Kosovoalbanere kan tvangshjemsendes
18. aug. 2006 23.48 IndlandAsylsøgere fra Kosovo, der har fået afslag og besked på at forlade Danmark, kan nu ikke længere udsætte rejsen med henvisning til helbredserklæringer, skriver Berlingske Tidende.
FN's administration i Kosovo har nemlig opgivet forbeholdene ved at tage imod tilbagesendte, der er under medicinsk behandling for traumer.
Netop post-traumatisk stress-syndrom angiver mange asylansøgere som grund.
24 afviste asylsøgere er blevet sendt hjem til Kosovo, og flere er på vej. Rygterne om tvangshjemsendelse har dog fået flere kovovoalbanere til at fordufte fra asylcentrene.