Rektorformand Jens Oddershede mener, at Danmark mister kvalificeret arbejdskraft og mangfoldighed i studiemiljøerne, når de udenlandske elever går uden om Danmark.

Udenlandske studerende vælger Danmark fra

18. dec. 2006 10.11 Indland

Amerikansk, kinesisk, russisk og spansk var for få år siden en del af lydbilledet i enhver universitetskantine i Danmark, men sådan er det ikke mere.

Udenlandske studerende fra lande uden for EU vælger nemlig Danmark fra, når de skal have et semester eller to i et andet land.

For dyrt for de unge
Når pilen ikke lander på Danmark i på de unges verdenskort, er det primært fordi, de studerende fra september sidste år selv har skullet betale for deres universitetsophold her i landet.

Det mener formanden for rektorkollegiet, Jens Oddenshede, der også er rektor på Syddansk Universitet.

Han mener desuden, at Danmark mister kvalificeret arbejdskraft og mangfoldighed i studiemiljøerne, og dermed går samfundet glip af millioner af kroner.

Skatteydere skal ikke betale
Derfor skal de udenlandske studerende tilbydes stipendier, så prisen for et studieophold kommer til at koste det samme som på andre europæiske universiteter, mener Jens Oddenshede.

Men det mener videnskabsminister Helge Sander er en dårlig løsning.

- Vi kan ikke betale for busser fulde af kinesere, der kommer til Danmark for at blive uddannet på de danske skatteyderes regning. Det er der ingen rimelighed i, og efterhånden har alle lande betaling for tredjelandes studerende, siger videnskabsminister Helge Sander.

Ministeren understreger, at Danmark netop har indført de nye regler for at få et antal studerende, der har en kvalitet, så de kan berige både det danske studiemiljø og forhåbentlig også det danske samfund efterfølgende.

43.679 er optaget på en uddannelse hvor man skal søge optagelse gennem den Koordinerede Tilmelding (I 2005 var tallet 44.023)

2.349 har fået en standby plads, (I 2005 var tallet 2.366)

56.920 har søgt en uddannelse i år ( (I 2005 var tallet 57.852)

Ca. 11.000 får fredag d. 28. juli besked fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) om, at de ikke har fået plads på nogle af de
uddannelser, de har søgt.

Antallet af optagne til de videregående uddannelser ligger på
niveau med de foregående år med cirka 44.000 om året.

Kilde: KOT

Især er lægestudiet, psykologi og jura populære fag.
Også design er in hos ansøgerne. 1573 har søgt ind på landets to designskoler, men kun 171 er blevet optaget.

Faget Arabisk går igen i flere sammenhænge som et af de fag det er blevet populært at studere.

Socialrådgiveruddannelsen har stadig tag i de ansøgerne, hvorimod de sundhedsfaglige uddannelser, hvor der ellers er masser af jobs, stagnerer lidt.

Heller ikke uddannelsen som folkeskolelærer trækker hos ansøgerne. Alle ansøgere optages på lærerseminarierne, men antallet af optagne falder fortsat. I forhold til sidste år er faldet cirka syv procent.

Pædagog er den mest søgte studieretning: 10.281 ville gerne være pædagog. 4541 får lov til at blive det.

Der er i år blevet optaget i alt 269 studerende på universiteternes nye bacheloruddannelser. Den nye uddannelse Information Management på Handelshøjskolen i København har klart det største optag med 70 studerende.

Københavns Universitet er den største uddannelsesinstitution (set på antal optagne), med Århus Uni. som nr. 2, herefter i nævnte rækkefølge Handelshøjskolen i København, Syddansk Uni, Aalborg Uni, Roskilde Uni, Handelhøjskolen i Århus og DTU.

Trods de små årgange er optaget på landets universiteter én
procent højere end sidste år.

Og de studerende bliver yngre. Cirka 72 procent af de knap 19.200 optagne på universiteterne har maksimalt taget to sabbatår efter den adgangsgivende eksamen. Hver femte har kun snuppet én sommerferie, inden de nu igen sætter sig på skolebænken.

Andelen af optagne på universiteternes bacheloruddannelser, der er under 22 år, har været stigende de seneste år. I 2003 var 48,6 pct. af de optagne under 22 år, i 2006 var den tilsvarende andel 55,9 pct. På tre år er andelen af de optagne, der er under 22 år, altså steget med 7,3 procentpoint.Kvinderne udgør en stadig større del af optaget på universiteterne. I 2006 er kvindeandelen på 55,8 pct. mens mandeandelen er på blot 44,2 pct. Andelen af kvinder er dermed steget med 1,5 procentpoint fra 2005 til 2006.

Den Koordinerede Tilmelding (KOT) er et fælles tilmeldingssystem for studiepladser på alle videregående uddannelsessteder. KOT betyder, at man på samme tid kan søge om optagelse på op til otte uddannelser, men at man højst bliver optaget på én af de søgte uddannelser. På grund af adgangsbegrænsningen kan ingen ansøger være sikker på at blive optaget på den mest ønskede uddannelse. Det er derfor en god idé at benytte muligheden for at søge optagelse på flere uddannelser.

Man kan søge ind via Kvote 1. Her er optagelseskriterierne en adgangsgivende eksamen som feks. gymnasiet, HF, HH o.a. I mange tilfælde skal man have en bestemt adgangskvotient (minimums karaktergennemsnit). Eller man kan søge ind via Kvote 2. Her kan de, der ikke kan søge kvote 1 - typisk p.g.a. for lav gennemsnitskarakter, så supplere den adgangsgivende eksamen med erhvervserfaring, højskoleophold, udlandsophold m.v.

Fristen for ansøgning under Kvote 2-ordningen var 15. marts 2006 og fristen for Kvote 1-ansøgninger er 1. juli 2006. Og der udsendes svar til de uddannelsessøgende den 28. juli 2006.

Top 10 over de uddannelser der kræver højest gennemsnit:

Udannelse	Uddannelsesinstitution	Kvotient
International Business	Handelshøjskolen i København	10,1
Lægevidenskab	Københavns Universitet	10,0
Psykologi	Københavns Universitet	9,9
Klinisk biomekanik	Syddansk Universitet i Odense	9,9
Lægevidenskab	Syddansk Universitet i Odense	9,8
Psykologi	Aarhus Universitet	9,8
Retorik	Københavns Universitet	9,7
Statskundskab/Samfundsfag	Københavns Universitet	9,7
Lægevidenskab	Aarhus Universitet	9,7
Film- og medievidenskab	Københavns Universitet	9,6