Brand og stenkast i Gjellerupparken
29. aug. 2006 09.22 Indland
Opdat.: 29. aug. 2006 10.02Århus politi havde i går travlt med at dæmpe en voksende uro i Gjellerupparken, der efter midnat endte med brand og flere anholdelser. Det skriver Ekstra Bladets på sin hjemmeside.
I løbet af mandag måtte politiet rykke ud, fordi der var opstået uroligheder mellem to grupper af nydanskere i kvarterets Bazar Vest-center.
Vreden vendt mod politiet
De unge vendte vreden mod ordensmagten, da den kom til stedet, og de kastede både sten og flasker efter betjentene.
Politiet fik blandt andet smadret en rude på en patruljevogn, oplyser vagthavende ved Århus politi Brian Olsen.
- Det kulminerede i løbet af aftenen, hvor vi igen tog derud for at dæmpe gemytterne. Vi mødte meget talstærkt op, siger han.