preload loader
Letbane

En letbane i Århus kan komme til at se ud, som det forslag til letbane i Lyngby ved København.

Foto: DR © DR

 

Århus vil genindføre sporvogne

26. okt. 2006 19.23 Indland Opdat.: 26. okt. 2006 20.02

Århus har store planer om at oprette sporvogne i byen, og de planer får nu økonomisk støtte fra staten. Regeringens ny trafikforlig afsætter nemlig penge til en miljøvurdering, en såkaldt VVM-redegørelse, af den første del af letbaneprojektet.

- Det er et stærkt signal om, at også staten har et medansvar i forhold til de store trafikale udfordringer, Århus står med, siger byens borgmester Nicolai Wammen. Han mener, at en letbane vil få den samme betydning for Århus, som metroen har for København.

En letbane
- Man flytter en stor del af persontrafikken væk fra biler og over i den kollektive trafik, fordi man giver et hurtigt og effektivt alternativ til at sidde i sin egen bil, forklarer han.

Letbanen er en moderne sporvogn, som bliver el-drevet i bymidten, men køre med almindelig motor på landet. Samtidig har sporvognene den fordel, at de ikke behøver at være afskærmet fra biler og anden trafik, ligesom almindelige tog gør. Nicolai Wammen regner med at få mere hjælp i fremtiden til at betale for sine sporvogne.

- Jeg har en stærk tro på, at man på et senere tidspunkt fra et bredt flertal i folketinget vil følge op med direkte statstilskud til at bygge en letbane i Århus, siger han. Efter kommunens foreløbige skøn vil en letbane være klar til brug i 2015.

Send eller anbefal link

 

Lam får nej til specialseng der sparer kommune penge

(18:22)

Rødovre kommune vil ikke købe en specialseng til en borger der er lam fra livet og ned. Hun mener ellers, at sengen vil spare dem 12.000 hver måned.

 

Mindst 110 meldes dræbt i Homs

(18:49)

Syriske aktivister melder om mindst 110 dræbte i byen Homs, som regeringsstyrker fortsat bombarderer

 

Mor: Ville have ønsket delt forældremyndighed tidligere

(18:08)

Opgør med fælles forældremyndighed burde være kommet tidligere, mener mor, som selv har oplevet problemer ved skilsmisse

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.