S-tog fyldt med farlig asbest

DSB kørte indtil for blot et år siden rundt med S-togsvogne, der indvendigt var isoleret med verdens farligste asbesttype.

Da asbest blev forbudt allerede i 1980'erne, fik S-togene lov til at køre videre under forudsætning af, at al asbesten blev forseglet.

Skriv til os

Helt frem til 2005 kørte DSB rundt med en type S-tog, som indvendigt var isoleret med farlig asbest. Har du kørt meget med disse S-tog - eller kender du nogen som har, så skriv til os. Klik her

 

DR kan dokumentere, at asbestforseglingerne var mangelfulde og ødelagte i adskillige tog.

Blå asbest den farligste
Mere end 300 togvogne var indvendigt isoleret med en påsprøjtet asbest - en teknik der giver et så højt fiberindhold, at asbesten nemt kan drysse, hvis den bliver beskadiget.

Senere analyser viser, at der i en del af asbestisoleringerne fandtes den såkaldte crocidolit - også kendt som blå asbest.

- Det er den farligste asbesttype vi kender, fordi dens fibre er ekstremt tynde, så de trænger ud i de mindste forgreninger af lungerne, siger Jens Peter Johansen, der er overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik, Ålborg Sygehus.

Dårligt arbejdsmiljø?

 

Han forklarer, at de i særlig grad udløser lungehindekræft.

Herhjemme ser vi 80-100 tilfælde om året, men der skal ikke nødvendigvis ret mange fibre til at udvikle sygdommen. Og den kommer lang tid efter udsættelsestidspunktet. Der kan gå op til 30-40 år, fortsætter han.

Gemt bag trælåger og skilte
I passagerafsnittet var der asbest fra oversiden af vinduer og op under taget. I førerrummet sad der asbest i gulv, loft, front, og sider. Alt sammen gemt bag træplader låger og reklameskilte.

I midten af firserne blev asbest totalforbudt, og en lang række skoler fjernede loftsplader, der indeholdt asbest.

DSB fik lov til at køre videre med asbesten, men Arbejdstilsynet gav påbud om, at togene skulle forsegles grundigt. Siden slutningen af 1980’erne opstod der masser af brud på den vigtige forsegling.

Forseglingerne blev i en del tilfælde ødelagt, når håndværkerne havde repareret eller udskiftet komponenter. Det kunne lokomotivførerne konstatere, blandt andet når de skulle betjene instrumenter gemt bag luger i førerrummet.

- Der lå sådan lidt pulveragtigt nede på gulvet. Ligesom sådan en gipsplade, man havde ødelagt. Hvis man stak hovedet ind og tjekkede bag lugerne - så kunne man se, at der ikke var blevet efterforseglet, siger Niels Erik Villadsen, der indtil år 2000 var ansat som lokomotivfører i DSB.

Farlig asbest kunne drysse
Ove Hillig er tidligere sikkerhedsrepræsentant på S-togs værkstedet i Tåstrup. Han bekræfter, at en hel del reparationer på togene ikke altid blev grundigt efterforseglet. Dermed sad den farlige asbest blotlagt og kunne drysse, når toget var i bevægelse.

DR er i besiddelse af en mængde materiale, som viser, at DSB sjuskede med sikkerheden omkring asbest, herunder fotografier af uforseglet asbest og asbeststøv, der flyder.

Andet materiale viser, at medarbejdere i 1990’erne indberettede sjusket rengøring og mangel på forseglinger, og at vogne kørte i årevis uden at få repareret sikkerhedsmembranen.

Arbejdstilsynet ind i sagen
I 1998 går nogle af lokomotivførerne til Arbejdstilsynet - der betegner sagen som "alvorlig".

I et brev skriver tilsynet til DSB S-tog:

”Den beskadigede asbest kan betyde en risiko for nogle af DSB’s ansatte”

Asbesten var så farlig, at tog-tagene blev klippet af i ét stykke, inden de blev gravet ned.

I månederne herefter bliver alle asbestvogne gennemgået og efterforseglet. Kristian Doose stod ene mand for arbejdet i forsommeren 1998. Han mener, at der var brud på forseglingerne i 9 ud af 10 S-tog. I mange af vognene var der brud og defekter tre eller fire steder.

Risiko for sygdomme
Ifølge en række arbejdsmedicinere og eksperter, som DR har talt med, har asbesten næppe været farlig for passagererne.

- Derimod er der en kræftrisko for DSBs lokomotivførere og håndværkerne, mener professor i miljømedicin, Philippe Grandjean

- Der må være nogle ansatte fra DSB, som i sidste ende kan få en af de her alvorlige asbestsygdomme - det er jeg slet ikke i tvivl om, siger han.

Mark Krasnik, der er overlæge på lungeafdelingen på Gentofte Sygehus, er også bekymret for de ansatte.

- Det er altid problematisk for en person, der arbejder i et område, hvor der er frit asbeststøv. De har selvfølgelig en eller anden form for risiko for at udvikle en asbestrelateret sygdom, siger han.

Asbest i S-tog

• Asbest
• DSB's 2.-generation S-tog
• Følgesygdomme

Asbest er en fælles betegnelse for en gruppe af fiberformede silikater. Specielt tre typer har fundet anvendelse i industrien:
-Hvid asbest (chrysotil) - 95 pc. af verdensproduktionen,
-Brun asbest (amosit)
-Blå asbest (crocidolit) - tilsammen de resterende 5 procent.

Indendørs har asbest især været anvendt i loft- og vægbeklædninger, i gulvmaterialer, som isolationsmateriale og brandhæmmende materiale.

Asbest tåler temperaturer op til 900 grader og kan ikke brænde.

I dag er brugen af asbest stramt reguleret i Danmark såvel som i de fleste andre lande.

Det har siden 1905 været kendt at der er sammenhæng mellem asbest i miljøet og visse sygdomme, bl.a. kræft.

DSB's 2.-generation S-tog - "de røde" - blev leveret i årene 1967 til 1975. I alt blev det til 538 vogne.

I 336 vogne, leveret i årene 1967 til 1972, var der brugt asbest som isoleringsmateriale.

Asbesten var sprøjtet på i hulrummene fra over vinduerne og mellem loft og tag. Der var også brugt asbest i førekabinen.

De asbestholdige vogne blev renoveret fra 1986 til 1988, ved at asbesten blev forseglet.

Skrotningen af 2.-generations S-tog begyndte i 2000. De sidste af de asbestholdige vogne blev skrottet i 2005

Asbest udløser især to lungesygdomme:

Lungekræft. Her bliver risikoen mangedoblet, hvis personen også er ryger.

Lungehindekræft.

For at få lungekræft skal personen have været udsat for asbest i lang tid og i relativt store doser.

For at få lungehindekræft skal der ikke nødvendigvis have været meget støv i nærheden af personen.