være læge. Alle myndige og beslutningsdygtige borgere i Schweiz kan således bede enhver om at modtage hjælp til selvmord.

Dog har den schweiziske forvaltningsdomstol udstukket mere begrænsende retningslinjer for tilfælde, hvor en læge medvirker. I sådanne tilfælde skal der være: "en medicinsk indikation i form af en terminal sygdom med en uafvendelig dødelig udvikling"52. Disse betingelser vil dermed gælde, når man ønsker at begå selvmord på en måde, der kræver udskrivelse af medicin.

Kilde:Etisk Råd: Eutanasi - lovliggørelse af drab på begæring?

I Oregon blev det i 1994 lovligt for læger at yde hjælp til selvmord, mens det stadig er ulovligt at udføre eutanasi. Loven blev vedtaget ved en folkeafstemning med 51 procent af stemmerne for og 49 procent imod loven.

Til forskel fra Schweiz er det kun læger, der må yde hjælp til selvmord, og i Oregon er denne praksis reguleret af en selvstændig lov kaldet "The Oregon Death With Dignity Act"56. Ifølge denne lov kan en voksen beslutningsdygtig patient, bosat i Oregon, bede en læge om hjælp til selvmord, hvis han eller hun lider af en terminal sygdom.

I loven defineres terminal sygdom som en sygdom, der er uhelbredelig, og hvor den forventede levetid er under seks måneder. Patienten skal fremsætte sit ønske to gange mundtligt (det sidste ikke senere end 15 dage efter det første) og én gang skriftligt.

Den skriftlige anmodning skal underskrives af to vidner, hvoraf den ene er "upartisk"; det vil sige, at han eller hun ikke er i familie med patienten, ikke har nogen arvemæssig interesse i patientens død, og ikke har nogen forbindelse til den sundhedsfaglige institution, hvor patienten modtager behandling. Vidnerne skriver under på, at patienten efter deres opfattelse er beslutningsdygtig, handler frivilligt og ikke er under tvang.

Endvidere kræves det, at en konsulterende læge undersøger patienten og bekræfter, at patienten lider af en terminal sygdom, er beslutningsdygtig og har givet et informeret samtykke. Hvis den behandlende eller den konsulterende læge har mistanke om, at patienten lider af en psykiatrisk eller psykologisk forstyrrelse eller depression, skal patienten undersøges herfor. Før en evt. afkræftelse af denne mistanke er det ulovligt for en læge at yde hjælp til selvmord.

Kilde:Etisk Råd: Eutanasi - lovliggørelse af drab på begæring?