preload loader
Gravid, kvinde, mave

Flere danske kvinder har fået foretage meget sene aborter i udlandet. Det oplyser Magasinet Søndag på DR1.

Foto: DR © DR

 

Danske kvinder får illegale aborter i udlandet

29. okt. 2006 18.30 Indland Opdat.: 29. okt. 2006 18.50

Flere danske kvinder har illegalt fået fjernet sunde og raske fostre, der er helt op til syv og otte måneder gamle.

Det fortæller Magasinet Søndag, som dokumenterer hvordan europæiske læger har opbygget en international forretning på at tilbyde ulovlige aborter.

Aborterne sker på en række klinikker, hvor læger tjener millioner på at slå levedygtige fostre ihjel på gravide kvinder.

Abort i syvende måned
Magasinet Søndag har talt med en dansk kvinde, som har benyttet en af de udenlandske klinikker.

- Jeg havde hverken råd, tid eller forstand oven i mit hoved til at skulle have et barn, siger kvinden, som ønsker at være anonym. 

Hun opdagede først, hun var gravid, da hun var fire måneder henne. Altså senere end den danske abortgrænse på 12 uger. Derfor sagde de danske myndigheder også nej til abort.

Fandt spansk klinik
Men det ville kvinden ikke acceptere, så hun begyndte at søge efter alternativer på internettet.

Hun fandt en abortklinik i Barcelona i Spanien, som kunne hjælpe hende.

- De fandt så ud af, at jeg var næsten syv måneder henne, så det blev dyrere, end vi regnede med. Vi skulle af med 35.000 kroner, siger kvinden.

Flere danske kvinder på spansk klinik
Kvinden er ikke den eneste gravide dansker, som har været en tur i Spanien.

Magasinet Søndag har kendskab til flere danske kvinder, der har benyttet den spanske klinik.

Samme melding kommer fra de danske myndigheder.

- Vi har kendskab til, at danske kvinder vælger at tage til udlandet, efter de har fået afslag hos os, siger Torben Hvid, Abortankenævnet.

Europas strengeste abortlov
På den udenlandske klinik får kvinderne at vide, at aborterne er i orden. Men det er de ikke.

Den spanske abortlov er en af Europas strengeste. Kun voldtægt giver mulighed for at få abort op til 12 uger.

Hvis fostret har alvorlige misdannelser er den øverste grænse 22 uger. 

Spansk læge: Spørgsmål om moral
Og så er der selvfølgelig spørgsmålet om moralen.

- Jeg synes, det er hamrende forkert, fordi de slår små børn ihjel, siger overlæge Charlotte Wilken.

Men det mener direktør Carlos Morin på den spanske klinik ikke.

- Moralen? Det er din business. Ikke min. Du har din moral, og jeg har min, siger Carlos Morin til en journalist fra Magasinet Søndag.

Send eller anbefal link

 

Nedtur: Sådan føles det at være græker

(18:01)

Vi har overført den græske spareplan til almindelig, dansk familie. De ville miste 11.100 kroner om måneden og skulle vinke farvel til ferie, bil og hus

 

Ministerflugt fra græsk regering

(17:46)

Tre yderliggående græske ministre trækker sig fra regeringen. De er utilfredse med den nye redningsplan.

 

Elbæk: Musiklivet burde være jublende glade

(16:21)

Kulturminister Uffe Elbæk svarer nu igen på kritikken af hans musikplan, som flere mener, er for uambitiøs.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.