Tysk bekymring over dansk nazi-aktivitet
16. sep. 2006 13.07 Indland
Opdat.: 16. sep. 2006 13.13Øget nazistisk aktivitet i Sønderjylland foruroliger den tyske efterretningstjeneste i delstaten Slesvig-Holsten. Det skriver dagbladet "Der Nordschleswiger".
Efterretningschef Horst Eger fra Kiel, påpeger i avisen, at danske og tyske nazister mødes ofte i Sønderjylland.
- Det sker også til fester i sønderjyske forsamlingshuse, hvor der er anbragt alle de nazisymboler, som vi straks ville fjerne med politimagt syd for grænsen, siger Eger.
Ifølge efterretningstjenesten er der et tæt samarbejde mellem den danske nazibevægelse DNSB og en ny-nazistisk tysk organisation i Neumünster i nærheden af Hamburg.
Politimester Mørup-Hansen fra Graasten siger til bladet, at man fra dansk side er opmærksom på denne mødeaktivitet, men at der hidtil ikke har været grund til aktioner fra dansk politi.