Mange polske hjemløse i København
28. nov. 2006 03.34 IndlandDer er efterhånden kommet så mange polske hjemløse til København at det giver problemer for de danske hjemløse på herberger, gader og varmestuer.
- Polakkerne optræder i en gruppe og signalerer sammenhold, og dermed kan vores andre brugere, som er psykisk syge og misbrugere og bestemt ikke står sammen, let trynes, siger Bjørn Bendorff fra Kirkens Korshær.
- Vi prøver at hjælpe polakkerne med at komme hjem igen, men det er de ikke interesserede i.
Selv når vi kommer med en polsktalende tolk, vil de ikke tale med os, siger Bjørn Bendorff til Kristeligt Dagblad.
Han peger på, at de polske hjemløse har det langt bedre her end i Warszawa.